5 steder i det sydvestlige England du gerne vil flytte til i dag

Ender din viden om britisk geografi ved Londons forstæder? Når du opdager strandene, byerne, øerne og de maleriske landsbyer i landets sydvestlige del, kommer du aldrig til at ville tage andre steder hen. Vi giver dig: 5 steder i det sydvestlige England som du ikke vil forlade.

 

Castle Combe, det sydvestlige England

Castle Combe, det sydvestlige England

Det er ikke svært at forstå, hvorfor Castle Combe kaldes Englands smukkeste by. Det er helt enkelt svært at finde noget mere malerisk og britisk, hvilket også er forklaring på, at den ofte bruges, når de store film optages.

Som de fleste byer og landsbyer i det sydvestlige England har Castle Combe en rig historie, og husene er bygget i de honningfarvede Cotswold stone, som er typisk for regionen. Cotswold er populær at opleve til fods, og stierne går gennem de små landsbyer. Udenfor husene sælger lokalbefolkningen hjemmebagte kager og blomsterbuketter til de forbipasserende.

Sådan kommer du derhen: Med tog fra Bristol til Chippenham og siden bus. Rejsetiden bliver cirka 1 time og 45 minutter.

 

St. Mawes, det sydvestlige England

St. Mawes, det sydvestlige England

St. Mawes er en lille fiskerby længst ude på Roselandhalvøen i grevskabet Cornwall. Byerne på halvøen har udviklet sig til eksklusive kystbyer med et stort udbud af indkvarteringer og aktiviteter. Takket være Golfstrømmen er klimaet mildt, og i sommerhalvåret er det som at befinde sig i det sydlige Europa. Området er et mekka for bådelskere, og den korte afstand til havet gør, at restauranterne serverer fisk og skaldyr af højeste kvalitet. Velkommen til det britiske Middelhavet – du kommer ikke til at blive skuffet.

Sådan kommer du derhen: Med tog fra Bristol til Truro og siden videre med bus. Rejsetiden bliver cirka 5 timer og 45 minutter.

 

Kanaløerne, det sydvestlige England

Kanaløerne, det sydvestlige England

Flere øer – hvem kan få nok af disse landmasser, som er omgivet af herlige kyster og ofte har en dramatisk natur? Kanaløerne er en øgruppe cirka 160 kilometer fra de britiske hovedøer. Glem regn og blæst – her varmer solen op og giver et behageligt klima. Den varierede natur byder på sandstrande, vilde klipper, bølgende dale og smukke stier, og her dukker historien frem og minder om gamle dage i form af et slot og stenaldergrave. Som lavet til vandreture, cykling, klatring og vandaktiviteter. De største øer er Jersey og Guernsey og i byerne St. Helier og St. Peters Port kan man vandre rundt på de victorianske markeder, i butikker og blandt vuggende skibe i havnen.

Sådan kommer du derhen: Med tog fra Bristol til Pool. Siden færge til St Peter Port. Rejsetiden bliver cirka 7 timer og 30 minutter.

 

St. Ives, det sydvestlige England

St. Ives, det sydvestlige England

St. Ives er en hyldet og værdsat badeby i Cornwall, som er berømt for sin rige kunstnerarv. Her er strandene gyldne og naturen grøn – man kan let forstå, at mange kunstnere drages af den charmerende by. Der findes mange grunde til at besøge St. Ives – de mange gallerier og udstillinger, de fantastiske strande med Storbritanniens mildeste klima, de fine forhold for at surfe ved Porthminster Beach og de mange caféer, pubber og restauranter.

Sådan kommer du derhen: Med tog fra Bristol til Hayle (cirka 3 timer og 45 minutter). Siden bus (cirka 15 minutter).

 

Wells, det sydvestlige England

Wells, det sydvestlige England

Wells er kendt for at være Englands mindste by, men også for sin katedral fra 1100-tallet, som helt klart ikke kan beskrives som lille. At byen har rødder i middelalderen kan ses i arkitekturen på mange af bygningerne, blandt andet det smukke kloster Bishops Palace. Klosteret, som med dets fantastiske have omgives af voldgrave og stenmure, er det perfekte sted til en gåtur. Fristes man af mere krævende vandreture er Wells også et godt udgangspunkt for dette. Madelskere kommer ikke til at blive skuffet over madmarkederne som holdes hver uge eller de italienske restauranter som byen er berømt for.

Sådan kommer du derhen: Med bus tager det kun cirka 50 minutter fra Bristol.

Charmerende byer og landsbyer i det sydvestlige England

VisitBritains butik

BritRail South West Rail Pass

An unlimited rail pass for South West England, including Cornwall and Oxford.
Fra DKK 884,00

Go on a Bath sightseeing bus tour

Enjoy sightseeing in Bath on an open top bus tour with VisitBritain.
Fra DKK 144,50

Blenheim Palace and the Cotswolds Tour (1 Day)

Visit famous Downton Abbey filming locations, Blenheim Palace and pretty Cotswolds towns
Fra DKK 892,50