48 timer i... Dundee

Fredag 19 oktober 2018

 

Dundee er ifølge Lonely Planet en af de bedste destinationer at besøge i Europa i 2018, og der er masser af grunde til, at denne skotske by, der kun ligger lidt over en times togtur fra Edinburgh på den skotske østkyst, fortjener denne ros. Dens støt voksende kulturelle scene, udviklingen af den historiske havnefront, det utrolige V&A Dundee, der åbnede i september, en mængde kunst- og designgallerier, et stort udvalg af barer og restauranter, en spændende event- og musikscene og det faktum, at den blev udnævnt til Storbritanniens første UNESCO City of Design... listen er lang!

DAG ET

Tid til at checke ind

Fra boutique til budget, udvalget af overnatning i Dundee er stigende, og over 1.200 hotelsenge forventes klar i slutningen af 2018.

I rækken af hoteller som Malmaison, APEX, Holiday Inn Express og det nyåbnede  Hampton by Hilton finder man det nye Hotel Indigo beliggende i en tidligere jutefabrik. Hotellet, der åbnede i august, har 102 værelser og 12 juniorsuiter. Dundees nye jernbanestation åbnede også denne sommer efter en renovering til 14 mio. pund, bl.a. med et 120-senges Sleeperz hotel. På havnefronten, tæt på stationen, er det nyindrettede Premier Inn også åbnet igen med yderligere 60 værelser.

 

09:00 BESØG EN NY SEVÆRDIGHED I VERDENSKLASSE

En af verdens mest imødesete kulturelle attraktioner slog dørene op for publikum i september. Det fantastiske Kengo Kuma-designede V&A Dundee er Skotlands første designmuseum, og det bliver centrum for landets designhistorie med fantastiske udstillinger, permanente gallerier og spændende indslag. Åbningsudstillingen er Ocean Liners: Speed and Style, som dykker ned i historien om de mægtige dampskibe.

 

11:00 TIL SØS MED DIN INDRE PIRAT

Tag ud på River Tay med Pirate Boats, og deltag i en spændende 1-times sejltur, der gør byens historie levende. Du går om bord i skønne Broughty Ferry, kun ti minutters kørsel fra centrum, og nyder udsigten langs den renoverede havnefront, bl.a. Broughty Castle og det nye V&A-museum. Hvis du er der mellem maj og september, kan du også få selskab af delfiner.

 

13:00 FROKOST MED COCKTAILS

Vidste du, at Dundee er marmeladens oprindelige hjem (konserveret citrusfrugt, normalt fremstillet af appelsiner)? Så det er meget relevant at besøge den uafhængige café Avery & Co og bestille en Marmalade Mojito, serveret i en Mackays Dundee marmeladekrukke, til din frokost. Spisestedet har en fremragende vegansk menu ved siden af kødretter som koreansk pulled pork og hjemmelavede burgere med ristet hvidløgsmayo.

 

15:00 UDFORSK BYENS SOCIALE HISTORIE

Tag til Verdant Works – en renoveret jutemølle (jute er en naturlig fiber) – for at opleve den spændende fortælling om Dundees industrielle tekstilfortid og sociale historie. Indenfor finder du Jute Museum og en masse interaktive hands-on-aktiviteter. Gå derefter til den nyligt renoverede High Mill, som nu omfatter en original og fungerende Bouton & Watt dampmaskine. Så er det værd at hoppe i en taxi på en fem minutters tur til RRS Discovery ved Discovery Point for at opleve, hvordan livet formede sig på Antarktis med Kaptajn Scott og hans mænd.

 

17:00 SMAG DEN LOKALE SPIRITUS
Så er det tid til en gin and tonic! Det lokale destilleri Verdant Spirits, det første nye destilleri i Dundee i 200 år, vandt prisen Scottish Gin of the Year i 2017
 

19:30 SPIS PÅ EN TRENDY RESTAURANT

Brassica restaurant, bar og bageri slog dørene op for kunderne i juni og er et af byens hotteste spisesteder. Restauranten har overtaget en af de gamle kældre under byens historiske Caird Hall med udsigt over havnefronten, og alle råvarer er dyrket inden for en radius af 70 km fra Dundee. Sørg for at prøve deres Champagne og Gin menu, der omfatter mange lokale, skotske gintyper.

 

21:00 BLIV SKRÆMT MED GYSENDE FORTÆLLINGER

Vær modig... og lyt til gyserhistorier fra byens nogle gange grusomme fortid på en tur med Dark Dundee. Vandringerne tager dig med tilbage i byens historie via steder som skibet HM Frigate Unicorn og The Howff, en kirkegård fra det 16-århundrede midt i byen.

 

DAG TO

09:00 START MED EN KUNSTNERISK RUTE

Besøg otte åbne gallerier, der omfatter kunst, historie og miljøudstillinger på The McManus: Dundee’s Art Gallery and Museum. Ud over de permanente udstillinger er der aktuelle programmer med udstillinger og events året igennem. Den nye udstilling Bash Street’s Back, fejrer det ikoniske tegneseriehæfte Beanos 80 års jubilæum og kortlægger Dundees rolle i tegneseriehistorien. Åben indtil oktober. Det er et fantastisk eksempel på årtiers britisk populærkultur.

 

11:00 Besøg DCA (Dundee Contemporary Arts), som er et eksempel på byens moderne kunstscene. Det ligger i et ombygget pakhus og omfatter kunstgalleri, trykkeri, to biografer og en butik med café og restaurant.

 

13:00 SPIS MELLEM KUNSTVÆRKERNE

Efter en formiddag fyldt med kunstneriske oplevelser er det helt perfekte frokoststed Gallery 48, et galleri for samtidskunst med en tapasrestaurant og ginbar, der viser kunst, der ofte stammer fra det nærliggende University of Dundee’s Duncan of Jordanstone College of Art & Design.

 

15:00 TAG PÅ EN KULTUREL TUR MED GUIDE

Behind the Scenes Dundee er en vandretur med guide, udviklet af Creative Dundee og Dundee Contemporary Arts, hvor du kommer bag scenen på byens kulturelle centre. Du ser også offentlig kunst, kreative værksteder og uafhængige butikker. En alternativ måde at se byen på er med Run the Sights. Kombiner en løbetur med en guidet rundvisning til nogle af byens mest interessante og smukke steder.

 

17:00 OPLEV EN UNIK KUNSTRUTE

Dundees første street-art-projekt dækker byens gemte stræder og hjørner. Ideen er at opfordre folk til at udforske dele af byen, der ikke er omfattet af de normale byvandringer. Den har blandet uelskede døre og indgange med gadekunstnere, som har skabt unik gadekunst på et overset sted. Turen Open Close kan downloades som app.

 

19:30 GASTRONOMISK FEST

Nutidig skotsk gastronomi nydes sammen med skønne udsiger over sandklitter i Tentsmuir Forest på restauranten The Tayberry i området Broughty Ferry. Den prisvindende køkkenchef Adam Newth har skabt en innovativ og appetitvækkende menu med delikatesser som risotto med brun krabbe, avocado-is og pandestegt torsk med majs-bhajis.

 

21:00 UD I NATTELIVET

Dundee har fantastiske barer, hvor man kan slutte aftenen af. Ny på barscenen er King of Islington på Union Street, der hurtigt har fået ry for kvalitetscocktails og et stort udvalg af rom. Eller prøv Draffens, Dundees smugkro, der ligger i et tidligere stormagasin på Couttie's Wynd, en af Dundees gamle brolagte gader.

 

Sådan kommer du dertil: Dundee ligger kun halvanden times togtur fra Edinburgh eller knapt to timer fra Glasgow, og man kan tage nattoget Caledonian Sleeper fra London (det tager lige under syv timer).

For more information contact:

VisitBritain Media Team

pressandpr@visitbritain.com

Assets to download

Download images in this article

Visit website

Download PDF version of this article

Whale skeleton at the McManus: Dundee’s Art Gallery and Museum, Dundee
Dundee Contemporary Arts
Dolphin spotting in the River Tay, Pirate Boats, Dundee
The McManus: Dundee’s Art Gallery and Museum exterior, Dundee
Brassica restaurant, bar and bakery, Dundee
High Mill, Verdant Works, Dundee
Gallery 48 interiors, Dundee
Open Close, Dundee