Naturoplevelser i det sydøstlige England

Englands natur er enormt spektakulær med bølgende bakker, dramatiske klipper, smukke vandløb og magiske haver. En rejse hertil er et must for alle naturelskere, og det sydøstlige England er et eldorado, uanset om du er inkarneret blomsterentusiast eller blot vil nyde den storslåede natur. Her har vi samlet et par tips til gode steder at besøge.

 

South Downs nationalpark

Bølgende grønne bakker med skiftende grønne farver og indlagte, små pittoreske landsbyer fulde af gæstfrie pubber. Kun lidt over en times togrejse fra London ligger South Downs, Englands nyeste nationalpark, som fik sin titel i 2010. Parkens natur er meget varierende med vidtstrakte heder, bakker, skov og floder. Men den smukke kyststrækning mod Den Engelske Kanal er nok allermest kendt, med de hvide kalkklipper Seven Sisters i spidsen.

 

Hvis dine fødder skal have et hvil, er der flere landsbyer inden for parkens grænser, blandt andre Arundel og Lewes. Lige uden for den sidstnævnte ligger Breaky Bottom Vineyard, en af Englands bedste producenter af vin, hvis mousserende vin og hvidvin begge har vundet flere priser. Er du ude efter noget mere urbant, er Winchester ved parkens grænse mod vest et perfekt stop med et herligt miks af historie, shopping og restauranter.

 

Cliffs of Dover

Dovers hvide klipper i grevskabet Kent er et af Englands absolut mest kendte landemærker og er bestemt et besøg værd. Klipperne er Storbritanniens nærmeste punkt mod det kontinentale Europa og dermed også det punkt, hvor truslen for en invasion var størst. I flere århundreder har de været et symbol på frihed.

 

Langs klipperne er der mange vandrestier, som alle har en fantastisk udsigt over Den Engelske Kanal. En vandretur langs de storslåede klipper og havet, hvor man i klart vejr har god udsigt over den franske kyst, er et minde for livet.

 

Sissinghurst Castle Garden

Sissinghurst Castle Garden er en af Englands flotteste haver, kendt for sin skønhed og store variation. Parken blev anlagt så sent som i 1930'erne af forfatterinden Vita Sackville-West, som havde sit skriveværelse i parkens tårnbygning. Et besøg oppe i værelset giver en perfekt udsigt over hele den smukke have fra oven.

 

Haven er opdelt i forskellige ”rum”, blandt andet The Rose Garden, The Herb Garden, The Nuttery og The Orchard. Ud over at lokke med sine smukke planter fungerer Sissinghurst også som hjemsted for forskellige udstillinger, som også er et besøg værd.

 

Great Dixter

Den smukke have Great Dixter blev skabt af gartnermesteren og forfatteren Christopher Lloyd, som er kendt for sin excentriske indstilling til at skabe en have – og for at have gravet en gammel rosenhave op til fordel mere eksotiske planter som blandt andet bananpalmer.

 

Overalt ser man Lloyds sans for humor – spektakulære farvekombinationer afløser hinanden og blandes med formklippede buksbom i diverse pudsige figurer. I dag varetages driften hovedsageligt af the Great Dixter Charitable Trust, som også tilbyder alt fra guidede ture til forskellige kurser.

Mere af South Downs, for mindre

VisitBritain Butik

National Trust Touring Pass

Exclusively available on the VisitBritain Shop. Free entry to over 300 historic properties – a great value way to explore British heritage
Fra DKK 277,50

English Heritage Overseas Visitor Pass

Unlimited access to more than 100 of the most important places in English history!
Fra DKK 294,00

BritRail London Plus Pass

Easy, convenient and great-value rail travel for day trips out of London.
Fra DKK 996,50