Arkitektur med udsigt

Du kan nå nogle utrolige højder takket være Storbritanniens storslåede arkitektur der giver billedskønne perspektiver udover kyster, byer og landskab. Her er et par steder der giver fantastiske billeder på nethinden.

 


British Airways i360
British Airways i360 åbnede i 2016 og blev designet af arkitektparret Marks & Barfield der også designede London Eye. Det er et bevægeligt observationstår, verdens højeste, og tager passagererne næsten 140 meter op i himlen over kysten, med panoramaudsigt over 40 kilometer. Naturligvis kan du se havet, men også Brightons interessante stræder og gader og de dramatiske hvide klitter i South Down National Park. Vil du have en aftentur? Efter klokken 18 udvides tiden i tårnet fra 20 til 30 minutter, så du også kan nyde en drink i stedets Sky Bar. Der er noget for en hver smag, blandt andet lokal gin, æblejuice og mousserende vin.

Kom dertil: Brighton er i det sydøstlige England og kan let nås fra London. Tog fra Victoria tager under en time, mens du kan tage direkte fra Gatwick på 30 minutter.

 


The Blackpool Tower
The Blackpool Tower, en af de mest ikoniske bygning i Storbritannien giver fantastisk udsigt i alle retninger, også nedaf! Fra dets 115 meter høje SkyWalk kan du se det skønne Lake District, byen Liverpool og øen Isle of Man. Men den rigtige adrenalin kommer fra at gå ud til kanten på observationsdækket og dets 5cm tykke glasgulv og se ned på jorden. Under dine føder kan du se bølgerne rulle ind fra det irske hav samt livet på Blackpool Promenade.

Kom dertil: Blackpool er i det nordvestlige England, du kan komme dertil med tog fra Manchester på under halvanden time.

 

The Scott Monument
The Scott Monument i Edinburgh blev bygget i 1800 tallet for at hædre en af Storbritanniens største forfattere, Sir Walter Scott. Scott var en berømt poet og forfatter, hvis værker inkluderer Waverly romanerne, en serie af bøger med titler som Rob Roy, Ivanhoe og The Heart of Midlothian. Monumentet har 64 statuer fra Scotts værker, samt en af forfatteren selv med sin elskede hund Maida. Du skal op af trapperne for at komme til tops i tårnet, men præmien er en udsigt fra fire forskellige platforme. Den bedste udsigt kommer fra toppen, 61 meter og 287 trin oppe.

Kom dertil: Der går direkte fly til Edinburgh i Skotland fra Københavns lufthavn.

 

Smeaton’s Tower, Plymouth
Plymouth, der ligger i det sydvestlige England i grevskabet Devon er en by med en lang og stolt maritime tradition. Sir Francis Drake sejlede fra denne havn i 1588 for at forsvare England mod den invaderende spanske armada og det var også startstedet for Charles Darwins berømte ekspedition med HMS Beagle. Smeato’s Tower blev oprindeligt bygget som fyrtårn for at beskytte de sejlende mod de farterurrende Eddystone Rocks hvor 24 lys oplyste natten. I 1880erne blev det dog fjernet fra stenene og sat til lands hvor det stadig står i dag. En tur til toppen tager dig til lanternerummet som er blevet restaureret tilbage til sin oprindelige tilstand. Med sine store vinduer og terrasse er der en fantastisk udsigt over Plymouth Sound og byen.

Kom dertil: Togturen fra London til Plymouth tager omkring 3 timer og 20 minutter. Kommer du fra Bristol kan turen tages på lige under 2.

 

Victoria Square, Belfast
Victoria Square er Nordirlands største shopping center med biograf, restauranter og mere end 50 butikker fordelt over 4 etager. I hjertet af centret ligger den massive glaskuppel på 35 meter i diameter, omringet af 2 gader butikker. Kuplen er også et stort vindue til byen så du kan se Belfasts arkitektur som dets slotte, rådhuset og Parliament Buildings.

Kom hertil: Belfast har sin egen internationale lufthavn, et fly fra London tager omkring halvanden time. Vil du hellere med båd? Færgen fra Liverpool tager omkring 8 timer, enten som dag eller natkrydsning.

 


The Shard, London
The Shard er designet af Renzo Piano og er den højeste bygning i vesteuropa og har Londons højeste udkigsplatform. Bygningen er 310 meter fra top til tå med to forskellige udsigtsposter til at tage London til sig. Den første på 69. etage er indendørs og har gratis interaktive teleskober, samt en champagne bar. Det højeste punkt er på 72 sal hvor du får frisk luft mens du nyder udsigten og lydene af byen nedenunder. Vil du nyde udsigten endnu længere? Bo på The Shards luksuriøse Shangri-La Hotel, i værelser der har udsigt fra gulv til loft.

Kom dertil: Den tætteste Underground station er London Bridge.

 

Grape and Olive, Swansea
Wales højeste bygning ligger i Swansea, landets næststørste by. The Meridian Tower står i midten af Swanseas marina og med 107 meter tilbyder den fantastisk udsigt over kysten. På øverste etage ligger Grape & Olive, en restaurant ejet af Wales største bryggeri. Frokostmenuen giver mulighed for at se solen over stranden, mens en middag om aftenen giver mulighed for at se Swansea lyse op i natten.

Kom dertil: Swansea er i det sydlige Wales, omkring halvanden time fra Bristol.

 

Liverpool Cathedral
Liverpool Cathedral var engang beskrevet af den berømte britiske poet Sir John Betjeman som “en af de største bygninger I verden”. Den tog 74 år at bygge og var designet af arkitekten George Gilbert Scott Jr, der også gav verden K6, Storbritanniens ikoniske røde telefonboks. Det er Storbritanniens største katedral og dets 101 meter høje tårn er en af de højeste strukturer i Liverpool. Du skal igennem 2 elevatorer og 108 trappetrin for at komme op i toppen, men det er hele turen værd. Nyd den lækre panorama udsigt over byen og dens omgivelser, på en klar dag kan du se bakkerne i Wales eller endda Blackpool Tower, 80 kilometer væk.

Kom dertil: Liverpool er i det nordvestlige England, fra København går der direkte fly til John Lennon International fra oktober 2017, derudover er der daglige afgange til Manchester.