48 timer i Bath

Med sine gyldne georgiske terrasser, romerske bade og et generelt kulturelt summen til byen, er smukke Bath en fremragende destination at besøge hele året rundt. Sådan kan du tilbringe de ideelle 48 timer i Bath.

Dag 1

Morgen: Bad i historie
Du er simpelthen nødt til at starte dit eventyr i Bath i byens berømte romerske bade. Du rejser tilbage til romertiden med den fascinerende lydguide. Lige ved siden af ligger Bath Abbey, som er intet mindre end fantastisk. Et godt sted til en kaffepause er Colonna & Small’s (eksternt link).

Frokost: Hold dig til det svundne tema og besøg The Chequers gastro pub (eksternt link) til frokost i en varm og indbydende atmosfære. Pubben har tjent besøgende i Bath og lokalbefolkningen siden 1776. I disse dage er den prisbelønnede, opfindsomme britiske menu suppleret med fine vine og lokale øl.

Eftermiddag: Følg i Jane Austens fodspor

Jane Austen costumes, Bath, England
 

Gå videre til The Jane Austen Centre (eksternt link), som er dedikeret til at fejre Baths mest berømte beboer. Her får du et indblik i 1800-tallet og Austens inspirationer. Du kan endda udgive dig for at være en karakter fra Pride and Prejudice og klæde dig på med udstillingens kostumer! 

Fortsæt med at føle, at du er på et filmset, mens du udforsker Baths arkitektoniske vartegn. Gå rundt i Circus - en komplet ring af georgiske rækkehuse, og til Bath Assembly Rooms (eksternt link), hvor Austen selv engang dansede, og som nu også er hjemsted for Fashion Museum. Fortsæt til The Royal Crescent, som er en af Bath mest fotograferede seværdigheder. Foretrækker du at slappe af i benene? Meld dig til Bath Sightseeing Tour (eksternt link) i stedet. 

Tilbage i byens centrum kan du tage en spadseretur over Pulteney Bridge med floden Avon nedenunder. Du har måske stadig tid til en shoppetur i det gamle håndværkerkvarter, som er proppet med selvstændige butikker.

Check-in: Bliv i byens atmosfære med et ophold på Brooks Guesthouse (eksternt link), med overkommelig indkvartering i Victoriansk stil og med en praktisk beliggenhed i nærheden af Royal Victoria Park. Du kan også prøve de små, men stilfulde værelser på The Halcyon (eksternt link), som er et hotel i et georgiansk byhus, tæt på banegården og de romerske bade.  

For en virkelig luksuriøs oplevelse kan du vælge The Gainsborough (eksternt link), som er et 5-stjernet med sin egen adgang til de naturlige termiske bade.

Gainsborough Hotel spa, Bath

Middag: Georgisk middag med en moderne opdatering 
Prøv en af de mest ventede nye restaurantåbninger i Bath, Henry’s (eksternt link), som serverer retter som bagt torsk på en vild urterisotto med jomfruhummer-bouillon, samt en komplet vegansk menu.  

Nyd en cocktail eller tre efter middagen i cocktailbaren Circo (eksternt link), som er en af Baths mest populære barer.

Dag 2

Morgen: Se Bath højt oppefra
Tag en slentretur op til Prior Park Landscape Garden (eksternt link), som ligger i en skov af dale med en imponerende bro i midten og med en vidunderlig udsigt over byen. Hvis du ønsker at strække benene endnu mere, kan du prøve den 6 mil lange Bath Skyline-rute (eksternt link) igennem smukke skove og enge, der passerer en jernalderfæstning, romerske ruiner og flere spektakulær udsigter.

Eftermiddag: Te i georgisk stil 
Et besøg i Bath ville være ufuldstændigt uden at prøve traditionel eftermiddagste i de elegante georgianske omgivelser i The Pump Room Restaurant (eksternt link), som ligger ved siden af de romerske bade. En pianist eller andre musikere kan endda ledsage dig, mens du nyder dine scones. Besøgende i 1700-tallet plejede at drikke spa-vandet, da det blev anset for at have sundhedsmæssige fordele, og du kan stadig prøve et glas i dag - men vær forberedt, at det har en speciel smag!

Aften: Slap af i spa-badet, mens solen går ned

Thermae Spa, Bath, England

Når du er i Bath, så gør som romerne gjorde, og bad i det naturligt varme, mineralrige vand på Thermae Bath Spa (eksternt link). Spaen har længe åbent, så du kan slutte din dag med et afslappende bad i tusmørke, mens du ser solen gå ned over byen.

 

Sådan kommer du til Bath

Bath ligger i Somerset i det sydvestlige England, kun 90 minutter med tog direkte fra London Paddington-stationen. Bristol er den nærmeste lufthavn 30,5 km med regelmæssige busforbindelser.