Guide: Opdag flere af Londons bydele

Fredag 12 februar 2021
Young man standing in the doorway of Vida Bakery, Brick Lane, Shoreditch, London, UK

Efter at have besøgt London flere gange, føles det måske som om, at du har lært London at kende – selvom du måske slet ikke har bevæget sig udenor de mest centrale bydele. Faktum er, at byen har meget mere at byde på end det, man finder i første zone i ’The Tube’, som er Londons metrosystem. Så bliv en ekstra dag, kør et par stationer videre og se, hvilken Londontype du er!

 

Den hippe bydel: Shoreditch

I Shoreditch gjorde hipstertrenden sit indtog, og med den kom mikrobryggerierne, street art, hippe caféer og midlertidige pop up-butikker, restauranter og natklubber. I den gamle industribydel huserer nu nogle af Londons mest populære natklubber, cool designbutikker og rigtig gode markeder – det mest kendte ligger på Old Street.

Nærmeste station: Shoreditch High Street

Hvis du ikke vil nøjes med mindre end det sidste nye, vender i stedet snuden mod Peckham. Ligesom Shoreditch har dette område ingen glamourøs fortid – men hård bandekriminalitet er erstattet af en multikulturel og kreativ stemning. Det nærliggende kunstuniversitet har også sat sit præg på bydelen.

Er du madelsker, vil du ikke gå glip af Peckham Bazaar med alt fra tyrkisk til albansk og iransk mad. For en anderledes baroplevelse tager du hen til Frank’s, som huserer på taget af et gammelt parkeringshus.

Nærmeste station: Peckham Rye / Queens Road Peckham

Den nemmeste måde, at komme omkring i Londons kollektive transport til en god pris, er med et Visitor Oyster Card – Bestil det her og få det klargjort leveret i postkassen næste gang du planlægger en rejse.

 

Bydelene for den shoppinglystne: Sherpherd’s Bush og Camden

Al ære og respekt til Harrods og Selfridges, men London har faktisk mere at tilbyde, når det kommer til shopping.

I Shepherd’s Bush tager du en pause fra shoppingen med et glas på en af de mange pubber – eller hvorfor ikke en tur i teatret? Tag rundt i virvaret på Sherpherd’s Bush Market – kendt for sine tekstiler og sin falafel. Markedet har eksisteret siden 1914 og kan med stolthed byde på mere end 90 forskellige butikker. Et stenkast derfra ligger det enorme shoppingcenter Westfield med eksklusive butikker såvel som biograf og fitnesscenter.

Nærmeste station: Shepherd’s Bush / Shepherd’s Bush Market

Kan du ikke få nok af markeder? Så fortsæt til den livlige bydel Camden. Her er noget for de millioner af shoppere, som kommer hvert år – designermærker, vintage, loppefund og antikviteter. Hverken veganeren, den glutenfrie eller kødelskeren bliver utilfreds med madudvalget her. Flere oplevelser i det nordvestlige London finder du her.

Nærmeste station: Camden Town

Visitor Oyster Card tager dig fra lufthavnen og gælder i alle Londons busser og metrolinjer. Slip for at købe billet næste gang du rejser: Bestil det her i forvejen.

 

Den tørstige bydel: Hammersmith og Fulham

I London er det svært, for ikke at sige umuligt, at finde en bydel, hvor der mangler gode pubber og barer.

For en klassisk puboplevelse er Hammersmith anbefalelsesværdigt – her ligger nogle af Londons ældste pubber på linje langs Themsen. Perfekt til at nyde solnedgangen en sommeraften. Leder du efter mere hippe og kendistætte barer, kan du i stedet fortsætte langs floden til den tilgrænsende bydel Fulham.

 

Londons elegante bydel: Hampstead  

Hampstead er en af Londons mere elegante forstæder.

En kombination af dem begge, det vil sige traditionelle pubber med chance for kendisspotting, kan man i stedet få i den luksuriøse forstad Hampsteads. Her ligger pubben The Spaniard’s Inn, som nævnes i to af Charles Dickens bøger og blev besøgt af poeterne Byron og Keats, og en anden ved navn The Garden Gate – begge med store beer gardens og fristende menuer.

London skyline fra Parliament Hill Hampstead Heath, London 

Nærmeste station: Camden Town, Fulham Broadway, Hampstead / Hampstead Heath

 

Hvad er et Visitor Oyster Card?

Kortet tankes med penge, og så kan du rejse med hele Londons kollektive transport (inklusive tog fra Gatwick lufthavn og metro fra Heathrow til Londons centrum).

Næste gang du rejser, bestil kortet i vores webshop og få det tanket og parat i postkassen før din rejse – slip for at stå i kø for at købe billetter, når du kommer frem.

Når du køber det gennem os, får du desuden eksklusive tilbud såsom rabatter på mad, oplevelser, seværdigheder og shopping i London.

For more information contact:

Mai Lundin

mai.lundin@visitbritain.org

Pressemateriale

Download billederne til denne artikel

Visit website

Download DOC version af denne artikel