5 kvarterer i London, der er perfekte til en weekendtur

London er en fascinerende by fuld af forskellige kvarterer, som alle har deres helt egen karakter og charme.

Hvis du har set alle seværdighederne og gerne vil opleve noget mere, er her 5 områder i London, som er perfekte til en weekendtur.

1. Et glimt at det landlige liv i Wimbledon

Wimbledon Common

Tag ned til Wimbledon Village - så føles det lige som om du er kommet på landet.  Med modebutikker, traditionelle pubs og ryttere til hest, der ind i mellem traver forbi, er der en helt speciel landlig atmosfære i denne del af London.

Wimbledon Common støder op til Wimbledon Village og er et dejligt sted til en spadseretur og en picnic. Hvis du ikke kan lide at spise udendørs, byder pubbenCrooked Billet i udkanten af fælleden på førsteklasses britisk mad. Gå ikke glip af det storslåede Buddhapadipa Temple. Templet i thailandsk stil med sit rigt udsmykkede, røde og gule tag og de velholdte haveanlæg er fantastisk, hvis du gerne vil chille og bare være til i Verden. 

Wimbledon er selvfølgelig berømt for tennis. Hvis du kommer uden for turneringssæsonen, kan du få et kig bag kulisserne i All England Tennis Club med et besøg på Lawn Tennis Museum and Tour.   

Teatret New Wimbledon Theatre sætter rigtig gode shows op, og der er masser af pubs og barer, hvor du kan få en drink inden forestillingen.  For en mere livlig nat i byen skal du hoppe på toget til det nærliggende Putney eller Fulham, hvor du finder temabarer og natklubber.

Sådan kommer du derhen: Togstationen Wimbledon ligger 16 minutter med tog fra Waterloo. Wimbledon Park ligger 26 minutter fra Victoria med undergrundsbanen.  

1
Wimbledon

2. Oplev det cool East End i Dalston

Columbia Road flower market is held every Sunday in Hackney, East London. Fresh cut flowers. Stalls and flower traders, and customers. Sunflowers.

Tag østpå og henover Themsen, og så finder du bohemekvarteret Dalston, en rigtig god base, hvis du vil udforske den hippe og trendy, østlige del af London.

Vil du gerne vide, hvad de nye modetrends vil være? Find en bænk i London Fields, en stor offentlig park, og kig på trendsætterne fra Londons East End, som spadserer forbi og oser af urban coolness.

Besøg BSMT Space og se den seneste urbane og moderne kunst produceret af britiske og internationale kunstnere. Eller du kan gå en tur i kvarteret og beundre gadekunsten, der udsmykker området.

Shop afrikansk, caribiske og asiatisk frugt og grønt på Ridley Road Market eller slå en god handel af på loppemarkedet Hackney Flea Market. Det Instagram-værdige Columbia Road Flower Market har gode tilbud på planter, træer og blomster. 

Dalston er proppet med fantastiske spisesteder. Cirrik serverer noget af det bedste tyrkiske mad i området, mens den japanske bar og restaurantBrilliant Corners er indbegrebet af elegance i East End.  

Sådan kommer du derhen: Dalston har to overjordiske stationer, Dalston Junction og Dalston Kingsland, som begge ligger omkring 20 minutter med toget fra stationen King’s Cross.

2
Dalston

3. Gå amok i Camden Town

An iron bridge over the Regents Canal in Camden, London. A group of traditional narrowboats, houseboats moored.

Fra det ene hotte sted til det andet. Det nordlige Londons Camden Town er kendt for sit berømte marked, men byder også på en rig musikalsk kulturarv.

Der er stadig fuld fart på musikscenen i Camden. Tag til en koncert på det ikoniske Koko og på Roundhouse. Eller blive opdateret på det bedste fra den britiske jazzscene på Jazz Café.

Fra natteliv til dyreliv - besøg ZSL London Zoo og lad dig forundre over løverne, gorillaerne og dyrene fra regnskoven. Hvis du virkelig er klar på eventyr, skal du booke en overnatning på den luksuriøse Gir Lion Lodge, som ligger i hjertet af den zoologiske have. 

Fra Camden Lock kan du spadsere langs Regent’s Canal til Little Venice og beundre de smukke husbåde, som ligger fortøjet langs ruten. Hvis du gerne vil hvile benene, så hop på en vandbus og tag på en sejltur langs kanalen i en af de traditionelle, smalle både.

Sådan kommer du derhen: Stationen Camden Town ligger 4 minutter fra stationen King's Cross med undergrundsbanen.

3
Camden Town

4. Stimuler sanserne i Brixton

Smiling man working at BABA G's Food Stall, Pop Brixton, Brixton, London.

Når du træder ud fra undergrundsstationen Brixton vil du som regel blive budt velkommen af lyden fra en gademusikant, som fortjener en pladekontrakt. Dette kvarter minder ikke om noget andet, og det endda i en grad så det har sin egen valuta, Brixton Pound. Men bare rolig, man kan også betale med GBP!

Du kan slentre ned til Electric Avenue og kigge indenfor i Brixton Village, en eklektisk blanding af traditionelle fiskehandlere, grønthandlere, gavebutikker og trendy spisesteder.

Tag til Brockwell Park for at oplade batterierne, så de er klar til det livlige natteliv i Brixton.

Pop Brixton, er en stabel af shippingcontainere, der er omdannet til et af de hippeste steder at hænge ud i det sydlige London. Der er masser at spise og drikke her, og det kulinariske tilbud på Pop er lige så varieret som beboerne i denne fascinerende del af London.

4
Brixton

5. Gå på jagt efter et røverkøb i Hammersmith

Westfield London

Fra det sydvestlige London tager vi vestpå til Hammersmith. Dette kvarter bliver ofte overset i forhold til sine mere velstående naboer Fulham og Kensington, men har rigtig meget at byde på.

Hammersmith ligger ved floden Themsen, så der er masser af gode pubs, du kan besøge langs flodbredden. Den hyggelige Dove Pub byder på en af de bedste udsigter over Themsen, og du kan nemt tilbringe en hel eftermiddag med at se på verden, der passerer forbi.

Er du shopaholic, er du godt dækket ind med Hammersmith. King Street har den helt rigtige blanding af uafhængige butikker og strøgbutikker. Slå en god handel af på det nærliggende Shepherd’s Bush Market hvor du finder stof, møbler og boligudstyr til fornuftige priser. Hvis du foretrækker mere eksklusive varer, skal du tage til The Village inden i butikscentret Westfield med sine luksuriøse designerbutikker.

Er du mere til koncerter og shows, er Apollo og O2 Shepherd's Bush Empire jævnligt værter for store navne og comedy-shows. Leder du efter mere banebrydende produktioner, skal du tage til  Lyric Hammersmith og se noget af det bedste teater uden for West End.

5
Hammersmith
27 Mar 2020(last updated)