Mad og Drikke i Manchester

The Hawksmoor

  1. Dette sted har et fornemt edwardiansk interiør, og du kan nyde udsøgte steaks og naturligvis også delikate cocktails. The Hawksmoor i Manchester er det bedste sted at fodre din nysgerrige, indre gourmet. Restauranten er kendt for at have "de bedste steaks i Manchester", men gæsterne ytrer sig også meget begejstret om spisestedets fiske- og skaldyrsretter.

 

Healey Dell Nature Reserve

  1. Midt i det episke dyreliv finder du en tesalon fra de victorianske tider med en delikat te med fløde, der serveres i vintage-porcelæn. Og er findes vel ingen bedre måde at opleve denne traditionelle fritidsbeskæftigelse på, end når man er omgivet af floden Spodden og de virkelig spektakulære vandfald i naturreservatet Healey Dell Nature Reserve.

 

The Earth Café

  1. The Earth Café er et fredfyldt refugium, hvor du kan tanke op med nogle sunde vegetarretter og juice i alle regnbuens farver. Menuen omfatter drikkevarer med glade og sunde navne såsom Transcendental og Pineapple Love Bomb, og de er alle sammen økologiske og proppet til randen med antioxidanter.

 

Common

  1. Et hipt in-sted i Northern Quarter, Common, er delvist en bar-restaurant og delvist et galleri – så du kan fryde dig ved synet af værker af lokale kunstnere mens du nyder cocktails, øl fra mikrobryggerier, burgere og husets chili.

 

Marble Brewery

  1. Byen har adskillige pubs, som serverer deres egen øl fra mikrobryggerier. Marble Arch, som er flagskibet for Manchesters velansete Marble Brewery, er en imponerende, gammel victoriansk pub. Ølsorterne omfatter Earl Grey IPA og Ginger Marble, og sidstnævnte blev en gang nomineret til "Bedste vegetar-pint" af The Vegetarian Society. Der findes også en menu med rigtig gode pubretter.

 

Manchester Food & Drink Festival

  1. Den er en nationalt anerkendt, urban event, og Manchester Food and Drink Festival er spredt ud over hele byen og de omkringliggende distrikter, på forskellige lokationer. Mange af de afholdte events er gratis, og Festival Hub er en urokkelig favorit blandt det lokale klientel.

Manchester i dybden

Film & TV
Gratis Oplevelser
Skjulte Skatte
En Time Væk...
Shopping
Top 10 Oplevelser
Kulturarv
Familievenligt