Gå på opdagelse i Storbritannien med nogle moderne TV-klassikere

Hvis du er en fan af brittiske TV-serier, kan du her opleve byerne og landskabet, mens du fordyber dig i en lang række britiske TV-klassikere lavet i nyere tid, lige fra gribende krimishows til vanvittigt sjove komedier og store historiske dramaserier – de er alle sammen parat til den store binge-aften.

 

Krimiserier

Sherlock

Sherlok Holmes Museum, London, England

Sherlok Holmes Museum, London, England

Sherlock er en moderne tilrettelægning af de skelsættende krimiromaner af Arthur Conan Doyle, og BBC skabte fire sæsoner, indspillet mellem 2010 og 2017. Showet blev set af publikum i over 200 lande, med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i hovedrollerne, og foregår i nutidens London med indspilning både i den britiske hovedstad men også Cardiff. Filmlokaliteten for den opdigtede detektivs berømte hjem, 221b Baker Street, var 187 North Gower Street i Bloomsbury. Fans vil uden tvivl genkende Speedy’s Café, som ligger ved siden af, og spisestedet har nu tilføjet en særlig ‘Sherlock’ morgenmad til deres menu. 221b Baker Street, den adresse som blev gjort berømt af Conan Doyle i 1887, er siden blevet genskabt som Sherlock Holmes Museum

 

Broadchurch

Solnedgang over Durdle Door, Dorset, England

Når du har set alle afsnittene i Sherlock, kan du fylde krimiserie-tomrummet med den spændende Broadchurch. Den skotske Dr Who skuespiller David Tennant og The Crown’s Olivia Coleman medvirker i de tre opstemmende serier, som blev indspillet mellem 2013 og 2017. Lokalitet for serien, som foregår i en opdigtet by i Dorset, var delvist inspireret af dér, hvor forfatteren Chris Chibnall bor – på den billedskønne Jurassic Coast. De storslåede kystudsigter over West Bay havde en vigtig rolle  showet, og det gjorde byen Clevedon i nærheden af Bristol også. Igennem hele serien løfter Broadchurch på hatten for digteren og forfatteren Thomas Hardy, som blev født i Dorset, ved brug af hans efternavn til en af hovedpersonerne, Detective Inspector Alec Hardy.

 

Life on Mars

Life on Mars er et britisk pragtstykke af en krimiserie, som følger livet med en knalddygtige Manchester politibetjent Sam Tyler (John Simm), da han vågner op i 1973 efter en trafikulykke i nutiden i 2006. Showet, som kombinerer gribende fortællekunst, nostalgiske britiske scener og fantastisk musik, havde to meget populære serier, indspillet i 2006 og 2007, og fik en hel følgeskare. Efterfølgeren til Life on Mars, Ashes to Ashes, fulgte hurtigt efter, og det gjorde nye indspilninger i Amerika, Spanien, Sydkorea og Rusland også.

En central filmlokalitet er Brutalist Stopford House, som ligger i Stockport, en kort togrejse fra Manchester Central. Denne kommunale bygning, bygget i 1975, blev brugt som filmstedet for Manchester and Salford Police stationen i serien, så du får et autentisk blik ind i, hvordan Storbritannien var dengang.

 

Vera

En tøffende båd ved Farneøern, Northumberland, England

En tøffende båd ved Farneøern, Northumberland, England

Er du stadig ivrig efter at fordybe dig i en skattet britisk krimiserie? En af de mest etablerede serier er Vera, som kørte over 10 serier fra 2011 til 2020 og var populær i mere end tyve lande i verdenen. Det britiske drama, som er baseret på romanerne af Ann Cleeves, følger den evigt sjuskede og temmelig uortodokse Detective Chief Inspector Vera Stanhope, som spilles af Brenda Blethyn, og hendes arbejde med Northumberland & City Police (et fiktivt politidepartement). Showet foregår i det nordøstlige England, og mange pragtfulde dele af Newcastle og Northumberland blev brugt som filmlokalitet, bl.a. Whitley Bay, de skønne Farne Islands og St Cuthbert’s Cave.

 

Historiske dramaserier

Call the Midwife

Hvis du har en forkærlighed for historiske dramaserier må du ikke gå glip af Call the Midwife, som vendte tilbage til TV-skærmen med en fantastisk niende sæson tidligt i 2020. Showet er baseret på den tidligere sygeplejerske Jennifer Worths biografitrilogi, er skabt af Heidi Thomas, og den britiske komiker Miranda Hart spiller med. Serien følger et hold af jordemødre, som konfronteres med dagligdagen i Londons East End i 1950’erne og 1960’erne, en baggrund med store sociale udfordringer og omvæltninger. Serien er blevet solgt til mere end 100 lande, så du vil muligvis genkende festafsnittet fra 2019, hvor jordemødrene forlod den vante omgivelser og drog til Skotlands Ydre Hebrider, en række af idylliske øer, som er kendt for de mange fugle og dyrelivet samt nogle iøjnefaldende kystlinjer.

 

Downton Abbey

Highclere Castle, Newbury, Berkshire, England

Highclere Castle, Newbury, Berkshire, England

En chance for at få et kig indenfor hos den britiske overklasse og deres trofaste tjenestefolk. Downton Abbey følger Crawley-familien i det begivenhedsrige årti efter 1. verdenskrig, hvor livet går op og ned for dem. Den spændende klassiker på seks serier, der kørte fra 2010 til 2015, var en kæmpesucces, og mere end 100 lande viste det britiske drama på skærmen, hvor serien indtog sin plads som en moderne britisk klassiker.

Selvom serien er fyldt med betagende scener fra Storbritannien, må den mest ikoniske af alle filmlokaliteterne være familiens store gods, filmet på Highclere Castle i Hampshire. Herresædet, som blev bygget i victoriatiden, ligger i en park på 1.000 hektarer og er stadig hjem for jarlen og hertuginden af Carnarvon, hvis familie har boet på stedet siden 1679. Julian Fellowes, forfatteren til Downton Abbey, er en gammel ven af familien og faktisk havde Highclere i tankerne, da han skrev serien. Den maleriske landsby Bampton i Cotswolds-regionen blev også brugt til mange af de udendørs scener i Downton Village, bl.a. kirken, posthuset og pubben.

 

Peaky Blinders

Peaky Blinders gadekunstmaleri i Digbeth, Birmingham, England

Peaky Blinders gadekunstmaleri i Digbeth, Birmingham, England

Showet vises nu i 183 lande verden over, et forbløffende antal, så hvorfor ikke slutte dig til Shelby-fanklubben og fordybe dig i det 20. århundredes gangstermiljø med den prisbelønnede Peaky Blinders? Med fem serier, som simpelthen giver et gip i én nogle gange (en sjette serie er efter sigende på vej), er dette fænomen, som finder sted i Birmingham, blevet mere og mere populært efter den første udsendelse i 2013, og den sidste serie havde et publikum på 6,2 millioner for de første to afsnit. Serien foregår i det tidligere industrielle midtpunkt i Englands Midlands-region, og anglofiler kan følge historien om bandelederen Tommy Shelby, som spilles af den irske skuespiller Cillian Murphy, hvor han og hans familie får overtaget i byen kort efter 1. verdenskrig. Du kan forvente scener fra røgfyldte pubber, tågede kanaler og timer med dramatisk spænding. Mange af de hårdtslående scener blev indspillet på Black Country Living Museum i Dudley, hvilket er en klar favorit hos ophavsmanden og forfatteren Steven Knight, fordi nogle af scenerne i alle sæsonerne er filmet her.

 

Mr Selfridge

Et blik ind i mentaliteten hos Harry Gordon Selfridge. Mr Selfridge fortæller historien bag Londons berømte stormagasin Selfridges & Co., som blev bygget tidligt i 1900-tallet. Dette overdådige britiske drama skildrer livet for selve manden, Mr Selfridge, som spilles af Jeremy Piven, og som var fast besluttet på at importere den amerikanske idé om, at shopping kan være en fritidsaktivitet i stedet for en kedelig opgave. Det luksuriøse stormagasin står stadigvæk på Londons Oxford Street og er et vidnesbyrd om, hvor meget det faktisk har formet den moderne kultur. Mr Selfridge blev vist på TV i Storbritannien mellem 2013 og 2016 og bestod af fire serier. Showet blev også vist i USA, Australien, Israel, Nederlandene og Sverige.

 

Outlander

 

Linlithgow Palace gårdsplads fra høj synsvinkel, Royal Palace, fødested for Mary Queen of Scots, udsmykkede springvand. Have, træer og bakker.

Linlithgow Palace gårdsplads, Royal Palace, fødested for Mary Queen of Scots 

Dette historiske drama er baseret på romanerne af samme navn, skrevet af Diana Gabaldon, og følger historien om den tidligere sygeplejerske fra 2. verdenskrig, Claire Randall, spillet af den irske skuespiller Caitriona Balfe, som går tilbage i tiden til Skotland i det 18. århundrede. Showet har holdt et internationalt publikum fængslet med fem spændende serier. Indspilning af serien fandt sted på forskellige smukke lokaliteter på tværs af Skotland, bl.a. Abercairny Estates i byen Crieff, som har været hjemsted for Moray-familien siden det 13. århundrede. Serien omdannede herresædet til et plantagehus i Amerika, kendt som Tante Jocastas plantage, River Run. Andre filmlokaliteter i serien er bl.a. St Andrew’s in the Square, midt i Glasgow. Denne tidligere landsbykirke fungerede som filmlokalitet i den fjerde serie og huser nu Glasgows Centre for Scottish Culture. Ikke nok med det, der kommer snart en sjette serie!

 

Komedier

The IT Crowd

Fire serier af The IT Crowd var nok for showet at indtage status som en klassiske britisk komedie.  Medvirkende er Richard Oyoade, Chris O’Dowd og Katherine Parkinson, og det populære show blev vist fra 2006 til 2013, og kan i øvrigt også prale af deltagende optrædende som komediekongerne Chris Morris, Matt Berry og Noel Fielding. Serien foregår på et fiktivt kontor, som den irske forfatter Graham Linehan beskrev som ‘Shangri-La for nørder’, og The Centre for Computing History i Cambridge udlånte endda en samling med computere og manualer fra 1970’erne og 1980’erne for at give ægthed til filmkulisserne.

 

Fleabag

En jernbanebro over Regents Canal i Camden, London. En gruppe traditionelle smalbåde og husbåde som er fortøjet.

En jernbanebro over Regents Canal i Camden, London. En gruppe traditionelle smalbåde og husbåde som er fortøjet.

Fleabag er et enkeltperson show af Phoebe Waller-Bridge, og kom på TV-skærmen i 2016, hvor det straks gik lige i hjertet på folk. Siden præmieren og den efterfølgende anden og sidste serie i 2019 er showet steget til kultstatus og ligger blandt de top ti på listen over de bedste 100 TV-shows i det 21. århundrede, udarbejdet af avisen The Guardian.

Forfatter Waller-Bridge spiller hovedrollen, og Olivia Colman og Andrew Scott medvirker også. Indspilning fandt hovedsageligt sted i Camden kommune, med en række andre genkendelige lokaliteter i området omkring Dartmouth Park. Dette omfatter bl.a. caféen med marsvinetema, som er en central filmlokalitet på York Rise i Camden og nu en tyrkisk restaurant.

                                                                                                                  

The Inbetweeners

The Inbetweeners er en hysterisk morsom komedie med fire drenge på vej til myndighedsalderen, og skildrer den utroligt kejtede måde, de klarer op- og nedturene forbundet med puberteten på. De britiske skuespillere Simon Bird, Joe Thomas, Blake Harrison og James Buckley spiller med, og showet kørte over tre serier og vandt prisen British Comedy Academy Outstanding Achievement i 2011.

Serien er hovedsageligt filmet i det nordvestlige London, hvor områder som Uxbridge og Watford blev brugt som baggrund, såvel som Ruislip, hvilket var stedet for drengenes gymnasie. Hvis du er en fan, vil uden tvivl huske afsnittet i forlystelsesparken, som blev filmet i Thorpe Park i Surrey

Kultur i Bath

VisitBritains butik

City Sightseeing - York

An open top bus tour of the sights that tell the story of York’s 2,000 years of history
Fra DKK 144,50

B Bakery Afternoon Tea Picnic Lunch

A delicious Afternoon Tea Picnic Lunch in London with mouth-watering sweet and savoury treats.
Fra DKK 195,50

Loch Ness and Scottish Highlands Tour - 1 day (Highland Explorer)

Book a Loch Ness and Scottish Highlands Bus Tour with VisitBritain.
Fra DKK 407,50