Windsor - Hendes Majestæt Dronningens officielle residens
Få alt at vide om Windsor fra de historiske seværdigheder som Windsor Castle og Eton College til de sportslige højdepunkter som væddeløbsbanerne Ascot og Royal Windsor.
“Jeg følte mig som en dronning, da jeg forlod Windsor. Vi forkælede os selv med luksuriøse spa-behandlinger, spiste et fantastisk måltid og sluttede weekenden med en rundtur på slottet.”
Abi, Torquay
Windsor er berømt for sine royale forbindelser og er gennemsyret af den kongelige families pomp, pragt og historie. Ligger mindre end 50 km vest for London, omgivet af Royal Berkshires dejlige landskab, og er et fantastisk mål for en endagsudflugt fra hovedstaden. Du vil opdage en livlig by med en pragtfuld beliggenhed ved floden og med fantastisk shopping, restauranter og Windsor Castle - en af dronningens officielle residenser og det ældst beboede slot i verden.
Windsors historie rækker tusindvis af år tilbage i tiden, men det er Windsor Castle, brugt som fæstning og til beboelse i mere end 900 år, som har sat sit største præg på byen. Det blev bygget af Vilhelm Erobreren, og er gennem århundreder blevet udvidet til en overdådig kongelig residens og Windsors top-attraktion.
Hvis du elsker historie og kongelige traditioner, er Windsor stedet at tage til. Ud over det store slot er der det historiske Eton College , hvor prinserne William og Harry gik i skole, og Frogmore House - den elegante ejendom, hvor dronning Victoria og hendes gemal prins Albert er begravet.
Ting at gøre om dagen | Ting at gøre om aftenen |
|---|---|
Besøg Windsor Castle for at se de prægtige State Apartments, Henry VIII's grav samt gardens vagtskifte. | Spis på The Fat Duck i Bray, en af Storbritanniens bedste restauranter… |
Nyd en picnic i Windsor Great Park , oprindelig en saksisk jagtskov | …eller Michel Roux' Waterside Inn, endnu et gastronomisk hotspot med 3 Michelin-stjerner |
Tag en tur på det gamle Eton College , hvor filmen Viljen til Sejr blev delvist optaget | Snup en forestilling på Theatre Royal |
Oplev spændingen ved at spille på heste på Windsor eller Ascot væddeløbsbanerne | Nyd en kunstnerisk film på Firestation Centre for Arts and Culture . |
Tag børnene med i LEGOLAND® Windsor , en underholdningspark baseret på deres yndlingslegetøj | Find overnatning i Windsor hurtigt og nemt med vores opholds søgning |
Windsor har et stort udvalg af shoppingmuligheder midt i byens hjerte. Strøgbutikker, designermærker, antikvitetsforretninger og stormagasiner ligger side om side med hyggelige special- og souvenirbutikker. Windsor Royal Station shoppingcenter, i en tidligere viktoriansk station, er de strålende omgivelser for en række eksklusive butikker.
Windsor har en lang sportshistorie med hestevæddeløb, polo på Guard's Club og roning på Themsen, som alle er vigtige begivenheder i sportskalenderen. Den største sportsbegivenhed, Royal Ascot , finder sted i juni, formentlig det mest berømte og glamourøse hestevæddeløb i verden.
Windsor har et stort udvalg af restauranter, pubber og caféer, som passer til alle smagsløg. Tag til Bray, et kønt sogn lige uden for Windsor, hvor to af Storbritanniens bedste restauranter ligger. her ligger Michel Roux' Waterside Inn og Heston Blumenthals Fat Duck - begge har 3 Michelin-stjerner og serverer kun de allerbedste britiske produkter.
Der er så meget at se og gøre i Windsor, så det er værd at købe billetter til transport og oplevelser, inden du rejser. Med et BritRail GB Flexi Pass kan du stige på og af toget, hvor og hvornår det passer dig, samt udforske landet i dit eget tempo. Besøg VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.