REKORDMANGE DANSKE BESØGENDE TIL STORBRITANNIEN I 2013

torsdag 08 maj 2014

”Det er fantastisk, at turismen fra Danmark fortsætter med at vokse. Den lave kurs på valutaen, billige flybilletter, en generelt voksende interesse for Storbritannien sammenholdt med oplevelsesbaserede, korte rejser er faktorer som betyder, at rejser fra Danmark er i vækst,” siger Jette Ward, markedschef i VisitBritain.

I løbet af 2013 rejste 710.000 danskere til Storbritannien, og det giver os en 15. plads på listen over mest besøgende nationaliteter. Det er en stigning på 11 procent i forhold til 2012, hvor tallet var 639.000. Det viser en undersøgelse af internationale besøg, foretaget for VisitBritain.

De danske turister bruger også flere penge end før – i 2013 brugte vi i alt £443 mio., mod £304 mio. i 2012. Det er en stigning på 46 procent, og det giver en 16. plads på listen over mest forbrugende turister, mod en 18. plads før.

London er fortsat danskernes favorit, mens andre populære rejsemål er det sydlige England, og Manchester og Liverpool i nord.

”Tag på en biltur og opdag de små landsbyer, book et madlavningskursus, lej en cykel, tag vandreskoene på og gå en tur på hederne eller langs med kysterne. Hver lille by har en pub og mindst én bed & breakfast, så mulighederne er uendelige, og afstandene er korte,” siger Jette Ward.

Man kan endda finde en Michelin-restaurant ude på landet, som The Black Swan i Oldstead i Yorkshire, et samfund med kun 11 fastboende.

Tallene for de totale internationale besøg til Storbritannieni 2013 viser også en klar fremgang på 5,6 procent, til i alt 32,8 mio. Heraf steg turistbesøg med 6,4 procent, forretningsrejser med 7.0 procent, mens besøg hos familie og venner steg med 4,2 procent i forhold til 2012.

Christopher Rodrigues, bestyrelsesformand for VisitBritain, udtaler: “Vi er meget tilfredse med besøgstallene for året, der fulgte efter året med de Olympiske Lege. Både antallet af besøgende og deres forbrug er vokset, og tallene underbygger vores prognose om at turismen skal vokse med 6 procent om året resten af dette tiår. Jeg er især glad for, at væksten for England uden for London og Skotland er højere end for selve London.”

.

For more information contact:

VisitBritain Media Team

pressandpr@visitbritain.com

Assets to download

Download images in this article

Visit website

Download DOC version of this article

This is GREAT Britain