7 herregårde med fantastiske haver

onsdag 07 April 2021
Front view of Chatsworth House with hills behind, Peak District, Derbyshire, England.

Britain’s stately homes offer a true taste of horticultural grandeur and whether visitors dream of fragrant floral displays or retracing royal footsteps, there’s a garden with their name on it. From Capability Brown at Chatsworth to topiary inspired by Queen Elizabeth I’s dress, our round-up reveals some of the finest, giving green-fingered visitors all the inspiration they need for a future trip to Britain.

 

South England

Cliveden, Buckinghamshire

Sudeley Castle blev ofte besøgt af Kong Henry VIII, Anne Boleyn og Richard III, og har været en ægte kronjuvel i det bakkede landskab i Cotswold lige siden 1442. Denne prægtige bolig kan prale af en grund på hele 485 hektar, komplet med 10 spektakulære, flot restaurerede haver. Der er masser at kigge på, fra den fortryllende Secret Garden til de majestætiske levn fra det 15. århundrede i The Ruins Garden, og det vækker alt sammen slottets historie til live på forunderlig vis. Selve områdets hjerte er Queen's Garden, en victoriansk nytænkning af det oprindelige haveanlæg, som er hjemsted for 80 forskellige typer af roser og historiske takstræer. Også Knot Garden hylder landstedets historie. Den afskærmede gårdhave og det snørklede design af buksbomhækken er inspireret af Dronning Elizabeth Is kjoler på maleriet The Allegory of the Tudor Succession (Allegori for Tudors succession). Herregården siges også at være stedet hvor der i 1592 blev afholdt en fest på hele tre dage for at fejre et besøg af Dronning Elizabeth I samt jubilæet for besejringen af den spanske armada.

 

Sudeley Castle, the Cotswolds

Cliveden blev opført af den 2. hertug af Buckingham for grevinden af Shrewsbury og var en gang hjemsted for Prins Frederick af Wales. Det er et pragtfuldt italiensk palæ, som nu er et femstjernet hotel i Buckinghamshire, cirka 48 km fra centrum af London. I den formelle park finder du formklippede planter og Long Garden, som er fyldt med skulpturer, samt et helt fantastisk haveanlæg på hele to hektar, der er designet med 16 trekantede blomsterbede, der byder på sæsonens smukkeste blomstringer. Du må heller ikke gå glip af den fredelige asiatisk-inspirerede vandhave, der har en masse japanske blomster, en restaureret kinesisk pagode og en havedam med både åkander og Koi karper. Cliveden tilhørte tidligere hertugen og hertuginden af Sutherland, som var samlere af vovet kunst, og senere hen William Waldorf Astor og Nancy Astor, som var det andet kvindelige, folkevalgte medlem af Parlamentet i Storbritannien. Ejendommen er da også fyldt med skønne skulpturer fra det 19. århundrede. Højdepunkterne, som du absolut ikke må misse, omfatter blandt andet den ekstravagant romantiske Fountain of Love, der er sammensat af kvindefigurer og basunengle i marmor, som udsmykker en storslået vandskulptur.

 

Blenheim Palace, Oxfordshire

Blenheim Palace er Winston Churchills fødested og anført som UNESCO Verdensarv. Det er en af de mest storslåede ejendomme i Storbritannien. Den store park på 60 hektar genspejler barokstilen inde i selve paladset på rigtig fin vis og byder på den vidunderlige Water Terrace, samt den hemmelige have, Secret Garden, plus en have fyldt med velduftende roser. Et andet haveteknisk højdepunkt den 3,2 km lange labyrint Marlborough Maze, der er skabt med tusindvis af takstræer, som guider dig gennem Blenheims fortid.

Du skal også gå en tur i Churchill Memorial Garden, som giver et helt unikt indblik i denne store politikers liv. På din kommende rejse kan du udforske stien der kortlægger Churchills liv og bedrifter, inklusive stedet hvor han friede til sin kone. Du kan også opleve hans yndlingsblomster, der vokser langs den smukke sti.

 

Wales

Tredegar House, Newport

Tredegar House er en rød murstensejendom fra det 17. århundrede, som var hjemsted for familien Morgan i mere end 500 år. Den anerkendes vidt og bredt som en af de mest imponerende ejendomme i Wales. Du kan sagtens allerede nu begynde at drømme om at vandre rundt i ejendommens store park på 36 hektar, som er omgivet af en mur. Parken byder på en vild frugtplantage, komplet med drivhuse samt ‘Priest’s House’ (Præsteboligen), og en have med cedertræer, hvor de fuldvoksne træer og grønne områder med urter skaber de perfekte, idylliske omgivelser til en herlig picnic.

Det lille orangeri er den mindste have. Her får du chancen for at rejse tilbage i tiden i tankerne, mens du går en tur mellem frugttræerne og urterne, som er plantet i haven i det 18. århundrede. I denne del af haven finder du også nogle stier, der er skabt ved hjælp af diverse materialer, fra strandskaller og kulstøv til hvidt sand og kalkmørtel.

 

East and North Midlands

Burghley House, Lincolnshire

Burghley House blev opført på bestilling af William Cecil i 1555, og er et af de mest imponerende, bevarede palæer fra den elizabethanske epoke i hele Storbritannien. Den moderne udgave af ejendommen byder på en overraskelseshave, Garden of Surprises, komplet med klukkende fontæner og en vandhave. Og der er masser af andre overraskelser til dig, som f.eks. det skjulte Moss House, Neptuns grotte af strandskaller og en helt fantastisk spejllabyrint - det er det perfekte sted for et eventyr for hele familien.

Du får også chancen for at gå på opdagelse i de tidligere hengemte, nedre haver. Skulpturhaven er designet af Storbritanniens mest berømte landskabsarkitekt, Capability Brown, og blev gendannet i 1994. I haven afholdes der årlige skulpturudstillinger med højdepunkter fra samlingen på Burghley. Her finder du også en imponerende kalkstensklippe, en lille å, der bugter sig gennem landskabet, og et ældgammelt hus til opbevaring af is, med en fascinerende kuppel.

 

Chatsworth House, Derbyshire

Chatsworth House er residens for hertugen og hertuginden af Devonshire, og ligger og putter sig rigtig godt i udkanten af naturparken Derbyshire Peak District. Den er en af Storbritanniens mest ekstravagante herskabsboliger og byder på en overdådig park på hele 42 hektar.

Parken på Chatsworth er designet af Capability Brown i 1700-tallet og kan desuden prale af et vandfald med 24 trin, der oprindeligt blev skabt af den franske ingeniør Monsieur Grillet i 1696. Et af højdepunkterne er den majestætiske Emperor Fountain, en fontæne der rager 60 meter op i luften og forsynes via tyngdekraften. Du må endelig ikke gå glip af Azalea Dell ved åen, samt labyrinten med det menneskelige solur, eller den store vinterhave Great Conservatory – det er lige her at de berømte ‘Dwarf Cavendish’-bananer blev forædlet og stadig dyrkes den dag i dag. Og hvis du er lidt tosset med kunst, så kan du godt glæde dig til det smukke udvalg af skulpturer fra verdensberømte kunstnere fra både fortid og nutid.

 

Mount Stuart House, Skotland

Mount Stuart House ligger på Isle of Bute i Skotland og er fuld af overraskelser. Det byder på en blanding af både georgiansk og nygotisk victoriansk arkitektur. Det helt fantastiske loft i Marble Hall og det overdådigt indrettede interiør er bare nogle af højdepunkterne på denne storslåede ejendom, og et tema der går igen overalt i den kæmpestore park.

Det store udendørs fristed omfatter imponerende 120 hektar, og byder på en sprudlende køkkenhave, eksotiske planter i Wee Garden og en fascinerende stenhave i asiatisk tema med en 6 m høj magnolia og en række juvelagtige havedamme. Gå en dejlig forfriskende tur igennem den fredelige skov; her kan du opleve en af Storbritanniens mest overdådige nåleplantager. Dette fredelige fristed blev skabt i den victorianske epoke og er hjemsted for mere end 800 nåletræer, der strækker sig mod den klare kystlinje.

 

Begrænsninger på rejser til og ved rundrejse i Storbritannien er på plads på grund af Covid-19. Besøgende opfordres derfor til altid at tjekke individuelle hjemmesider for den nyeste information, da detaljer kan ændres.

For more information contact:

VisitBritain Media Team

pressandpr@visitbritain.org

Pressemateriale

Download billederne til denne artikel

Visit website

Download DOC version af denne artikel