Blackpool - sjov ved havet året rundt
Livlig, storstået og smuk – Blackpool er Storbritanniens legeplads ved havet. Det er landets allermest populære strandrejsemål fuld af underholdning for hele familien.
“Vi red på æsel, kørte i vandrutsjebane, så en tryllekunstner og prøvede en masse ting, bare på én dag!!”
Róisín (8 år), Irland
Gæster begyndte at flokkes i Blackpool i victorianske tider, og lige siden har den været kendt som arketypen på et engelsk badested. Meget er ændret, men du finder stadig skramlende sporvogne, berømte teatre, historiske trærutsjebaner og en nostalgisk fornemmelse af sjov ved havet. Blackpool Tower, bygget i 1894, har stadig en fantastisk udsigt over hele Blackpool.
Fra luksus til strøgbutikker, Blackpool har et stort udvalg af forretninger. Det splinternye Hounds Hill Shopping Centre har alle dine yndlingsbutikker under ét tag. Og forlad ikke byen uden et stykke klippe som souvenir eller bolsjestænger med Blackpools navn på.
Uanset om du vil have en aften i byen eller en dag ved stranden, så er Blackpool proppet med ting at se og gøre. Gå ikke glip af Blackpool Tower med dets glasgulv, der kan give svimmelhed, verdens hurtigste rutsjebane ved The Pleasure Beach og arkader langs vandfronten.
Ting at gøre om dagen | Ting at gøre om aftenen |
Besøg Blackpool Pleasure Beach, og drist dig til at prøve nogle af de vildeste rutsjebaner i Europa. | Hvis du besøger Blackpool i september, pas på at se Blackpool Illuminations stråleglans. |
Plask rundt i The Sandcastle Waterpark, vandparken for hele familien med svømmebassiner og vandrutsjebaner. | Oplev et show på en af Blackpools pierer, teatre eller dansesteder |
Slap af på den 11 km lange sandstrand. | Tag en drink på North Pier Bar og indsug havudsigt og victoriansk charme. |
Besøg Blackpool Tower og nyd den spektakulære udsigt. | Se Great Promenade Show, den fantastiske, gratis udendørs skulpturudstilling. |
Se over 1.000 dyrearter under vandet i Sea Life Centre. | Dans til musik fra stjerne-DJs på The Syndicate, Storbritanniens største natklub. |
Sæt dig i bevægelse i Blackpool, og prøv aktiviteter fra paintball til dans og alt muligt derimellem. Sus ned ad verdens længste vandrutsjebane i Sandcastle vandpark, prøv klippeklatring i de 20 m høje klatretårne eller prøv at spille ishockey. Og hvis du har lyst til noget mere afdæmpet, hvorfor så ikke en padletur på havet?
Du kan finde mad fra hele verden i Blackpool, men den traditionelle madret fish ‘n’ chips er stadigt et lækkert og populært valg. Prøv Kwizeen, for noget lidt mere eksklusivt, restauranten som serverer lokale produkter med stil. Du kan også prøve White Tower Restaurant på The Pleasure Beach.
West End hits, koncerter for fulde huse, balletter og opera, fejringer af stjerner, cirkus, magi og smarte, moderne produktioner– Blackpool har det hele. Tilføj et stænk af kabaret, lidt avanceret klubkultur, og du har recepten på sjov, som passer alle besøgende.
For at gøre din tur til Blackpool nemmere kan du undgå køerne og købe billetter til seværdigheder og transport samt meget andet i vores netbutik. Gå til VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.