En guide til Storbritanniens alternative destinationer

torsdag 20 august 2020

Storbritannien er hjemsted for mange ikoniske vartegn, grønne åbne områder og livlige byer, fra Tower of London til honningfarvede Cotswolds landsbyer, men hvorfor ikke drømme om at tage på en tur i Storbritanniens mindre kendte, men lige så charmerende, destinationer? Uanset om det er de traditionelle pubber i South Yorkshire, eller det kulturelleudbud gennem Glasgows hjerte, som du er interesseret i, kan du her finde inspiration til en britisk rejse, der er lidt mere uventet...

 

Spændende butikker: Kan du lide Brighton, så vil du elske Margate

Ud over sine stenstrande og den oplyste mole er den sydlige badeby Brighton kendt for de lidt mærkelige, uafhængige butikker, der kanter de bohemske gader i The Lanes, men de, der ved, anser badebyen Margate i Kent på samme niveau når det kommer til moderigtig individualitet. Margate har masser af high-fashion tøjbutikker og steder at hente stilfuldt afslappende hjemmetøj, men hvis du søger efter en unik souvenir, kan du også finde ekspansive junkyards. Her finder du en blanding af coolness fra Londons modeområder med en smag af Brightons quirky second hand shopping, Margate er et sted, som inget andet – du finder også en traditionel forlystelsespark og det inspirerende kunstgalleri Turner Contemporary, som ikke bør gå glip af.

 

Velkommende pubber: Kan du lide Bristol, så vil du elske Sheffield

Et knudepunkt for kreativitet i Englands sydvestlige del, og Bristols specielle personlighed illustreres altid af dens mange pubber og barer, med udeserveringer, der er smukt placeret langs den rolige havneside og brostensbelagte gader. Hvis tanken om at opleve den travle energi i nattelivet i Bristol lyder godt, vil helt sikkert også elske denne by, der bugner med sin egen identitet - Sheffield. South Yorkshires 'Steel City' er fuld af charmerende traditionelle pubber, såsom den hyggelige (og vegansk venlige) Red Deer eller den irske pub Shakespeares, samt Trippets Lounge Bar, der er kendt for sin jazzmusik. Uanset om det er at gå i brostensbelagte gader eller prøve de lokale ales, er byens charme smitsom.

 

Charmerende landsbyer: Kan du lide Cotswolds, Så vil du elske Bakewell

Hvis du drømmer om at gå gennem Storbritanniens maleriske landsbyer, har du sandsynligvis allerede overvejet Cotswolds 'postkort-perfekte små huse, te-rum og eføy-klædte pubber, men det nordlige Derbyshire tilbyder også et glimt af denne maleriske livsstil. Den traditionelle købstad Bakewell, dsom du finder langs floden Wye, har historie, arv og en honningfarvet hovedgade en perfekt smagsprøve på det britiske landsbyliv. Længes efter afstesning? Du kan planlægge en rute med vandreture ved floden, udforske de charmerende, traditionelle butikker og smage den lokale historiske delikatesse: Bakewell Pudding!

 

Kanaler og floder: Kan du lide London, så vil du elske Birmingham

Themsen er ubestrideligt et ikon for hovedstaden, den travle by London, hvilket gør en gåtur eller en afslappende cykeltur langs dens bredder til en drøm for mange. Men hvis du ønsker at opleve nogle mindre kendte britiske vandveje, kan du tilføje Birminghams kanaler til din ønskeliste. Midlands byen blev bygget i det 18. og 19. århundrede for at hjælpe Birminghams blomstrende industri og kan prale af 35 miles kanaler, som kan udforskes til fods, på to hjul eller med en kanalbåd! Eventyrere kan planlægge at svinge forbi det renoverede Roundhouse, en historisk staldbygning ved kanalen, når det genåbner, som nu er blevet et knudepunkt at opdage byen fra.

 

Historiske steder: Kan du lide Bath, så vil du elske Canterbury

Den sydvestlige by Bath er kendt for sin historie og arv i verdensklasse; fra sin romantiske Regency-arkitektur og ærefrygtindgydende kloster fra det 10. århundrede til de gamle romerske bade, kan du absorbere fortiden i Bath. Hvis du længes efter at gå gennem århundreder med britisk historie, skal du også tilføje de brostensbelagte gader i Canterbury, et UNESCOs verdensarvsliste, til din liste. Beliggende i den sydlige del af Kent gav Canterbury inspiration til Geoffrey Chaucer's Canterbury Tales og er desuden hjemsted for katedralen, der så det berygtede mord på Thomas Becket i 1170, samt de imponerende rester af St. Augustines Abbey. En anden måde at nyde seværdighederne er ved at tage en tur på floden Stour!

 

Litteratur legender: Kan du lide Stratford-upon-Avon, så vil du elske Hawort

Litteraturelskere vil uden tvivl nyde ideen om at udforske den engelske købstad Stratford-upon-Avon. Også kendt som Shakespeare-land finder du i dette område i Englands West Midlands, steder såsom dramatikerens fødestedAnne Hathaways hus og Royal Shakespeare Theatre. Hvis du er interesseret i at fordybe dig i Storbritanniens klassiske teaterstykker og romaner, vil du også elske en tur til Haworth i West Yorkshire, hjemmebyen for Brontë-søstrene, Charlotte, Emily og Anne. Her kan du strejfe rundt på vilde heder, udforske familiens hjem, som nu er museum og besøge Haworth Church, det sidste hvilested for de litterære søskende.

 

Kulturelle knudepunkter: Kan du lide Edinburgh, så vil du elske Glasgow

Den skotske by Edinburgh har et verdensomspændende ry for at være overvældet af kultur, komedie, kunst og litteratur, især under den årlige Edinburgh Festival Fringe. Men Skotland har endnu mere at byde på for nysgerrige kulturgribbe, dette afspejles bl.a. af Glasgow nominering, som Storbritanniens mest kulturelle og kreative by af Europa-Kommissionen i 2019. Udfosk Glasgows topattraktioner, herunder det rekonstruerede hjem for den banebrydende arkitekt, Charles Mackintosh, den fantastiske arkitektur af Kelvingrove Art Gallery and Museum og det hypermoderne Riverside Museum.

 

Vild med rugby: Kan du lide Cardiff, vil du elske Llanelli

Cardiff er en by med en næsten syddende elektricitet på kampdage, hvor nogle af de mest spændende verdensrugby spilles i hovedstadens Principality Stadium, men for en bredere oplevelse af Wales’ rige sportskultur skal du planlægge et besøg i rugbyunionens hjemsted, Scarlets. Parc y Scarlets stadion i Carmarthenshire-byen Llanelli, er hellig grund for mange sportsfans, mens byen fungerer som base, hvorfra man kan nyde det rolige landskab som omgiver byen. Længes du efter at strække benene, mens du udforsker Wales? Planlæg en cykeltur langs Millennium Coastal Path eller tag en tur til det nærliggende Machynys Golf Academy and Driving Range, hjemsted for Storbritanniens største indendørs Puting Green.

For more information contact:

Mai Lundin

mai.lundin@visitbritain.org

Pressemateriale

Download billederne fra denne artikel

Visit website

Download DOC version af denne artikel