7 Af de mest "instagrammable" vinterture nær London

Ren, frisk luft, vintersolskin, frosten der knaser under fødderne - det er den perfekte tid på året til at tage på en opkvikkende gåtur langs en af disse maleriske ruter, der alle ligger få timer fra hovedstaden.

Thames Path National Trail

At tage ud på denne langdistance vandrerute (294km) er en rigtig god måde at opleve det fantastiske landskab langs Themsen på, men man kan også ”hoppe af og på” ruten, som byder på en række Instagram-værdige udsigter, der ser skønne ud i vintersolen og frosten. Du bliver budt velkommen af den landlige fred og ro, da Thames Path National Trail starter ved selve flodens udspring i Cotswolds, før den snor sig gennem flere af landområderne og de smukke landsbyer i det sydøstlige England. Ruten passerer landsbyer og storbyer såsom Oxford, Windsor og Henley, og byder på flere fotomuligheder (universitetsbygninger, ”drømmende spir” og et slot eller to, for bare at nævne nogle få!), før du går igennem de charmerende, grønne bydele Richmond og Kew, hvorefter ruten kulminerer i Londons historiske Docklands. Det er en perfekt vandrerute om vinteren, da der er masser af steder du kan stoppe og få lidt varme undervejs; faktisk er ruten gået sammen med bryggeriet Hop Kettle Brewery for at producere Trail Ale Liquid Highway, en specialfremstillet ale, der sælges langs ruten med en donation til vedligeholdelsen af selve ruten for hver ale, der sælges.

Tid fra centrum af London: 2 timer til starten af ruten

Constable Country, Essex

Området Dedham Vale og Stour Valley har tiltrukket besøgende, der gerne vil portrættere egnens skønhed, i flere århundreder. En af Storbritanniens mest berømte malere, John Constable, skildrede det fantastiske landskab her på flere af hans berømte værker – det er et område med smukke landsbyer, maleriske marker og enge, ældgamle skove og en labyrint af små, sjove veje. Det fredede område Dedham Vale og Stour Valley byer på flere vandreruter og, hvis du tager til National Trust i Flatford, vil du se den selvsamme udsigt og de samme landsbyer og små flækker, der gav inspiration til Constables berømte værker, The Hay Wain og Flatford Mill, hvilket betyder at du kan opleve den nutidige version.

Tid fra centrum af London: 2 timer

Hampstead Heath Circular, det nordlige London

London og forstæderne er berømte for deres grønne områder, så du kan nyde en dejlig vintertur uden at skulle tage for langt væk fra byens centrum. Hampstead Heath nord for hovedstaden er et populært sted at gå en tur, og byder på flere forskellige ruter. Hvis du tager den cirkulære rute, har du chancen for at tage billeder af den victorianske arkitektur, der ligger spredt langs Hampstead High Street, de berømte Hampstead Ponds og den storslåede panoramaudsigt henover centrum af London, når du har besteget Parliament Hill. Når du tager tilbage fra The Heath kan du også nyde det fornemme Kenwood House, som huser vigtige kunstværker, samt det elegante Hampstead Grove.

Tid fra centrum af London: 30 minutter

Waddesdon Manor, Buckinghamshire

Jordene, der tilhører National Trusts Waddesdon Manor er ideelle at udforske på denne tid af året – de har endda deres helt egen vinterhave. Ruten omkring vinterhaven sætter en streg under de fineste steder ved landstedet, med udsigt til Flint House – en bygning med et unikt look på grunden, der bruges til at indkvartere akademikere og kunstnere, som arbejder med Waddesdons uddannelses- og kunstneriske program og som også har vundet prisen RIBA House of the Year i 2015 – og fremhæver de bemærkelsesværdige farver i sort og bronze i vinterhaven. Tag dig tid til at gå ud til Aviary Glade og se de eksotiske fuglearter, stop og tag et billede med de fantastiske 3D-planteskulpturer eller de flotte, moderne skulpturer, der står spredt rundt om i parken, før du får varmen igen med en dampende varm kop chokolade i Stables Café.

Tid fra centrum af London: 1 ¾ timer

Saxon Shore Way, Kent og East Sussex

Det kan godt være at det er en lang sti at gå - den strækker sig fra Gravesend i Kent, favner kystlinjen i det sydøstlige England og slutter i Hastings, East Sussex 262km derfra, men uanset hvilken del af turen du vælger at gå på Saxon Shore Way, vil du helt sikkert række ud efter din kameratelefon flere gange. Den krydser to fredede områder og et antal naturreservater, hvor du kan spotte en hel masse fugle, sommerfugle og pattedyr. Panoramaudsigterne, som du bare må se og optage digitalt, omfatter ruten langs klipperne fra Folkestone til Rye såvel som den udsigt, du bliver belønnet med, mens du vandrer langs sandstensklipperne ved High Weald ved Hastings.

Tid fra centrum af London: 2 timer

Leith Hill, Surrey

Tæt ved den charmerende markedsby Dorking ligger Leith Hill, der er under opsyn af The National Trust – du kan udfordre dig selv ved at gå op til toppen af denne bakke, og så vil du blive belønnet med en betagende udsigt over amtet Surrey og Surrey Hills. Tag herud på en dag med klart vejr, og så kan du måske se London mod nord og endda kystlinjen mod syd. Da der er masser af vandreruter gennem det åbne hedelandskab eller skovene, vil du opleve forskellige terræner, men selve turens pièce de résistance, hvad angår en god udsigt, som du gerne vil have på dit kamera, er fra toppen af Leith Hill Tower – det er det højeste punkt i det sydøstlige England, og du vil opdage hvorfor denne del af landskabet er et fredet område.

Tid fra centrum af London: 1,5 timer

Coombe Hill & Chequers, Chiltern Hills

Har du nogen sinde tænkt over hvordan den britiske premierministers storslåede landsted ser ud? Tag ud på den knap 13,7 km lange vandretur gennem landlige omgivelser, der vedligeholdes af The National Trust, og så finder du ud af det! Ruten giver også mulighed for at klatre op til mindesmærket Boer War Memorial på toppen af Coombe Hill i amtet Buckinghamshire og herfra vil du opleve den spektakulære udsigt til Cotswold and Aylesbury Vale og endda få et glimt af fjerntliggende vartegn via retningstavlen, der er placeret på toppen af bakken. Og det er før du har gået gennem fantastiske skove, den smukke landsby Ellesborough og stien, der så bringer dig forbi indkørslen til Chequers, premierministerens landsted.

Tid fra centrum af London: 1,5 timer

 

Storbritannien med tog

VisitBritain Butik

Visitor Oyster Card London

SPECIAL OFFER Show your card and save money on 40 exclusive London offers, discounts and attractions!
Fra DKK 167,00

Heathrow Express Tickets – London Airport Transfer

With a journey time of only 15 minutes, the Heathrow Express is the fastest transfer from Heathrow to central London. Save £5 when you book online!
Fra DKK 129,00

London Underground Walking Tour

A fascinating walking tour of some of London’s historic Tube stations
Fra DKK 176,00