Lækker britisk picnic menu

Frokost i det grønne (med det hele), hvad enten den nydes i en af dine lokale parker, på landet eller langs med en af de charmerede kystlinjer, er en højtelsket britisk tradition. Og selvom det allerførste London Pic-Nic Society blev dannet i 1801, har det at spise al fresco fået en helt ny mening for venner og familier i 2020.

Med masser af sandwiches, scones, og andre lækkerier så er denne ekstravagance med håndmadder er dejlig måde at nyde en sammenkomst på, hvor man kan holde afstand til andre. Tag udflugtstæppet ned fra loftet og vær kreativ i køkkenet, og skab en madoplevelse med et britisk tema, som alle vil huske.

 

Pimm’s

Skåret frugt til en stor og en stor kande med Pimms.

Pimm’s, en drik brygget på kongelig licens, er en likør med dejlige sommerminder for mange briterne. Drinken er lavet efter en hemmelig opskrift, med et udtræk af karamelliseret appelsin, varmende krydderier og botaniske urter, og den serveres bedst med en forfriskende blandedrik, skiveskåret frugt og mynteblade.

Den er især populær som en forfriskning ved Wimbledon tennisturneringer, sommerfester og selvfølgelig også den britiske picnic!

 

Ingredienser (efter smag):

Pimm’s No. 1. (lignende drik kan også fås, som f.eks. Austin’s, Jeeves og Pitchers)

Ginger ale eller limonade

Agurkeskiver

Citronskiver

Appelsinskiver

Jordbær (skåret i halve)

Mynteblade

 

Tilberedning:

Et par isterninger hældes i et glas, samt en del Pimm’s til to eller trekvart dele ginger ale/limonade, afhængigt af den ønskede styrke. Skiver af agurk, citron, appelsin og jordbær tilsættes, såvel som myntebladene. Cocktailen omrøres forsigtigt og nydes med det samme! Denne opskrift kan også laves i større format i en kande, som man kan dele.

 

Scotch Eggs

Der findes en række teorier om oprindelsen af denne æggeret, bl.a. at den blev skabt i Londons luksusstormagasin, Fortnum & Mason, i det 18. århundrede, eller at den havde en mere beskeden oprindelse i kystbyen Whitby i Yorkshire i slutningen af det 19. århundrede. Uanset hvor denne godbid kommer fra, så er én ting sikkert og vist: den britiske klassiker er en aldeles prægtig frokostret…

Lækkerbiskenen tilberedes, ved at man ruller kød vendt i rasp rundt om et kogt æg, og Scotch eggs kan nydes varmt, koldt eller med en lille smule sennep.

 

Ingredienser (til 6 personer):

6 æg (helst store)

2 piskede æg

20g timian

20g persille

1 spsk. Worcestershire sauce

300g hakket kød

400g pølser (skindet tages af)

Lidt salt og kværnet peber

1 tsk. Engelsk sennepspulver

Mel (til at vende ægget i)

100g rasp

Olie til stegning

 

Tilberedning:

For at forhindre æggene i at krakelere så prik dem forsigtigt med en nål, og anbring dem i en gryde. Æggene koges i fem minutter. Når æggene er kogt, så afkøles de under den kolde hane og pilles forsigtigt.

Pølsekødet blandes med det hakkede kød i en skål, sammen med Worcestershire sauce, sennepspulver og krydderier. Salt og peber tilsættes, og det hele blandes. Indholdet i skålen fordeles jævnt på et stykke bagepapir og skæres i seks firkanter. Æggenes vendes i mel, anbringes på hver af de seks kødfirkanter, og kødet pakkes helt rundt om æggene. De indkapslede æg vendes derefter i mel, efterfulgt af pisket æg og derefter raspen.

Olien hældes i en stegepande med høje kanter, indtil den er fem centimeter dyb, og opvarmes derefter. Æggene anbringes i den varme olie med en spatel. Vær forsigtig med at undgå stænk fra olien. Æggene vendes, når den første side er gyldenbrun, indtil de er helt friturestegte. Det tager omkring syv minutter afhængigt af oliens temperatur.

Top tip: Brug plastfolie til at hjælpe med at pakke kødet rundt om ægget.

 

Pølsehorn

Nærbillede af pølsehorn på metal kagestativ.

Pølsehornet, som elskes af både byboere og folk på landet, blev først populært i hovedstaden under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800’erne.  Der vides ikke meget om denne snack i den victorianske periode, skønt en forbrydelse blev afdækket i 1894, hvor en lærling havde dyppet fuldkornsbrød i rød okker, salt og peber for at give det et kødlignende udseende og derved at spare penge!

Dette er langt fra sagen med moderne udgaver af denne lækkerbisken af dej, som kan indeholde kød- eller vegansk fyld, og hvilket har været med til at gøre pølsehornet til et vigtigt indslag i den britiske picnic…

 

Ingredienser (8 stk.):

8 pølser (skindet tages af)

2 tsk. tørret salvie

Lidt salt og friskkværnet peber

2 fed knust hvidløg (valgfrit)

375g færdiglavet butterdej

1 pisket æg

 

Tilberedning:

Ovnen forvarmes til 220°C, butterdejen rulles ud, skæres i otte firkanter og lægges til side. Dernæst laves fyldet ved at blande kød, hvidløg, salvie, salt og peber i en stor skål. Når indholdet er blandet, deles det i otte lige cylinderformede dele og anbringes i den ene side af butterdejsfirkanterne. Børstes med æg. Fyldet dækkes med den anden side af butterdejen og lukkes med fingrene. Pølsehornene anbringes på en smurt bageplade, og toppen børstes med æg. Bages i ovnen i 25-30 minutter, indtil de er gyldenbrune og gennemvarme.

 

'Coronation' kylling

Denne frokostret blev skabt af Le Cordon Bleu kokken Rosemary Hume for at fejre Dronning Elizabeth II’s kroning i 1953, og den nydes både af de kongelige og de almindelige briter, som fester i gaderne! Det er en væsentlig britisk klassiker at tilføje til enhver picnic, og den kan sætte pift i en almindelig salt eller også fungere som et lækkert sandwichfyld.

 

Ingredienser (4-6 personer):

6 spsk. mayonnaise

3 tsk. mildt karrypulver

½ tsk. stødt kanel

2 tsk. mangochutney

2 tsk. sultanaer

500g stegt kylling skåret i strimler

 

Tilberedning:

Alle ingredienserne blandes, undtagen det strimlede kyllingekød, i en stor skål for at lave en tyk sovs. Når ingredienserne er blandet, tilsættes kyllingen. Anbringes ovenpå nogle salatblade eller fordeles mellem to skiver brød for at lave en lækker sandwich til frokosten i det grønne.

 

Kartoffelsalat

Kartoffelsalaten, skønt den oprindelig kommer fra Tyskland, er blevet en populær tilføjelse til enhver britisk picnic. Der findes mange lækre variationer af denne traditionelle opskrift, men her er en simple måde at lave en kartoffelsalat på, som folk regelmæssigt disker op over hele Storbritannien.

 

Ingredienser (4 personer):

400g hvide kartofler (med eller uden skræl efter behag)

2-3 spsk. mayonnaise

1 tsk. hakket dild eller purløg

1 spsk. hakkede forårsløg

1 stk. friskkværnet sort peber

1 hårdkogt æg

1 spsk. friskhakket persille

1 tsk. sennep (fortrinsvis Dijon)

Knivspids salt

 

Tilberedning:

Start med at skære kartoflerne i mellemstore tern, og kog dem i en gryde med vand tilsat salt. Når kartoflerne er bløde, hældes vandet fra, og de lægges tilbage i gryden for at dampe af i nogle få minutter. Det hårdkogte æg skæres i skiver og tilsættes de dampende kartofler. Mayonnaise, de friskhakkede krydderurter, sennep og salt tilføjes dernæst. Vendes forsigtigt, indtil det er helt blandet.

Kartoffelsalaten overføres til en skål og stilles i køleskabet til afkøling i 30 minutter – derefter er salaten klar til frokostkurven!

 

Fairy Cakes

Dem som har besøgt det evindeligt lyserøde Peggy Porschen i det vestlige London ved, hvor alvorligt man tager cupcakes i Storbritannien. Fairy cakes (som de ofte kaldes) stammer dog fra Amerika og er en elegant og delikat tilføjelse til enhver udendørs festlighed. Hvorfor ikke være totalt anglofil og tilføje blå og rød madfarve til din glasurblanding for at lave en lækkerbisken med et Union Jack tema?

 

Ingredienser (12 stk.):

Buttercream

150g smør

1 tsk. vanilje-ekstrakt

300g flormelis

2-3 spsk. mælk

1 eller 2 dråber madfarve, afhængigt af den ønskede effekt

 

Kageblanding

110g smør

110g fint sukker

110g selv-hævende mel – man kan også bruge almindeligt mel og tilføje en tsk. bagepulver

2 æg

1 tsk. vanilje-ekstrakt

Knivspids salt

 

Tilberedning:

Ovnen forvarmes til 180°C, og 12 små papirkageforme anbringes på en bageplade. Smør og sukker blandes i en stor skål, med en håndmixer eller en el-mixer, indtil blandingen er dunlet. Dernæst tilsættes æg og vanilje-ekstrakt forsigtigt, og blandes i yderligere få minutter. Salt tilsættes, og meles tilsættes gradvist til blandingen under fortsat omrøring. Når ingredienserne er fuldt blandede, anbringes blandingen i kageformene med en ske, og de stilles i ovnen. Det vil kun tage 15 minutter for dem at blive gyldenbrune, men brug et spid for at sikre, at de er bagt helt igennem – hvis spiddet kommer tørt ud af kagerne, er de færdige.

Mens kagerne bager, så blandes buttercream-glasuren. Smørret varmet til rumtemperatur omrøres med en håndmixer eller en træske, indtil det er blødt. Flormelis sigtes over smørret, og vanilje-ekstrakt tilsættes. Når det er blandet, tilsættes mælken, og man fortsætter med at røre i yderligere få minutter. Del blandingen i tre, og bland madfarven i for at lave de røde, hvide og blå farver.

 

Flapjacks

Flapjack’en med havre er gyldenbrun og fyldt med gylden sirup, og det er en picnic dessert,

Flapjack’en med havre er gyldenbrun og fyldt med gylden sirup, og det er en picnic dessert, som elskes i hele landet. Ordet “flapjack” har været brugt i Storbritannien siden det 16. århundrede, hvor selve Shakespeare nævner ‘flap-jacks’ i Pericles, Prince of Tyre, som en henvisning til den en almindelig engelsk dessert. Men den ret, vi kender til og sætter pris på i dag, blev ikke skabt før 1935.

 

Ingredienser (6 personer):

600g havregryn

300g smør eller margarine

250g gylden sirup

200g fint sukker

Håndfuld sultaner (valgfrit)

2 tsk. kanel

 

Tilberedning:

En bageplade smøres, eller der kan bruges bagepapir, og ovnen forvarmes til 180°C. Sukker, sirup og smør hældes i en gryde, opvarmes langsomt og omrøres, indtil ingredienserne smelter og er blandet. Gryden tages af kogepladen, og havre, kanel og sultanaer tilsættes, og ingredienser blandes, indtil de binder sammen. Fordeles over bagepladen og trykkes ned. Bages i ovnen i 25 minutter, eller indtil gyldenbrune.

Tages ud af ovnen og skæres i lige stykker, mens de er varme, og afkøles, før de nydes.

 

Pork Pies

Pies med svinekød har været en ret på bordet siden middelalderen, hvor den tykke dej simpelthen blev brugt til at bevare det kødfulde indhold. Tillavningen har gennemgået mange forskellige variationer i tidens løb, fra kød- og frugtblandinger til tilsætning af 275 ml hvidvin til blandingen. I dag har den facon som en klassisk pie med høj dejkant, hvor kødet er omkranset af et lag med gelé for at hjælpe med at bevare fugten indeni.

Ye Olde Pork Pie Shoppe i Molton Mowbray i Leicestershire har brugt den samme traditionelle opskrift siden 1851 og er hjemsted for denne svinekødspie – en smagsoplevelse som gourmeter kan forsøge at genskabe til deres helt egen britiske picnic…

 

Ingredienser (4 pies):

Til dejen

3 spsk. mælk

40g svinefedt

40g smør

340g mel

1/2 tsk. salt

 

Til fyldet

500g svinekød (skulder), skæret i 1cm tern

120g svinepølsekød

180g finthakket bacon

Knivspids muskatnød

Knivspids salt

1/2 spsk. finthakket frisk salvie, eller tørret salvie

1/2 tsk. friskkværnet sort peber

1 pisket æg

150ml hønsebouillon

3 brev husblas

 

Tilberedning:

Start med at lave dejen. 110ml vand hældes i en gryde, mælk, svinefedt og smør tilsættes og opvarmes langsomt, indtil de hårde ingredienser er smeltet. Der skrues op for varmen, og det bringes i kog.

Mel og salt blandes gennem en sigte i en stor skål, og de kogte, flydende ingredienser tilsættes straks, men forsigtigt. Blandes indtil der dannes en dej. Dejen æltes let med hænderne, indtil den er jævn. Vikles i plastfolie og stilles til hvile ved rumtemperatur i 20 minutter.

Kød, pølsekød, salvie og sort peber blandes nøje i en skål med en stor knivspids salt. Dernæst skæres en 1/3 af dejen væk og vikles i plastfolie separate, før den resterende dej deles i lige stykker.

Brug fire mellemstore syltetøjsglas, og vikl plastfolie omkring bunden. Den resterende dej deles i fire lige stykker, og hver især formes omkring bunden af syltetøjsglassene, indtil den når ca. ni centimeter op fra bunden.

De fire glas dækkes jævnt, idet man er forsigtig med ikke at gøre bunden for tung. Når alle er dækket, stilles de i køleskabet i en time med bunden i vejret. Mens man venter på, at de fire piebunde afkøles og bliver hårde, deles den resterende dej i fire lige stykker. De rulles ud til at danne en cirkel på omkring otte centimeter i diameter – de kan derefter dækkes med plastfolie og opbevares ved rumtemperatur, indtil de skal bruges.

Ovnen forvarmes til 180°C, og de fire afkølede piebunde fjernes nu forsigtigt fra deres glasforme, ved at man hælder kogende vand i hvert glas. Når de er løsnet, kan de forsigtigt trækkes af og anbringes på en bageplade.

Svinekødsblandingen hældes i de fire dejforme med en ske. Dejcirklerne lægges over de fyldet pies og fastgøres, ved at man kniber den sammen med fingrene. Pies’ene børstes med æg, og der bruges et tyndt spid til at lave et lille hul i toppen af hver. 

Bages i ovnen i 50 minutter, indtil de er helt gyldenbrune.

Hønsebouillonen opvarmes, indtil den næsten koger, og tages af kogepladen. Husblassen opblødes i koldt vand i fem minutter for at blødgøre dem. Klem overskydende vand ud af husblassen, og tilsæt husblassen til bouillonen, idet der røres af og til.

For at tilsætte den særlige gelé til den lækre ret skal bouillonen forsigtigt hældes gennem hullerne i toppen. Dette kan gøres med en lille tragt eller en glasurspids, idet man sørger for, at blandingen kan udfylde mellemrummene mellem fyldet og dejen uden at løbe over. Når dejformene er helt fyldt, stilles de til afkøling, og pies’ene afkøles dernæst mindst fire timer, så geléen har tid til at stivne.

 

En madelskers guide til London

VisitBritains butik

Drink London! – Historic London Pub Walking Tour

A walking tour exploring famous people, places and buildings through the city’s pubs
Fra DKK 214,00

London Bridge Food Tour

A 3 hour tour of London’s vibrant street food scene – a must for food lovers
Fra DKK 581,50

B Bakery Afternoon Tea Picnic Lunch

A delicious Afternoon Tea Picnic Lunch in London with mouth-watering sweet and savoury treats.
Fra DKK 197,00