Bæredygtig mode i Storbritannien

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

Fra genanvendte telte til vintagefund er miljøvenlig shopping populært i Storbritannien, og meget af overskuddet føres tilbage til bæredygtige projekter og hjælper lokalsamfundet. Hvis du vil nedbringe dit CO2-aftryk og shoppe løs mere ansvarsfuldt, er der masser af etiske britiske tøjmærker og uafhængige butikker, der kun sælger bæredygtige varer, over hele England, Skotland og Wales. Her er nogle forslag, du kan starte med.

 

Etiske britiske modebrands

Odiham er en historisk købstad i Hampshire og har et ugentligt fødevaremarked og er regelmæssigt vært for specialbondemarkeder. En person, der bærer en lærredstaske.

Hampshire, det sydsøtlige England 

 

Billy Rainwear – London, England

Dette overtøjsbrand blev skabt for at hjælpe med at løse problemet med de tusinder af telte, der efterlades efter sommerens musikfestivaler. Det anslås, at over 250.000 telte bliver efterladt årligt.  Billy Rainwear producerede i starten kun regnfrakker til børn, men har nu udvidet til duffelbags, totes og windbreakers til alle aldersgrupper. Mindst 50% af hvert produkt er fremstillet af genanvendt materiale, inklusive ydertelte af nylon, insektnet og teltstof. Brandet har også en politik om nul affald. Produkterne kan købes i den bæredygtige butik Loving By Nature i Dorset, England eller online på BuyMeOnce.com eller SocialSupermarket.com.

 

Boho Silver – Highlands, Skotland

Boho Silver er et sølvsmedeteam bestående af mor og datter, som bruger genanvendt glas og glas, der er slidt i havet, til at skabe moderne, håndlavede smykker. Det er blandt andet upcyclede armringe, ringe, øreringe, armbånd og manchetknapper. EcoSilver, der er genanvendt sølv, bruges til at indfatte havglasset. Emballagen er holdt på et minimum og kan genbruges, hvor det er muligt. Smykkerne kan købes online eller i udvalgte studier i Skotland, som Artisan& i Aberfedy og The Quay Gallery i Aberdour.

 

DATI Clothing Company – Cardiff, Wales

“Da ti” på walisisk betyder “Godt for dig”. DATI Clothing Company blev grundlagt af søstrene Julia og Sarah, som skaber langsom, ansvarlig mode med miljøvenlige stoffer og upcycling til bæredygtigt tøj til storbyens livsstil. Tøjet kan købes fra deres stand i The Sustainable Studio i Cardiff, der også drives af parret.

 

Hayley Scanlan – Dundee, Skotland

Hayley, der er født i Dundee, beundrede sin bedstemor, der var utrolig god til at sy. Med den inspiration gik hun ind i modebranchen og blev den første, der vandt ‘Scottish Young Designer Of The Year’ to gange, ved Scottish Fashion Awards. Hendes brand, Hayley Scanlan, voksede hurtigt og bæres nu af britiske artister som Little Mix og Jessie J. Hun finder kvalitetsstoffer rundt omkring i verden, bruger stumper og affald og skaber nul-affalds stropløse toppe, tasker og accessories. Al emballage fra H.S. er bionedbrydelig. Tøjet kan købes i hendes studio i Dundee eller online.

 

Bæredygtige designstudier & butikker

Hackney City Farm, det østlige London

Områdebillede, Hackney, det østlige London

 

RÆBURN Lab – London, England

Brandet RÆBURN Lab i Hackney, East London, har adresse i den bygning, der var Burberrys oprindelige tekstilfabrik. Brandets atelier, arkiv, showroom, kontorer og detailbutik kan findes i det store, åbne lokale. Imponerende design møder ansvarlig produktion i dette kollektive, kreative designspace, der også tilbyder månedlige events, debatter og workshops. Man kan købe herretøj, dametøj, tasker og accessories – alt fremstillet af overskudsstoffer og -beklædning, som anvendes til at skabe kreativt, markant og funktionelt tøj.

 

Sancho's Shop – Exeter, England

Kalkidan Legesse og Vidmantas Markevicius lancerede deres Exeter-baserede butik Sancho's Shop i 2014 som en reaktion på køb og smid væk-moden, og tilbyder nu en række etiske og bæredygtige brands, der fokuserer på herre- og dametøj, boligindretning, smykker og accessories. Deres serie Pay What You Can blev lanceret under pandemien og har tre prispunkter, der beskriver for kunderne, hvad deres margin er, og hvad overskuddet fra salget af hver ting går til, samtidig med at det gør miljøvenligt tøj tilgængeligt for alle.

 

Treen – Edinburgh, Skotland

Treen er en vegansk, skotsk modebutik, der sælger etiske og bæredygtige brands. Tøjet kan købes online og i Edinburgh Stockbridge-butikken, hvor de har et stort udvalg af omhyggeligt udvalgt tøj af høj kvalitet, smykker og sko til både mænd og kvinder samt lokalt fremstillede lys og æteriske olier. Butikken er grundlagt i 2018 af skotske Cat Anderson, og man kan finde veganske og bæredygtige brands som Nudie Jeans, Girlfriend Collective, Jakke, Wolf Circus og Melawear.

 

Secondhand- og vintagetøjbutikker

Tøjstativer på Brick Lane Vintage Market

Brick Lane Vintage Market, det østlige London

 

Brick Lane – Shoreditch, det østlige London, England

Brick Lane i hjertet af East End er blevet et centrum for secondhandtøj og vintageshopping foruden street art, madmarkeder, uafhængige boghandlere, curryrestauranter og sjove gadeartister. Det er populært i weekenden, om søndagen er der et ugentligt gademarked med eklektiske vintagefund, secondhandmøbler og pre-loved kunst. Sunday Upmarket i det gamle Old Truman Brewery sælger fødevarer fra hele verden, mode, vintage, accessories samt kunsthåndværk. I den samme bygning er Vintage Market åbent fra torsdag til søndag. Det nærliggende Old Spitalfields Market er åbent hver dag med et stort udvalg af secondhand- eller vintagemode og -genstande.

 

Northern Quarter – Manchester, England

Mange af Manchesters førende vintage- og genbrugsbutikker ligger i bohemekvarteret Northern Quarter, der tilbyder et stort udvalg af pre-loved og upcycled tøj. For retro-fodboldtrøjer, denim og flannelskjorter er stedet Blue Rinse. Pop Boutique er et skørt sted, hvor mode møder kultur, og er kendt for ting til boligindretning og accessories. For vintage herretøj er Bags of Flavor populær og kendt for sine vandtætte retrojakker, retrotasker og Adidas-tøj. 
 

Hobos Vintage – Cardiff, Wales

Hobos Vintage, en uafhængig butik med vintagetøj i Cardiffs City Centre, har specialiseret sig i retrotøj til kvinder og mænd samt accessories fra 1960'erne til 1990'erne.

 

Rokit Vintage – Camden, London, England

Den kendte vintagebutik Rokit Vintage ligger i hjertet af Camden i London. Man kan finde et udvalg af forskellige brands, fra Christian Dior og Gucci til Converse og butikkens egne vintagefund. Det gælder herre- og dametøj, indretning og militære overskudsvarer. Rokit begyndte som en ydmyg stand på Camden Market i 1986. I over 30 år har butikken genanvendt over en million tons kasseret tøj og accessories. I dag er der fire Rokitbutikker i London, den største i Camden, samt onlinesalg. 

 

W. Armstrong & Son – Edinburgh, Skotland

Edinburghs vintage flagshipstore ligger i hjertet af Old Town, i Grassmarket.  W Armstrong & Son blev grundlagt i 1840 og er kendt for eklektiske varer med kant. Butikken fører et alsidigt udvalg af excentrisk herre- og dametøj og accessories fra 60'erne til 00'erne. Deres øvrige butikker i Edinburgh ligger i Tevlot Place, Clerk Street og Cockburn Street. 
 
Storbritanniens velgørenhedsbutikker har også meget varierede og rimelige secondhandfund. De følgende kæder, der findes i England, Skotland og Wales, tilbyder genbrugstøj til fantastiske priser og betaler også tilbage til lokalsamfundet: