Snowdonia - én stor legeplads
Snowdonia er en af Wales’ mest berømte regioner, kendt for sine stejle bjerge, dystre naturlandskaber og forrevne kystlinje. Det er hjemsted for Wales’ højeste bjerg og Snowdonia National Park.
"Jeg kommer til Snowdonia, så ofte jeg kan. Cykling, rafting, sejlsport, klatring – der er det hele.”
Duncan, Melbourne
Snowdonia er hjemsted for nogle imponerende slotte, opført af den engelske kong Edward I som led i undertrykkelsen af de oprørske walisere, men landskabet selv er formet af får og skifer. Landsbyer, bygget af grågrøn skifer, ligger i afsides dale og fårehold er stadig et vigtigt erhverv.
Lokale butikker sælger skiferprodukter og lokalt kunsthåndværk, og Snowdonia er stedet at sætte kursen mod for udstyr til ekstremsport. Hvis du har brug for udstyr til camping, klatring eller vandreturen, så tag til Joe Brown i Llanberis eller Betws-y-Coed. Prøv Caernarfon eller Conwy for et større udvalg af strøgbutikker.
Ting at gøre om dagen | Ting at gøre om aftenen |
|---|---|
Bestig Snowdon, Wales’ og Englands højeste tinde. | Slå dig ned for natten på en af Snowdonias romantiske teltpladseri bjergene. |
Prøv livet som minearbejder i National Slate Museum . | Gå en tur gennem Conwy, en af de bedst bevarede middelalderbyer i Wales. |
Oplev de menneskeskabte huler dybt inde i Dinorwig vandkraftværk. | Sæt kursen mod Caernarfons byfornyede dokområde samt Galeri – et fantastisk sted for teater og dans. |
Angrib Edward I’s slotte i Harlech , Conwy og Caernarfon. | Nyd en romantisk slentretur gennem den italiensk prægede landsby Portmeirion, hvor tv-kultserien The Prisoner blev optaget. |
Tøf afsted med en af Snowdonias steam railways . |
Hvis du elsker friluftslivet, er Snowdonia én stor legeplads. Gå løs på en udfordrende kamptræningsbane, eller gå under jorden i dybe, mørke miner. Udforsk uhyggelige slotte, og oplev naturen i dyreparker og fuglereservater. Sæt så farten ned, og tag et bjergtog gennem nogle af de mest betagende landskaber i Wales.
Snowdonias bjerglandskab er perfekt for ekstremsport. Oplev hårde langdistance cykelruter samt mountainbike-baner, som får pulsen til at stige. Eller sæt kursen mod bakkerne for afslappende vandreture, scrambling eller bjergklatring. Du kan også suse ned af vandfaldene i The National Whitewater Centre eller sejle kajak, sejlbåd og windsurfe.
For at gøre din tur til Snowdonia nemmere kan du købe billetter til attraktioner og transport samt meget andet i vores online butik, og samtidig undgå køerne. Gå til VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.