Storbritanniens turistorganisationer lancerer industristandard for turisme

Mandag 06 juli 2020

VisitEngland har sammen med de nationale turistorganisationer i Nordirland, Skotland og Wales lanceret en fælles industristandard og forbrugermærkning, som en certificering for britisk turisme, da sektoren arbejder for en genåbning.

'We Are Good To Go'-mærkningen betyder, at turistattraktioner og virksomheder kan demonstrere, at de følger de officielle sundhedsanbefalinger fra hver regering, at de har foretaget en COVID-19-risikovurdering og verificeret, at de har implementeret de nødvendige processer, for at sikre, at de er klar til igen at byde gæsterne velkommen.

Certificeringen er gratis og tilgængelig for alle turistvirksomheder og er gyldig indtil andet kommunikeres. På nuværrende tidspunkt har mere end 14.000 virksomheder inden for den brittiske turistindustri registreret sig til certificeringen.

 

 Den britiske turistminister Nigel Huddleston kommenterer:

”Denne nye industristandard vil kunne vise, at turistvirksomheder, destinationer og attraktioner følger de officielle retningslinjer. Den sætter sikkerhed først og er et vigtigt skridt for at aktivere den brittiske turistindustri.”

Gary Robson, North Head for den britiske turistorganisation VisitBritain, tilføjer:

”Vi ser meget frem til at byde danske besøgere tilbage til Storbritannien, når tiden er inde. Med mærkningen "We’re Good To Go" ønsker vi at gøre det let for dig at planlægge en sikker rejse til Storbritannien, så sørg for at kigge efter det på brittiske turistvirksomheders hjemmesider, når du forbereder dine fremtidige rejser. "

Den britiske regerings råd til offentligheden om COVID-19-pandemien er tilgængelig her: https://www.gov.uk/coronavirus. Internationelle rejsende bør desuden følge myndighedernes råd fra respektive regeringer og/eller ambassader. For den seneste rejseinformation fra de danske myndigheder henviser vi til https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/storbritannien/

 

Om den britiske industristandard og 'We’re Good to Go'-mærkningen

For at modtage mærket "We Are Good To Go" skal virksomhederne foretage en selvvurdering gennem onlineplatformen https://goodtogo.visitbritain.com/, herunder en tjekliste, der bekræfter, at de har implementeret de nødvendige processer, inden de får tildelt certificeringen og etiketten 'Good To Go' til at anvende på deres faciliteter og online.

Virksomheder rundt omkring i Storbritannien vurderes i henhold til deres respektive nationale anbefalinger om blandt andet socialdistancering- og rengøringsstandarder, der skal implementeres. I England følger virksomhederne den britiske regerings officielle anbefalinger til turistsektoren, herunder instruktionerne ‘Working Safely during COVID-19: Visitor Economy’. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning vil et "advarselssystem" sikre, at virksomheder, der har implementeret denne industristandard, får besked om ændringer i de officielle anbefalinger. Telefonstøtte vil være tilgængelig, og inspektører vil også udføre vilkårlige kontrolbesøg for at sikre, at anbefalingerne overholdes.

Denne certificering er udviklet med Tourism Northern Ireland, VisitScotland og Visit Wales for at sikre en standard for britisk turisme, hvor mere end 40 turistorganisationer som UKHospitality, Association of Leading Tourist Attraktioner, British Holiday & Home Parks Association, British Beer and Pub Association og National Caravan Council sammen med destinationsorganisationer rundt om i landet har været involveret. Selvvurderingen inkluderer særskilte retningslinjer for hotel- og self-catering sektoren, attraktioner, restauranter og pubber, konference- og arrangementfaciliteter samt bus- og rejsearrangører med henvisning til yderligere anbefalinger fra relevant branche- og interesseorganisationer ved behov. Hvert land bruger den samme markering med en vis variation i teksten.

Good To Go-certificering drives af VisitEngland, der har kørt forskellige certificeringsprogrammer i mange år.

Sammen med denne branchestandard har VisitEngland og VisitBritain lanceret informationskampagnen Know Before You Go til støtte for turistbranchen, når virksomhederne begynder at åbne igen for at forsikre besøgende, når sikkerhedsrestriktionerne løftes og planlægge deres rejse ved at undersøge aktuelle oplysninger før afgang. Mere information fra VisitBritain kan findes på Know Before You Go.

For more information contact:

Mai Lundin

mai.lundin@visitbritain.org

Assets to download

Download DOC version of this article