Brighton - fashionabel, smart og få minutter fra London
Få alt at vide om Brighton, fra de historiske seværdigheder Brighton Pier og The Royal Pavilion til den enestående blanding af traditionel og moderne kultur.
Brighton er mere end beliggenheden ved havet, mere end end byen og blandingen giver mere end dobbelt fornøjelse. Brighton & Hove er fashionabel, smart og fuld af stil og har alt hvad du kan ønske dig af en tur til Storbritannien - et kongeligt slot, elegant nyklassicistisk arkitektur, museer med mere, afslappet strandliv og fantastisk shopping - alt dette på Englands sydkyst, blot 49 minutter fra det centrale London.
Når du går rundt i Brighton, udfolder 400 års historie og stil sig for øjnene af dig. The Royal Pavilion er det storslåede slot opført af kong George IV, og det er en skøn blanding af stilarter, som man skal se for at tro det. Herudover er der museer og gallerier til overflod, særlige begivenheder året igennem fra bilvæddeløb til karnevaller samt Englands største kunstfestival i maj..
Gå ikke glip af The Royal Pavilion, kong George IVs hjem og formentligt det mest eksotiske og ekstravagante kongelige slot i Europa. Tag en slentretur på den viktorianske Pier og ved vandfronten, hvor smarte barer og caféer breder sig ud på brolægningen og kæmper om pladsen med surferforretninger, kæmpeskulpturer, gademusikanter, frisk fisk og kunstneratelierer.
Ting at gøre om dagen | Ting at gøre om aftenen |
|---|---|
Tag en rundvisning i det ekstraordinære og ekstravaganteRoyal Pavilion . | Snup en koncert, teaterforestilling eller et show i Brighton Dome . |
Kør til og fra Brighton Marina med Volks Railway . | Nyd en romantisk spadseretur gennem Royal Pavilion Gardens. |
Mode, stil, kunst og design, verdenskunst - find det hele på Brighton Museum & Gallery . | Se dit yndlingsband optræde i Brighton Centre . |
Tag en spadseretur på Brighton Pier når som helst på dagen. | Se et West Endshow på Theatre Royal Brighton . |
Oplev en af de bedste restauranter i byen på Brighton Marina . | Gå til Komedia i North Laine og se en fantastisk kabaret. |
Brightons alsidighed gælder også udbuddet af restauranter. Med mere end 400 at vælge mellem kan du spise dig hele verden rundt. Langs vandfronten, mellem de to pierer er der adskillige restauranter og caféer - perfekt til at sidde og betragte folk. Det kan være svært at vælge, når det gælder mad i Brighton, men gå ikke glip af de fantastiske 'fish and chips'!
Brighton er et sandt paradis for shopping. Udforsk den kringlede labyrint af krogede stræder og skjulte pladser i Brighton Lanes fra 1600-tallet. Det travle virvar af gaderne i North Lane er et godt sted at gå på jagt efter fund inden for retro, klassisk eller kitsch. Og de, der gerne vil gøre et kup, vil elske weekendmarkederne og Brighton Marina med discount-shopping og outlets.
Brightons klubber er internationalt kendte for deres innovation, variation og strålende publikum. Levende musik er en livsstil i Brighton; der er altid kendte DJs i byen og klubgæster rejser langvejs fra for at tilbringe en aften i byen. På en hvilken som helst aften kan du vælge mellem jazz, soul, R 'n' B, techno, indie, funk, gay, house, salsa, 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne.
Der er masser at se og gøre i Brighton. Så spild ikke tiden med at stå i kø. Køb dine billetter til transport og oplevelser i VisitBritain Shop.