London - opdag hovedstaden
Få alt at vide om London, fra unikke attraktioner som Big Ben og London Eye til rige kulturelle hotspots som Tate Modern og British Museum.
"Det er det sted i verden, jeg holder mest af. Om jeg så fik set hele verden, er jeg sikker på, at London ville være min favorit!"
Scully, Washington, USA
Der er ingen andre steder i verden, der er som London. Som hovedstad i England og Storbritannien og den største by i EU er London en sprællevende, multikulturel 24-timers by. Find vej gennem stimulerende blandinger af gammelt og nyt, storbyens summen og de mange åbne pladsers stille ro, som gør London enestående for såvel turister som for de lokale. I London tales der over 300 sprog, hvilket bidrager til byens egen fascinerende kultur og gør den til et fantastisk rejsemål, hvor man kan opleve kultur fra hele verden.
Londons stadig skiftende og varierede kulturscene betyder, at der altid er noget nyt at se og gøre i London. På samme tid har byen bevaret sine fantastiske historiske seværdigheder, som f.eks. Royal Botanic Gardens, Tower of London, Westminister palace, Westminister Abbey og St Margret's Church samt Maritime Greenwich, som alle er på UNESCOs liste over verdensarv.
London har den største koncentration af store attraktioner i Storbritannien. Der er gratis entre til 238 attraktioner, og ingen andre steder i verden kan man se så meget for så lidt. Den imponerende udsigt fra London Eye og verdens mest besøgte museum for moderne kunst Tate Modern er blot to attraktioner, du ikke må gå glip af.
Hvis der er noget, du aldrig bliver træt af i London, så er det shopping. Med mere end 30.000 butikker at vælge imellem og et voksende ry i modeverden, bliver du ikke skuffet. Oxford Street er Europas største shoppingområde, Bond Street er paradiset for designermærker, og gademarkederne i Camden, Portobello Road og Brick Lane er perfekte for dem, der er på jagt efter antikviteter.
|
|
|---|---|
Find ud af hvad du kan gøre i London for under £15. | Teatre, restauranter, barer, klubber – nyd en aften ude i West End. |
Udforsk en af Londons landsbyer som Greenwich med sin rige maritime historie. | Forkæl dig selv med et måltid på en af vores top 10 restauranter med celebre kokke. |
Drik eftermiddagste påThe Ritz eller Fortnum & Mason. | Se om du kan finde dine yndlingsskuespillere med vores guide på stjernejagt i London. |
Slap af i Londons smukke Royal Parks | Dans natten væk på en natklub i London. |
Som de fleste andre steder i Storbritannien, er fodbold den mest populære sport i London. Byen er hjem for adskillige af Englands ledende fodboldklubber og kan prale af 13 professionelle hold - flere end nogen anden by i verden. London har også 4 rygby unions-hold og er hjemby for 2 nationale cricket stadioner (Lords og Oval), samt Wimbledon. London blev også valgt som vært for de Olympiske Lege 2010, som den første by i verden der har været værtsby for sommerlegene 3 gange.
London er en destination i verdensklasse for madelskere. Med sine smarte restauranter, uformelle gastropubber, fremragende delikatesseforretninger og summende caféer, er der noget for enhver smag. Og udvalget er forbløffende - du finder madkunst fra over 70 lande og over 6.000 restauranter at vælge mellem: 45 af dem har Michelin-stjerner!
Londons musikscene og -arv er i sandhed imponerende. Der er 400 steder med livemusik med alt fra opera og jazz til rock og hip hop, og over hele byen findes berømte musiksteder og minder om hovedstadens største musikstjerner. Sommer er en fantastisk sæson for livemusik i London. Du kan nyde alt fra pop- og rockfestivaller til verdens største klassiske musikfestival - the Proms.
Der er så meget at se og gøre i London, så spild ikke tiden med at stå i kø. Køb dine billetter til transport og oplevelser online! Som enhver londoner kan fortælle dig, er et Oyster Card en uundværlig del af Londonpakken. Det er et rabatkort, hvor du betaler efter forbrug eller lader det med et 1-dags- eller 1-ugeskort. Du kan heller ikke undvære et London Sightseeing Pass , som giver dig gratis adgang til 50 topattraktioner som Windsor Castle , Hampton Court Palace , London Zoo , St Paul's Cathedral og Wimbledon Lawn Tennis Museum