Film & TV i Manchester

Besøg MediaCityUK

Det renoverede område Salford Quays omfatter det the sanerede MediaCityUK. Denne kæmpe og moderne destination ved havnefronten er hjemsted for mange store tv-shows fra BBC og ITV. Den legendariske, britiske sæbeopera Coronation Street bliver optaget her, lige som realityshowet Dragon’s Den (kendt som Løvens Hule i Danmark).

 

Udforsk kulisserne fra Captain America

I 2011 landede cast og crew fra filmen Captain America: The First Avenger i Dale Street i Manchester for at skyde en episk scene. Gaden var dekoreret, så den lignede New York i 1940'erne.

 

Tag til New York i Manchester

Northern Quarter i Manchester må føle sig virkelig Manhattan-agtig, for filmen Alfie fra 2004 blev også optaget der! Omkring 26 minutter inde i filmen kan du spotte den café, som de specialbyggede oven på et parkeringshus. De tilføjede også nogle New York-brandtrapper for at gøre det mere autentisk.

Manchester film

Slut dig til 24 timers fest

Filmen 24 Hour Party People fra 2002 er synonym med Manchester og kulturen herfra. Optagelserne til produktionen fandt sted på locations over hele byen, herunder det fredelige område omkring Castle Street. Dette står i perfekt kontrast med filmens gengivelse af musikscenen i "Madchester".

 

Udforsk det Viktorianske rådhus

Rådhuset Manchester Town Hall har ofte lånt sig selv ud som location til film. Dets popularitet til dette formål skyldes bygningens victorianske atmosfære og stærke fremtoning. Filmen Victor Frankenstein fra 2015, 2009-versionen af Sherlock Holmes og den biografiske film The Iron Lady fra 2011 omfatter alle sammen scener, der er optaget her. 

 

Udforsk 50ernes Manchester

Den centrale scene i slutningen af filmen Hell is a City fra 1960 blev optaget på taget af Palace Hotel. Se filmen for at få indsigt i hvordan Manchester så ud i 1950'erne.

Manchester i Dybden

Gratis Oplevelser
Skjulte Skatte
En Time Væk...
Shopping
Top 10 Oplevelser
Kulturarv
Familievenligt
Mad & Drikke