Den bedste spiritus i det sydvestlige England

Det sydvestlige England er berømt for sine naturskønne landsbyer og sin dramatiske kystlinje, men det er også hjemsted for nogle af landets mest historiske og spændende pubs, bryggerier og drinksfestivaler.

EN FIN VIN

The vineyards at Quoins Organic Vineyard

Hvis vin er mere dig, skulle du planlægge et besøg på Quoins, en familiedrevet økologisk vingård i Wiltshire nær UNESCO Verdensarvsbyen Bath. Quoins fremstiller fire forskellige vine, som kan købes direkte fra vingården. Gården er åben for rundvisninger fra midten af august. Du kan også deltage i en af stedets vinsmagninger, som foregår på alle tider af året.

Organic wines produced by Quoins Organic Vineyard

 

DEN STORE FLUGT

Det sjove behøver ikke stoppe, fordi rundvisningen er ovre. På Three Choirs Vineyard  i Gloucestershire kan du bo på et værelse med udsigt over de pæne rækker af vinranker. Du kan endda prøve at bo lige midt i dem. Vælg et tidspunkt, som falder sammen med en af deres regelmæssige events, som f.eks. middag og vinsmagninger, eller prøv en af deres operaforestillinger.
 

SMUK BRYG

Du finder Otter Brewery i hjertet af Devons Blackdown Hills, et område, der har fået benævnelsen Area of Outstanding Natural Beauty (Område med fantastisk naturlig skønhed). Denne familieejede virksomhed, som har eksisteret i fem generationer, er stolt af sit økologiske sortiment af øl og cider, som alt sammen er brygget med ren Devon-kildevand fra Otter-floden. Rundvisninger på bryggeriet kan også arrangeres.
 

MIKS DIN EGEN DRINK

Få undervisning i, hvordan du laver din egen cocktail, og skab din egen signaturdrink på The Milk Thistle, en virkelig cool bar i Bristol, som ligner en smugkro fra 1930’erne komplet med en umærket dør. Find den hemmelige indgang og kom indenfor i deres masterclass, hvor stedets bartendere vil lære dig nogle professionelle fif. 

 

HISTORISK CIDER

Burrow Hill Cider and The Somerset Cider Brandy Company

Somerset Cider Brandy Company and Burrow Hill Cider, har fremstillet æblecider i mere end 200 år på 90 hektar land. I 1989 begyndte virksomheden at lægge halvdelen af sin høst til side til fremstilling af ciderbrandy, en likør, som en gang var meget populær i Storbritannien, men som mistede sin popularitet for 300 år siden. Selv samme drik er nu ved at blive in igen. Gå en tur i frugtplantagerne, få en rundvisning i ciderhuset og destilleriet og slut besøget af med at smage på herlighederne. 

SPIRITUS FRA SYDVEST​​​​​​​

Her i påsken vil Cornwalls Colwith Farm Distillery åbne dørene for rundvisninger. Destilleriet, som oprindeligt var en kartoffelfarm, der blev grundlagt for at hjælpe med at skaffe mad til nationen under 2. verdenskrig, fremstillede landets første kartoffelvodka, Aval Dor, i 2014. Året efter blev Stafford’s Gin fremstillet af vodkaen, og fans flokkedes til gården for at købe produkerne. Destilleriet arbejder nu på en premium cornisk whisky. 
 

ALLE OMBORD ​​​​​​​

Rail Ale Trails

Kombinér landskabet i det vestlige England med noget af områdets fineste øl ved at tage en dagstur på Great Scenic Railways' Rail Ale Trails.. Med syv forskellige ruter at vælge imellem (uden guide) føres man gennem frodige dale og traditionelle landsbyer på turen langs med sandede kyststrækninger. Hvert eneste stop på ruten inkluderer en liste over pubs inden for gåafstand. Hop af og nyd en afkølet øl, før du fortsætter til den næste destination. 

 

EVENTS, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF: 

•   Smag på nogle af Storbritanniens fineste almindelige og mousserede vine på Dorset Wine Festival.

•   Exeter Food & Drink Festival, som afholdes på Exeter Castle, fremviser en samling af det bedste, Sydvestenglands cider-, vin- og ginproducenter har at byde på.

•   Gin Festival vil dukke op i Torquay, Bournemouth og Bristol i dette forår med overraskende blandinger, som f.eks. jordbær, søde violer og rabarber.

En "Outsider" guide til mad og drikke i Storbritannien

VisitBritain Butik

BritRail South West Rail Pass

An unlimited rail pass for South West England, including Cornwall and Oxford.
Fra DKK 928,00

SS Great Britain, Bristol

Step aboard one of history’s most important ships and experience a life at sea
Fra DKK 149,00

Drink London! – London Pub Walk

A walking tour exploring famous people, places and buildings through the city’s pubs
Fra DKK 246,50