Her finder du de bedste udsalg efter jul i Storbritannien

Få din tur til Storbritannien til at passe med en af de store sæsoner for udsalg, så kan du måske spare en masse penge på shopping under din rejse. Tiden efter jul er en fantastisk udsalgsperiode, da butikkerne tilbyder kæmpe rabatter og incitamenter, som regel fra Boxing Day (26. december) og fremefter. Du finder dem overalt, fra de store varehuse og strøgbutikker, til uafhængige forretninger og outlets.

 

CITY-SHOPPING

London

Englands hovedstad er uden tvivl et af de bedste steder i verden at shoppe! Legendariske shopping-oaser såsom Oxford Street, Bond Street, Regent Street, Westfield i Stratford i det østlige London og Westfield i Shepherd’s Bush i det vestlige London, Covent Garden og Knightsbridge, plus mere eller mindre alle andre gader i hovedstaden, vrimler med butikker, der byder på udsalg efter jul. Hvis du leder efter rigtig gode priser i eksklusive butikker, hvorfor så ikke starte i ‘moderen’ over dem alle, Harrods i Knightsbridge. Varehusets vinterudsalg er en ægte show-stopper, der åbner under stor festivitas på Boxing Day – tidligere har Harrods udsalgs-event på Boxing Day omfattet levende rensdyr og en optræden fra Florence + The Machine. Du skal også tage til Selfridges på Oxford Street hvor du på tværs af seks etager vil opleve fantastiske udsalg af designertøj (udsalget her starter også på Boxing Day), mens Harvey Nichols ovre i Knightsbridge er et must for luksusbrands til udsalgspriser. Ting til hjemmet, mode og gode tilbud på skønhedsprodukter finder du i det elegante stormagasin Liberty på Regent Street og, hvis du leder efter et godt tilbud på lækkerier til foodies, skal du tage til Fortnum & Mason på Piccadilly, hvor udsalget som regel starter den 27. december. 

Birmingham, det centrale England

Hop på et tog fra London, og så befinder du dig i et andet shoppingparadis blot 90 minutter senere. Byen Birmingham byder på en vidunderlig blanding af shoppingoplevelser, fra luksusvarehuse og uafhængige forretninger til historiske markeder og eksklusive favoritter. Tjek udsalget efter jul hos afdelingerne for Harvey Nichols, som findes på shoppingstedet Mailbox, der også er hjemsted for brands såsom Armani og Calvin Klein. Birmingham-afdelingen af Selfridges ligger i en af byens mest karakteristiske bygninger og er en del af shoppingdestinationen The Bullring & Grand Central, der også byder på højkvalitetsbrands såsom Michael Kors og den britiske institution, stormagasinet John Lewis, der starter sit berømte udsalg den 27. december. Tæt ved ligger Birminghams New Street, som har et væld af smalle gader, der fører væk fra den, og hvor du finder udsalg i de uafhængige butikker og eksklusive favoritter, der hører hjemme her. Og du må ikke glemme at udforske byens berømte Jewellery Quarter, der er proppet med historiske bygninger og smykkebutikker, hvor du kan gå på jagt efter den der helt særlige skat af et røverkøb på udsalget efter jul.

Manchester, det nordvestlige England

Uanset hvilken stil du godt kan lide, så finder du den i Manchesters butikker - og til rigtig gode priser under udsalget. Lige som London og Birmingham har Manchester afdelinger af de luksuriøse stormagasiner Selfridges og Harvey Nichols, der begge huser en bred vifte af designer-koncessioner. Hvis du leder efter gode tilbud på eksklusive varer under et tag, skal du tjekke byens fantastiske butikscentre; intu Trafford Centre (hvor Selfridges ligger) er hjemsted for Zara, Victoria’s Secret, John Lewis og den britiske favorit, Primark. For shopping på en historisk beliggenhed, skal du besøge The Royal Exchange – der engang var centrum for verdens bomuldshandel og en fredet bygning i Klasse II – hvor førsteklasses eksklusive brands (f.eks. French Connection og Molton Brown) ligger lige ved siden af uafhængige butikker og detailbutikker med luksusvarer. Stedet ligger også tæt ved Manchester Arndale, hvor du finder gode tilbud i førende, britiske, eksklusive modebutikker såsom TopShop, River Island og Next. Det er også værd at udforske Manchesters kreative boheme-centrum, Northern Quarter, for vintage-butikker og uafhængige pladeforretninger, og for at tage til Afflecks, hvor du finder røverkøb hos uafhængige designere, der sælger på tværs af fire etager – det er en ren labyrint af skjulte skatte.

Glasgow, Skotland

Glasgow er hjemsted for et af Storbritanniens største centre for detailhandel uden for London, og er en drømmedestination for shopaholics. Det verdensberømte Style Mile i byens centrum er lig med en nem rute forbi alle dine favoritbutikker - gode nyheder, da man godt kan blive træt, når man går på tilbudsjagt! ‘Style Mile’ er hjemsted for højtelskede, britiske eksklusive butikker, såvel som detailhandlere med luksusvarer, men det er også stedet at tage hen for at udforske byens shoppingcentre og stormagasiner. Mere end 80 detailhandlere har gjort Buchanan Galleries til deres hjem, herunder en afdeling af John Lewis, den klassisk britiske Jones the Bootmaker, og skønhedsbutikker såsom Bare Minerals. Byens West End er stedet at shoppe hvis du leder efter udsalgstilbud i butikker der er mere avantgarde og uafhængige.

Cardiff, Wales

Cardiffs største shoppingområde i byens centrum er hovedsageligt en fodgængerzone, hvilket betyder at jagten på udsalgstilbud efter jul er koncentreret i et kvarter, der er nemt at komme rundt i. Den walisiske hovedstad er kendt for sine victorianske arkader, og ikke mindre end seks er omdannet til shoppingsteder. Alene i Castle Quarter findes der tre; Castle Arcade, High Street Arcade og Duke Street Arcade, og det er her du finder en bred vifte af vintage-butikker, tøjbutikker og smykkebutikker, der er værd at udforske ved udsalget efter jul. Moderne britiske brands, såsom Marks & Spencer og John Lewis, har fundet et hjemsted i St David’s Centre og der findes masser af eksklusive navne i hele byen.

 

OUTLETS

Gør et endnu større røverkøb i Storbritanniens outlet-butikker – de har rigtig gode tilbud hele året, men du kan opdage endnu større rabatter under de store udsalg, fordi varerne sættes yderligere ned i pris.

Bicester Village, Oxfordshire, det centrale England

Kun en time fra London ligger Bicester Village, der er en af Storbritanniens mest velkendte destinationer for luksusshopping, og hvor tilbudsjægere kan udforske mere end 160 berømte mærkevarebutikker, herunder Oscar de la Renta, Hugo Boss, Tods og Mulberry. De tilbyder rabatter på op til 60 % hele året, og nedsætter ofte priserne yderligere under udsalget efter jul. De nye designerbutikker, der åbnede for nyligt i Bicester Village, omfatter Roland Mouret, MonnaLisa, Amanda Wakeley og det britiske brand Shrimps. Bicester Village tilbyder nu også et område, der kun er adgang til efter aftale, hvor gæsterne kan trække sig tilbage for privat shopping-rådgivning og, for at fuldende VIP shopping-oplevelsen, kan benytte parkeringsservice, håndfri shopping samt de taxfree- og betalingsservices, der findes på stedet.

McArthur Glen

McArthurGlen har designer-outlets på seks lokationer i Storbritannien, herunder York (to timer med tog fra London) og Cheshire, 45 minutter med tog fra Liverpool. Cheshire Oaks er Storbritanniens største designer-outlet med mere end 145 butikker, restauranter og cafeer, og shoppere kan finde rigtig gode tilbud fra populære navne i topklasse såsom Marks & Spencer og Next, og eksklusive brands såsom Burberry og Michael Kors. McArthur Glen’s andre destinationer omfatter Ashford i Kent (40 minutter fra London), Bridgend i det sydlige Wales (omkring 30 minutter fra Cardiff), East Midlands (ca. 25 minutter fra Nottingham) og Swindon (omkring 45 minutter fra Bath). Et nyt outlet vil blive åbnet i 2020 i Cannock i West Midlands (30 minutter fra Birmingham).

London Designer Outlet

Tæt ved det verdensberømte Wembley Stadium i det nordlige London ligger London Designer Outlet, hvor de besøgende kan opleve mere end 50 outlet-butikker, der tilbyder almindelige og sæsonbetonede rabatter på op til 70 % på topklasse mode- og livsstilsbrands – det er ideelt til udsalget efter jul! Hvis du godt kan lide sportswear, er det her du finder højkvalitets sportsbrands såsom Nike og adidas, og hvis du leder efter stilfulde ting til hjemmet, skal du tjekke livsstilsbutikkerne, der omfatter Villeroy & Boch, Sony og Procook. Outlettet byder også på services såsom flersproget personale, og udenlandske shoppere får momsrefusion med det samme i outlettets valutavekslingsservice.

ICON Outlet i O2

En nyhed på outlet-scenen – det åbnede sidst i oktober – er ICON Outlet i den ikoniske O2 arena i Greenwich i det sydøstlige London, der har sammenbragt et kæmpe udvalg af mode- og livsstilsbrands til indbydende priser, alt sammen under den berømte teltdug. Detailhandlere, der har åbnet i Fase 1 omfatter Kurt Geiger, Aspinal of London, Jack Wills, Cath Kidston, Hackett, Guess, G-STAR Raw og Ted Baker, og der er mange flere på vej i den næste fase. Kunderne kan benytte services såsom bagageaflevering hos en concierge samt håndfri shopping. 

Lås op for London

VisitBritain Butik

Visitor Oyster Card London

SPECIAL OFFER Show your card and save money on 40 exclusive London offers, discounts and attractions!
Fra DKK 178,00

Heathrow Express Tickets – London Airport Transfer

With a journey time of only 15 minutes, the Heathrow Express is the fastest transfer from Heathrow to central London. Save £5 when you book online!
Fra DKK 135,50

BritRail Euro GB Pass

A pass for unlimited rail travel throughout England, Scotland and Wales.
Fra DKK 731,00