Dagsture fra London til Hastings, Battle og Rye

Hop på et tog fra London og mod sydøst og på under 1.5 time befinder du dig i det, der er kendt som ‘1066 Country’ (grundet forbindelsen til det berømte slag ved Hastings i 1066), i byerne Hastings, Battle og Rye. Du får en dag med unik kulturarv, oplevelser ved havet, festivaler og meget mere!

 

3 OPLEVELSER, DER ER ET MUST – HASTINGS

Ikke alene ligger Jerwood Gallery i en imponerende glasbygning på stranden med fiskeri i den gamle bydel, den er også på forkant med skiftende udstillinger og hjemsted for en fantastisk kollektion af britisk kunst fra det 20. og 21. århundrede.

Tag ned til St Clements Caves og ud på eventyret Smugglers’ Adventure. Du tager med den berygtede smugler ‘Hairy Jack’ gennem underjordiske tunneller og huler på denne interaktive oplevelse, der fortæller smuglernes historier gennem tiden. Du kan også få adgang til attraktionen via den oprindelige West Hill kabelbane, som har bibeholdt sine originale, victorianske jernbanevogne af træ.

Tag en spadseretur i den maleriske gamle bydel Old Town, en livlig oase af brostensbelagte gader, ‘twittens’ (smalle gyder) og et blomstrende kunstmiljø, som du kan udforske i mylderet af antikforretninger og uafhængige kunstbutikker. Alternativt kan du udforske det lidt mere finurlige i kvarteret America Ground and White Rock i Hastings. Dette cool og kreative kvarter har en fascinerende historie og er nu hjemsted for uafhængige restauranter, caféer og shops, funky klubber og barer såvel som Source BMX Park, den største undergrunds-BMX park i Europa, som kører sit eget ‘Slaget ved Hastings’ i September.

 

Hvor kan jeg spise?

Der fanges fisk på strandene i Hastings hver eneste dag, som leveres til byens restauranter og caféer. Tag ned til kvarteret The Stade, byens fiskeri- og kulturelle kvarter, og spis på Rock-a-Nore Kitchen, som følger filosofien 'fra kutter til køkken’ og hvor du kan nyde retter med lokalt fanget fisk, eller beundre udsigten ved vandet mens du nyder østers og andre lækkerier fra havet på Old Custom House Restaurant. Afrund din frokost med en overdådig, hjemmelavet is fra isbaren Di Polas, hvor smagsvarianterne spænder fra karamel med havsalt til æble og ingefær.

 

Og hvis du gerne vil overnatte…

Hastings har nogle rigtig charmerende B&B’s, du kan vælge imellem. Blandt disse er The Laindons, et rigtig pænt pensionat med fem værelser, der ligger i den gamle bydel i en gregoriansk bygning, der er fredet i Klasse II. Den har beholdt en hel masse af sin originale karakter, og byder på en fantastisk udsigt over den gamle bydel af Hastings. The Old Rectory boutique-B&B ligger også i en historisk bygning, og har et smukt designet interiør, der byder på værker fra lokale kunstnere og designere. Hvis du gerne vil på hotel, skal du tjekke The White Rock Hotel, en stilfuld ejendom ved vandet med moderne, komfortable værelser og en terrasse med café/bar, der er perfekt til et måltid eller drinks, mens du nyder havudsigten. 

 

3 OPLEVELSER, DER ER ET MUST – BATTLE

Genoplev atmosfæren og spændingen fra mere end 600 soldater, der støder sammen ved den årlige genopførelse af Slaget ved Hastings. Den afholdes hvert år i oktober (den 13.-14. i 2018) og du kan forvente en dag, hvor du er helt opslugt af livet i Middelalderen og opdage hvordan det var på denne dag, der ændrede historien.

Markedsbyen Battle voksede op omkring Battle Abbey, der blev opført af Vilhelm Erobreren efter Slaget ved Hastings som en soning, beordret af Paven. Klosteret er nu under opsyn af den velgørende organisation English Heritage, og ud over lokationen for slaget kan du udforske klosterets ruiner og endda stå på det sted, hvor Kong Harold siges at være omkommet.

Selve byen Battle, der efterfølgende spredte sig ud over klosterets grænser, er nu en charmerende by at udforske, og den byder på kulturelle skatte hele året rundt. I hele oktober finder festivalen Battle Arts & Music Festivalsted, som byder på arrangementer, der spænder fra klassiske recitationer, moderne dans, events med forfattere og en bred vifte af klassiske mesterklasser og demonstrationer.

 

Hvor kan jeg spise?

For et let måltid med sandwiches, cream tea og hjemmelavede kager er Lavender Abbey Tea Rooms – med sin hyggelige brændeovn, som du kan varme dig ved i de kolde måneder – et populært valg og kører et interessant program med aftenarrangementer. En billedskøn valgmulighed er The Orangery på Ashburnham Place, hvor du kan spise frokost og nyde afternoon tea i en bygning, der er designet af Lancelot Capability Brown, og som er hjemsted for en masse sarte planter, herunder den ældste kamelia i hele landet. Eller kig forbi The Bull Inn Pub & Restaurant – kro fra det 17. århundrede – for engelske pub-klassikere såsom tærter, fish and chips og steaks.

 

Og hvis du gerne vil overnatte…

Det var førhen residens for ejeren af en krudtfabrik, og lå på selve stedet for den tidligere fabrik fra det 18. århundrede, og PowderMills is er nu et skønt landligt hotel i Battle, der ligger omgivet af ca. 60 hektar med parker og søer. Lige uden for Battle, med udsigt over de fredelige grønne omgivelser ved landsbyen Sedlescombe, ligger det familiedrevne Brickwall Hotel, som blev bygget i slutningen af det 16. århundrede til den lokale smed. Og hvis du leder efter et luksuriøst B&B-ophold, skal du prøve Boreham House, der ligger omkring ti minutter i bil fra Battle og har til huse i et fredet område. Det gregorianske hus, der er fredet i Klasse II, og som oprindeligt var hjemsted for den lokale apoteker, byder også på en ombygget hytte med egen forplejning, i det der tidligere var husets oprindelige bygning til stalde og hestevogne.

 

3 OPLEVELSER, DER ER ET MUST – RYE

Middelalderbyen Rye består af brostensbelagte gader og et væld af smalle gyder, og er en ren fornøjelse at gå på opdagelse i. Det er som at træde tilbage i tiden, mens du opdager bygninger, der daterer tilbage til Middelalderen, Tudor-epoken og de georgianske tider. Den er pudsig og finurlig – for eksempel er Mermaid Street hjemsted for historiske bygninger med unikke navne, såsom ‘The House Opposite (Huset overfor)’ eller ‘The House with the Seat (Huset med siddepladsen)’.

Tæt ved byen ligger Great Dixter, fødested og hjemsted for den berømte gartner og forfatter, afdøde Christopher Lloyd, og er bestemt et besøg værd på grund af sine fabelagtige haver – der omfatter en muromkranset have, den sunkne have og påfuglehaven – og på grund af havebrugsarrangementerne, der løber af stablen hele året rundt.

For en ægte smagsprøve på landskabet ved Rye, skal du tage til det prisvindende, ca. 343 hektar store Oxney Organic Estate, der ligger omkring 9,6 km fra byen, for en guidet tur af vingården, og prøvesmage stedets organiske vine med og uden bobler; her bruges kun vingårdens druer og man følger et værdisæt for naturlig vinproduktion. Der er også feriehytter på stedet, og du kan overnatte i de nyåbnede vintage-hytter til hyrder.

 

Hvor kan jeg spise?

Det er en sød lille pub med klaptræ i udkanten af Rye, hvo Military Canal møder floden Rother, og The Globe Inn Marsh har en fantastisk menu med lokalt fangede fisk og andre lokale ingredienser, plus en bar der byder på mere end 40 forskellige gin-varianter.

En anden rigtig god fiskerestaurant er Webbe’s at the Fish Café, der ligger i en fredet bygning nær Landgate Arch i Rye, og som var den første fuldstændigt brandsikre bygning af sin art i Storbritannien, da den blev bygget i 1907. Det handler alt sammen om frisk, lokalfanget fisk her, der hentes ind fra havnene i Rye og Hastings,  

Ti minutter fra Rye ligger restauranten med værelser, The Gallivant Hotel, med en superb bistro, der har udsigt over de smukke sandklitter ved Camber Sands. Den er lidenskabelig omkring brugen af lokale råvarer i hele menuen, med et dagligt skiftende menukort, der fremhæver det bedste fra sæsonen, og byder på et bredt udvalg af engelske vine.

 

Og hvis du gerne vil overnatte…

Skrå lofter, knagende gulvbrædder og en underholdende historie, der omfatter smuglere fra 1det 18. århundrede, gør Mermaid Inn til et ganske særligt sted at overnatte i Rye. Historien siver ud gennem alle krogene – kældrene her daterer tilbage til 1156 og selve bygningen blev genopført i 1420 – selv om du bydes velkommen på meget moderne vis.

Et andet fint eksempel på en historisk kro er The George på High Street i Rye, der daterer tilbage til 1575. Det er et luksushotel, og hvert enkelt værelse er designet med sin egne, specialfremstillede møbler og sit eget farvetema. Spis middag på kroens restaurant og nyd en drink på stedets pub, The George Tap.

Leder du mere efter en glamping-oplevelse? Ti minutters kørsel fra Rye, og så befinder du dig i landsbyen Beckley, og på Swallowtail Hill, en bondegård med enge og skov, hvor du kan overnatte i en af de charmerende hytter – Woodcutter’s Cottage eller Meadow Keeper’s Cottage – eller de to hyggelige træhytter. Det er et fantastisk sted for en fuld digital detox.

 

Sådan kommer du dertil: Hastings, Battle og Rye ligger i amtet East Sussex på den sydøstlige kyst af England. Der kører tog enten fra London St Pancras eller London Charing Cross (afhængigt af din destination) og det tager omkring 1.5 timer.

En smag af Sussex

VisitBritain Butik

BritRail GB Pass

A pass for unlimited rail travel throughout England, Scotland and Wales.
Fra DKK 705,00

English Wine Tasting & Vineyard Tours

SPECIAL OFFER Enjoy a free goody bag when you buy ticket to tour this Vineyard and taste award winning English wines!
Fra DKK 1.218,00

Heathrow Express Tickets – London Airport Transfer

With a journey time of only 15 minutes, the Heathrow Express is the fastest transfer from Heathrow to central London. Save £5 when you book online!
Fra DKK 200,50