Manchester - Home of Brit cool
Få alt at vide om Manchester, fra de unikke seværdigheder som Old Trafford og Curry Mile til de rige kulturelle brændpunkter som Lowry Centre og Urbis.
“Manchester har og vil altid have en plads i mit hjerte– denne levende, kosmopolitiske by har sin helt egen karakter og vi-kan-holdning. Man får lyst til at blive der for altid!”
Emma, New York
Manchester, i det nordlige England, er en af Storbritanniens lige nu trendigste byer. Engang var det en industriby, men den har nu genopfundet sig selv som en ægte nutidig metropol med moderne seværdige bygninger som Lowry Centre, en blomstrende scene for kunst og kultur og sport i verdensklasse - den er hjemsted for den verdensberømte Manchester United Football Club. Det siges ofte, at Manchester er verdens første industriby, og du kan se elementer fra Manchesters industrifortid over hele byen. Det er denne dramatiske blanding af gammelt og nyt, som giver Manchester en unik karakter.
Manchester er i dag en blomstrende moderne by, men det er ikke svært at få øje på byens fortid. Central Library, inspireret af Pantheon i Rom, er verdens største offentlige bibliotek, og det storslåede Royal Exchange Theatre, tidligere The Cotton Exchange, rummer nu verdens største arenateater.
Byens seværdigheder – lige fra museer og gallerier til sportsstadier og musiksteder– har noget at tilbyde for alle. De fleste af Manchesters ca. 90 museer er gratis, heriblandt gallerierne i det verdensberømte The Lowry Centre. Hvis du ikke ved, hvor du skal begynde din udforskning af Manchester, kan du prøve en tur i en åben bus fra St Peter’s Square.
Manchesters blanding af kulturer betyder, at der er et stort udvalg af steder, hvor du kan spise og drikke. Fra prisbelønnede restauranter til hyggelige gastropubber; du kan finde noget for enhver smag i hver en krog af byen. Og hvis du vil købe noget med hjem, er der masser af markeder med lokale produkter rundt omkring.
|
|
|---|---|
Få en kulturel oplevelse på Manchester Art Gallery. | Tag en svingom, eller overvær en teaterforestilling eller familieshow i The Lowry Centre. |
Få en tur bag scenen på Old Trafford med Manchester United Museum & Tour. | Se dine yndlingsstjerner optræde på MEN Arena. |
…eller vis din støtte til Manchester City – The Manchester City Experience. | Nyd en lækker karryret på Rusholme Curry Mile. |
Find ud af alt hvad der er værd at vide om byens liv i Urbis udstillingscenter. |
|
Tag på shopping i Trafford Centre – hjemsted for over 230 butikker. |
Manchester er definitivt en shoppingdestination at regne med, den konkurrerer endda med London. King Street er destinationen for designermærker; Arndale Centre er fuld af strøgtilbud; i Trafford Centre finder du alle de store mærkebutikker og designermærker under ét tag; og Affleck’s Palace er en labyrint af selvstændige butikker. Og glem ikke at besøge Manchester Fashion Market - det første marked helt dedikeret til mode i Nordvestengland.
Når det drejer sig om sport, er Manchester i toppen af ligaen. Fodbold er byens store sportsgren – de 2 lokale hold i Premier League er Manchester City og Manchester United, en af verdens mest succesrige fodboldklubber. Sportsfaciliteter i verdensklasse blev bygget i 2002 til Commonwealth Games i Manchester, heriblandt City of Manchester Stadium og Manchester Aquatics Centre.
Manchesters musikscener en af verden mest innovative; der er originale og spændende steder både at spille musik og at lytte til den. Byen er fuld af intime musiksteder for fans af levende musik, og hvis du vil opleve Manchesters klubber og barer, så tag til Northern Quarter, Deansgate og Castlefield.
For at gøre din tur til Manchester nemmere kan du undgå køerne og købe billetter til attraktioner og transport samt meget andet i vores netbutik. Besøg VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.