Sådan rejser du bæredygtigt i Storbritannien

Fredag 30 April 2021
We Are Vegan Everything, London, UK

Storbritannien er et sted, hvor du kan tage dig tid til at føle dig i ét med naturen og forbedre dit velvære, tage de mere naturskønne og miljøvenlige ruter, spise på lækre plantebaserede restauranter og gribe chancen for at give noget tilbage. Hvis du søger den samvittighedsfulde rejsefaktor, kan du finde den på følgende måde.

 

1. Bliv ét med naturen

Ønsker du at tilbringe mere tid udendørs i år? Så grib muligheden for at komme ud i naturen og forlade dagligdagens stress – en dokumenteret måde til at få en dosis velvære. Storbritanniens 15 nationalparker og 46 officielle Areas of Outstanding Natural Beauty (områder med enestående naturlig skønhed) tilbyder den ideelle destination til en naturcentrisk ferie eller digital afvænning. De er perfekte til vandreture eller blot til en afslappende spadseretur, og du kan tilbringe din tid med at gå rundt i parker, udforske naturskønne kystlinjer eller finde beroligende skove.

En måde til at glemme tiden i de britiske landskaber er at nyde de enorme vidder, pudsige landsbyer og diskontinuerlig internetforbindelse på en af vores mange vandreruter. Foruden vandreture i det nordlige Englands kendte Lake District  og Peak District nationalpark kan Sydengland også prale med naturskønhed, der ikke kan overses. South West Coast Path, der er nummer 37 på Lonely Planets liste med 500 britiske oplevelser, som man ikke bør gå glip af, er en vandrerute, der går gennem nogle af Storbritanniens smukkeste kystområder. Undervejs kan du udforske det bedste, som Devon, Cornwall, Somerset og Dorset har at byde på, en fornøjelse for både vandrere og strandentusiaster og et miljøvenligt eventyr lige efter bogen!

 

2. Savernake Forest, Wiltshire, det centrale England

For at få en dyb fornemmelse af velvære under en tur til Storbritannien kan du træde ind i skovbadningens forførende verden. Skovbadning er en idé, der stammer fra Japan, og den fokuserer på gåture, hvor man er opmærksomme på sine skridt og vejrtrækning, og afslapningssessioner midt i beroligende skovrammer, noget Storbritannien har rigeligt af! For en opkvikkende dosis naturterapi kan du udforske Storbritanniens fredelige skovområder, som f.eks. Savernake Forest i Wiltshire, Ashridge Estate i Hertfordshire eller Fingle Woods i Devon.

 

3. Bliv øko-fokuseret

Ønsker du at rejse på en mere bæredygtig måde i fremtiden? Ved at erstatte fly med toge når du rejser rundt i Storbritannien, vil du ikke alene reducere dit kulstoffodspor, men også få chancen for at se flere smukke britiske landskaber. Et fantastisk eksempel er toget Caledonian Sleeper, en nattogsrejse, der bringer passagerer fra London til Skotland i stil. Togene stopper ved destinationer, herunder Glasgow, Inverness, Edinburgh, Aberdeen og Fort William, og er fuldt udstyret med bekvemme togkabiner med køjesenge og lækre spisningsmuligheder i Club Car, så du kan vågne op forfrisket, skyldsfri og klar til at udforske en ny del af Skotland.

 

4. Giv tilbage til miljøet

Udskift selfies med uselviskhed fremover, og tag den varme følelse med hjem, at du har givet noget tilbage under dit britiske eventyr. Rejsende, som har forelsket sig i Brightons bohemeagtige natur, kan opleve en anderledes strandrensning, hvis de slutter sig til byens lokale øko-festdyr under deres månedlige stille disko-strandrensninger. Hver måned flokkes mere end 200 personer til stranden, i alle mulige udklædninger, klar til at fjerne affald fra kysten, mens de danser morgenen væk. Denne fornøjelige aktivitet har også alle tiders lokale fællesskabsånd, så den er alle tiders måde til at lære ligesinde lokale at kende, give noget tilbage til Moder jord og nyde en strandboogie i dagtimerne, alt sammen på én gang!

 

5. Spis plantebaseret

Forsøg på en mere vegansk og vegetarisk kost vil indgå på utallige lister med nytårsfortsæt, så hvorfor ikke prøve nogle af de mest tillokkende og innovative, plantebaserede muligheder, mens du får smag for Storbritannien? Kig forbi en af hovedstadens mest populære vegetariske restauranter, Mildreds, en Soho-institution, der blev stiftet i 1988, og som nu kan prale med tre yderligere restauranter i London. En anden elegant plantebaseret restaurant, som bør aflægges besøg, er W.A.V.E., eller We are Vegan Everything, i Londons mondæne Hackney-område. Læn dig tilbage, og slap af i den fantastisk bohemeagtige restaurant, mens du nyder mælkefri freak-shakes, pandekager og skåle med frisk salat.

For more information contact:

Mai Lundin

mai.lundin@visitbritain.org

Pressemateriale

Download billederne til denne artikel

Visit website

Download DOC version af denne artikel