Nationalparker og vandrestier

Englands 15 nationalparker indeholder nogle af landets smukkeste og mest inspirerende landskaber.

Du finder nogle af Storbritanniens bedste områder til vandring, cykling og ridning, og en lang række oplevelsesaktiviteter i de spektakulære nationalparker. Læg dertil 15 nationale vandrestier og tæt på 50 områder med enestående naturskønhed, så opdager du hurtigt, at du har mange muligheder, når du vælger at udforske Storbritanniens berømte landområder.

De 15 nationalparker er:

ENGLAND

Sydvest: Dartmoor | Exmoor

Disse to områder med upoleret hede byder på en ægte følelse af at være langt fra civilisationen, selv om det er let at komme dertil med bil. Du kan campere i Dartmoor, og begge områder er ideelle til vandringer, har unik ponyopdræt og er fremragende til hesteridning. I Exmoor kan du kigge op på det højeste træ i England og prøve at få øje på nogle af de næsten 250 fuglearter.

Autumn foliage on the banks of the River Teign in Dartmoor National Park
Autumn foliage on the banks of the River Teign in Dartmoor National Park, Devon, England ©VisitBritain / Adam Burton

 

Sydøst: New Forest | South Downs

New Forest National Park er berømt for sine ældgamle skover og lyngheder. De fik allerede for næsten 1000 år siden speciel beskyttelse af Vilhelm Erobreren. Ponyer græsser på heder dækket af lilla lyng, og hjorte springer omkring under knudrede ege- og bøgetræer.

Øst for New Forest ligger South Downs, et område, som strækker sig 160 kilometer fra Winchester til Beachy Head. Området er mest kendt for de berømte, bølgende heder, som fører ud til de hvide klipper ved Seven Sisters og Beachy Head.

 

Øst: The Broads

Dette storslåede, flade område i Østengland er et af de vigtigste vådområder i Europa. De 200 kilometer lange vandveje opleves bedst fra båd, og langs bredderne ligger der fine pubber, historiske kirker og typiske vindmøller.

Sunset over the broads, Ludham, Norfolk, England
Sunset over the broads, Ludham, Norfolk, England ©VisitBritain / Richard Surman

 

Midt-England: Peak District

Storbritanniens første nationalpark, og Europas travleste, består af et varieret landskab af lyngklædte heder, mørke kalkstensgrotter, bølgende bakker og sandstensblotning. Den dækker flere grevskaber i Midt- og Nordengland, er et samlingspunkt for bjergbestigning, og er det landskab, som inspirerede forfatteren Jane Austen.

 

Nordvest: Lake District

Fra 16 glinsende indsøer og Englands højeste bjerg, til skjulte dale og salte havudsigter. Cumbria og Lake District har inspireret og fængslet generationer af gæster og berømte digtere som William Wordsworth og Beatrix Potter. Men der er mere at se end kun udsigten. Området har en rig kulturarv, som du kan opleve, en levende, kulturel samtidsscene og et voksende ry for god mad og drikke.

A mountain biker on the stoney trails around Whinlatter Fell
A mountain biker on the stoney trails around Whinlatter Fell in the Lake District, England ©VisitBritain

 

Nordøst: Northumberland | North York Moors | Yorkshire Dales

Lyt til højlandsfuglenes kvidren, gå gennem pittoreske landsbyer bygget af honningfarvet sandsten, byg sandslotte eller sæt dig ned og se verden fare forbi. Omgivelserne vidner om tidligere generationer – historiske klostre, krigshærgede slotte, kirker, kors og ældgamle stier.

Northumberland nationalpark strækker sig fra Hadrian’s Wall til den skotske grænse, mens North York Moors strækker sid mod vest fra Yorkshires østkyst. Parken Yorkshire Dales strækker sig ind i grevskaberne North Yorkshire og Cumbria, og er en favorit blandt vandrere, cyklister og ryttere.

 

SKOTLAND

Midt-Highlands: Cairngorms

Udforsk et af de sidste store vildmarksområder i Europa, med kronhjorte, fiskeørne og kongeørne. Bjergene, dalene og de glinsende søer har inspireret generationer af besøgende, og for mange er denne slående storhed selve billedet på det skotske landskab.

The landmark mountain pass or glen, Lairig Ghru viewed from the Rothiemurchus side.
The landmark mountain pass or glen, Lairig Ghru in Scotland, viewed from the Rothiemurchus side ©VisitBritain / Joe Cornish

 

Midt: Loch Lomond og the Trossachs

”Bonnie bonnie banks of Loch Lomond”, som blev udødeliggjort i sang og vers, er den ægte smag af det skotske højland, lige under en times kørsel fra Glasgow. Tag dampfærgen over søen, gå tur på det luftige Ben Lomond, besøg Rob Roys grav eller smag en lokal whisky fra Loch Lomond Distillery.

 

WALES

Nord: Snowdonia

Wales’ berømte højland er kendt for golde bjerge, frodige, naturlige landskab og landsbyer bygget af grågrøn skifer. Du finder også skjulte daler, Snowdonias berømte dampjernbane og nogle af Storbritanniens mest imponerende slotte.

Two people walking on the rocky slopes of Crib Goch, above the clouds in the valley below. Snowdonia.
Hiking above the clouds in Snowdonia, Wales ©VisitBritain

 

Syd: Brecon Beacons

Nationalparken Brecon Beacons er et område med spektakulære landskaber, som dækker 1404 kvadratkilometer af Midt-Wales. Parken strækker sig fra Hay-on-Wye i øst til Llandeilo i vest, og omfatter fire bjergkæder: Black Mountains, Central Beacons, Fforest Fawr og Black Mountain (Mynydd Du). Gå ikke glip af de charmerende landsbyer Crickhowell og Abergavenny, kendt for sin madfestival.

 

Sydøst: Pembrokeshire

Storbritanniens kystnationalpark, en halvmåne af skarpe klipper, sandstrande, skovklædte flodmundinger og vilde bjerge, et fristed for dyreliv og et center for vandsport. Du finder også Storbritanniens mindste by, charmerende St David’s, og den næsten 300 kilometer lange kyststi Pembrokeshire Coast Path, som kan prale af nogle af Storbritanniens bedste havudsigter.

 

Areas of Outstanding Natural Beauty

”Flotte landskaber, hvis særegne karakter og naturlige skønhed er så enestående, at det er i nationens interesse at bevare dem.”

Disse områder med enestående naturskønhed (Areas of Outstanding Natural Beauty (AONB)) strækker sig fra kyst til vådmarker, og der er 40 af dem i England og Wales (35 i England, 4 i Wales og 1, som strækker sig over grænsen) og 9 i Nordirland.

Hvis du søger smuk natur, er disse områder med enestående naturskønhed præcis, hvad du leder efter.

Coniston Water in the Lake District, an area of outstanding natural beauty and a national park.
Coniston Water in the Lake District, an Area of Outstanding Natural Beauty and a National Park ©VisitBritain / Tomo Brejc

 

National Trails

De 15 nationale vandrestier (National Trails) i England og Wales giver vandrere, cyklister og ryttere adgang til omkring 4000 kilometer med stier gennem hele det britiske landskab.

De er blevet til ved at forbinde allerede eksisterende stier og vandrestier for at give maksimal adgang til friluftsområder. De snor sig gennem de flotteste landskaber i England og Wales, inklusive nationalparker og områder med enestående naturskønhed. I Skotland er der 26 vandrestier, kendt som Scotland’s Great Trails.

Vandrestierne giver fantastiske fritidsmuligheder for den, der er interesseret i vandring eller ridning, og de er bestemt et besøg værd.

 

 

VisitBritain-butik

Brecon Beacons Day Trip from Cardiff

Brecon Beacons Day Trip from Cardiff
Fra DKK 473,50
Brecon Beacons Day Trip from Cardiff

Whisky and Scottish Highlands Tour - 1 day (Highland Explorer)

Whisky and Scottish Highlands Tour - 1 day (Highland Explorer)
Fra DKK 385,00
Whisky and Scottish Highlands Tour - 1 day (Highland Explorer)

National Trust Touring Pass

National Trust Touring Pass
Fra DKK 256,50
National Trust Touring Pass

Blenheim Palace and the Cotswolds Tour (1 Day)

Blenheim Palace and the Cotswolds Tour (1 Day)
Fra DKK 739,50
Blenheim Palace and the Cotswolds Tour (1 Day)

Camping and Caravanning Club Membership

Camping and Caravanning Club Membership
Fra DKK 256,50
Camping and Caravanning Club Membership

Gå til VisitBritain-butikken

Se alle produkter
Gå til VisitBritain-butikken