Derfor er det sydvestlige England perfekt for naturelskeren

Det sydvestlige England er en drøm for dem, som gerne vil på en opdagelsesrejse i naturen, og landskabet kan vække naturelskeren i selv den mest indædte byrotte. Tag en spadseretur mellem de historiske byer eller langs Englands flotteste stier – vandrestierne her hører til de smukkeste i landet. Her kommer vores 5 tips til uforglemmelige naturoplevelser i det sydvestlige England.

 

DEN SYDVESTLIGE KYSTSTI


 Photo - Jolly Janner

Uanset om du er ude efter en afslappende vandretur eller dit livs udfordring, kan du få det langs den sydvestlige kyst. Vandreturen på over 1000 kilometer strækker sig rundt om hele den sydvestlige halvø og er en af landets mest brugte stier – er man mindre eventyrlysten vælger man bare en kortere rute. Oprindeligt blev stien brugt af kystvagter, som holdt udkig efter smuglere, og den byder på en del niveauforskelle, når den stiger og synker ved flodmundingerne. Vandreturen tager dig gennem både nationalparker og naturbeskyttelsesområder og er anstrengelserne værd.

Sådan kommer du derhen:

Flyv till Bristol fra København. Stien tager sin begyndelse i Minehead, Somerset. Der tager du bus eller tog fra Bristol på 2 timer.

 

Cotswold Way

Costwold Walk er en 164 kilometer lang vandretur, som kommer til at indfri alle dine drømme om det maleriske engelske landskab. Håndhuggede stenfigurer viser vejen som passerer gennem fortidslevn og slingrer sig gennem typiske Costwold-byer med honningfarvede stenhuse. Overnat på et B&B på vejen eller prøv glamping – glamourøs camping som giver naturoplevelsen af at campe ude uden du behøver kæmpe med teltpæle og kildevand.   

Sådan kommer du derhen:

Flyv till Bristol fra København. Fra Bristol når du Bath og begyndelsen af stien på bare 10 minutter med tog eller 40 minutter med bus.

 

Bath Skyline Walk

Denne sti er under ti kilometer lang og går i en cirkel rundt om verdensarv byen Bath, kendt for sine varme kilder og er perfekt, hvis du vil på en ikke alt for udmattende tur. Foruden udsigten over byen byder landskabet på vilde blomster, bøgeskov og glemte dale og hver årstid sætter sit præg på naturen. Bath er berømt for sin rige historie og arkitektur, hvor den videbegærlige kan vælge at tage på en guidet tur. Dagen afsluttes naturligvis med et bad i det varme kildevand.

Sådan kommer du derhen:

Flyv till Bristol fra København. Fra Bristol når du Bath på bare 10 minutter med tog eller 40 minutter med bus.

 

St Michael's Mount

St. Michaels’s Mount er en tidevandsø omgærdet af myter – ifølge sagnet blev den skabt af en jætte ved navn Cormoran. Ved lavvande kan du gå ud til øen på en granitbeklædt gangbro fra Marazion, en af Englands ældste byer. Øen er gået i arv i generationer i familien St. Aubyn og blot 30 mennesker er bosatte på den, men sommertiden vækkes havnen og den lille by til live. Midt på øen troner et eventyrligt slot og her spadserer du i et virkeligt idyllisk landskab.

Sådan kommer du derhen:

Flyv till Bristol fra København. Derfra med tog fra Bristol til Marazion (cirka 4 timer) og siden 5 minutter med færge.

 

North Wessex Downs


Photo - Philip Jelley

Udmærkelsen AONB står for Area Of Outstanding Natural Beauty og gives især til naturskønne områder i landskabet i England, Wales og Nordirland. Et af disse områder er North Wessex Downs – større end Lolland i overfladen og en unik oplevelse for vandrere, ryttere og cyklister. Åbne klitter, urskov og kalkstrømme karakteriserer området, hvor de vidtrækkende vidder inviterer til lange gåture. Gå ikke glip af The Ridgeway, en historisk sti gennem det dramatiske landskab som er trampet op af hyrder og soldater. Gå heller ikke glip af verdensarven Avesbury Stone Circle. Hvis du er heldig kan du få øje på nogle af de kridhvide heste, som græsser i området. For den, som vil hvile benene, findes Kennet and Avon Canal, hvor man eksempelvis kan fiske eller ro i kano. 

Sådan kommer du derhen:

Flyv till Bristol fra København. Derfra med tog fra Bristol til Salisbury (cirka 1 time) og siden taxi i 12 minutter.

 

Rejs rundt i det sydvestlige England – til specialpris. Med et BritRail South West Pass kan du rejse så meget du vil. Her kan du læse mere om tilbuddet.

Flere Oplevelser