Britiske haver mere populære end nogensinde

Fredag 07 juni 2013

En undersøgelse foretaget af VisitBritain viser, at ud af de 31 mio. mennesker, der hvert år besøger Storbritannien, vil 36 % besøge en have eller en park i løbet af opholdet.

Tallene bekræfter, at besøg i en have eller park er en af de populæreste beskæftigelser i løbet af opholdet, kun overgået af at gå på restaurant, besøge en pub eller at shoppe. Overraskende nok viser undersøgelsen dermed også, at besøg i parker og haver er mere populært end at besøge museer, slotte, historiske huse eller kunstgallerier.

Mere end halvdelen (54 %) af de besøgende, som er i Storbritannien på ferie, udforsker de grønne områder. Det er en positiv indikation af, at Storbritanniens attraktive landskaber og smukke haveanlæg er mere populære end nogensinde før.

Det er en aktivitet, der tiltrækker publikum i alle aldre, og der er et utroligt varieret udbud af haver at besøge: fra Bodnant Gardens i Wales til den spændende Muncaster i Lake District, eller de verdensberømte historiske haver i Inverewe i Skotland.

London har også lige fejret 100 års jubilæum for det årlige RHS Chelsea Flower Show, og storbyen er vært for otte store parker samt den berømte botaniske have, Kew Gardens.

Man vil kunne møde flest franske turister i haver og parker, fulgt af amerkanere oig tyskere, til gengæld bruger franskmændene færre penge, sammenlignet med gæster de to andre nationer.

Turister fra BRIK-landene Brasilien, Rusland og Kina har den højeste sandsynlighed for at besøge haver og parker i løbet af deres besøg.

OL i London I 2012 har haft en positiv effekt på lysten til at besøge Storbritanniens grønne landskaber. 75 % af de adspurgte verden over svarede, at tv-dækningen af OL har gjort dem interesseret i at besøge resten af Storbritannien, udover London.

For more information contact:

VisitBritain Media Team

pressandpr@visitbritain.com

Assets to download

Download images in this article

Visit website

Download DOC version of this article

Chatsworth Gardens
Kew gardens