Opdag Dickens' England

Han er kendt som en af den victorianske æras største forfattere, og dette år markerer 150 år, siden Charles Dickens' død. Han blev født i Portsmouth på Englands sydkyst, og han tilbragte sine dannelsesår i Chatham og London, inden han fik litterær succes med serialiseringen af Pickwick Klubben. Omkring 15 romaner fulgte efter, foruden adskillige kortromaner og hundredvis af noveller, heriblandt Et juleeventyr, Oliver Twist og Store forventninger – alle fyldt med humor, satire og unikke iagttagelser af figurer og aspekter fra det victorianske samfund.

Påmindelser om Dickens' Storbritannien er at finde overalt i det sydlige England og på det store lærred, da mange af hans værker er blevet bearbejdet til film og tv. Læn dig tilbage, og udforsk den respekterede forfatters sind. Efter sin død i 1870 blev han stedt til hvile på Poets' Corner i Westminster Abbey, vidnesbyrd på hans indflydelse på den litterære verden.

The Personal History of David Copperfield

Skuespiller i victoriansk kostume på filmoptagelserne til The Personal History of David Copperfield i Bury St. Edmunds, Suffolk.

Armando Iannuccis flamboyante bud på Charles Dickens' klassiker, The Personal History of David Copperfield, har fået et komisk præg og kunne opleves i biografen tidligere i år. Med Dev Patel i titelrollen fandt optagelserne sted rundt omkring i England og viste nogle af landets mest naturskønne landskaber og imponerende bygninger. Denne episke historie om mod og vedholdenhed, der blev udgivet for første gang i 1850, er muligvis forfatterens mest autobiografiske roman og følger David Copperfields liv, mens han forvandles fra et forarmet, forældreløst barn til en blomstrende forfatter.

Optagelsessteder

Alle filmens medvirkende er britiske stjerner, heriblandt Peter Capaldi, Ben Whishaw, Morfydd Clark, Hugh Laurie, Tilda Swinton og Gwendoline Christie. Hvis du, der drømmer om at følge i stjernernes fodspor, kan du finde ud af mere om en række optagelsessteder over hele det østlige og sydøstlige England eller lære noget om de steder, der inspirerede Dickens, mens vi fejrer 150 års mindet om hans død.

Bury St Edmunds

Traditionel hestevogn og heste på filmpladsen for The Personal History of David Copperfield i Bury St. Edmunds, Suffolk.

Bury St Edmunds i Suffolk sørger for baggrunden til adskillige scener i The Personal History of David Copperfield, bl.a. omkring Angel Hill og Angel Hotel. En blå mindeplade pynter sidstnævntes facade for at fejre mindet om Dickens' besøg i byen – han boede på hotellet første gang i 1835, og romanforfatterens citater er at finde på spejle og illustrationer overalt i den georgianske bygning.

Arrangementsstedet The Athenaeum indgår også i den nye film, sammen med Chequers Square. Dickens afholdt oplæsninger, herunder en fra David Copperfield, i den imponerende fredede Grade I-bygning, som blev bygget til formål for underholdning i den victorianske æra. Scener fra filmen blev også optaget i Theatre Royal, det sidste teater fra Regency-perioden i England, der stadig er i brug, og som var designet af den kendte arkitekt William Wilkins.

Dickens var en regelmæssig besøgende i byen, som har stærke bånd til Magna Carta samt sin egen sagnhistorie om Sankt Edmund og ulven. Det er hjemsted for flere historiske monumenter, bl.a. St Edmundsbury Cathedral, et sted for tilbedelse og valfart i mere end 1.000 år, samt ruinerne af St Edmund kloster i den imponerende Abbey Gardens. Det var en gang et af de største og mest magtfulde benediktinske klostre i England, og der er adgang til dets ruiner gennem den imponerende Abbey Gate undervejs til at finde helgenskrinet for Sankt Edmund – et valfartssted, som endda har haft besøg af de kongelige!

1
Bury St Edmunds

King’s Lynn

Filmoptagelserne satte liv i købstaden King's Lynn i Norfolk og dens billedskønne strandpromenade ved floden Great Ouse. Både toldbygningen fra det 17. århundrede, et arkitektonisk mesterværk fra Henry Bell, der blev bygget som en handelsbørs, og Purfleets historiske havn indgår i filmen. Byen var en af landets vigtigste havne i det 12. århundrede, og den er hjemsted for en række historiske bygninger, der rummer mere end 900 års søfartshistorie, fra middelalderkirker og lavshuse, til fine huse, hemmelige gårdspladser og skjulte korridorer.

2
King’s Lynn

Weybourne

Solnedgang ved højvande bag de gamle strandhytter ved Wells-next-the-sea på North Norfolk kyst.

Det enorme strandområde tæt på kystlandsbyen Weyborne, midt i Norfolk Coast Area of Outstanding Natural Beauty, sørgede for endnu en baggrund til optagelserne. Du kan ikke lade være at drømme om at følge i David Copperfields fodspor, når du går på opdagelse langs bredderne fyldt med småsten, eller ser ud over det hele fra de imponerende klippetoppe for at få øje på skønne stenhytter, landsbyens veteranbane og et udvalg af dyreliv i Blakeney National Nature Reserve, der ligger kort afstand mod vest på kysten. Denne bemærkelsesværdige kyststrækning, der er hjemsted for Englands største koloni med gråsæler, har sandklitter, odder bestående af småsten, saltmarske samt et væld af planteliv.

3
Weybourne

Hull

Scener fra The Personal History of David Copperfield blev også indspillet i de brostensbelagte gader i Hulls gamle bydel på bredden af Humber-floden i East Yorkshire. Det er nemt at forestille sig at træde tilbage i tiden blandt de historiske bygninger, snævre gyder og den victorianske Hepworth Arcade. Byens Museum Quarter udforsker områdets fascinerende fortid og er også fyldt med periodearkitektur.

4
Hull

Mere af Dickens' England

Dickens har også tilknytninger til flere steder i London og Kent, da han har besøgt mange af dem på sine rejser. Områderne byder på et helt fantastisk udbud af periodeejendomme og andre steder med stærke litterære forbindelser...

Broadstairs

Dickens skrev David Copperfield i Fort House – nu kendt som Bleak House – i Broadstairs, da han tilbragte mange af sine ferier i kystbyen på Isle of Thanet. Han besøgte stedet for første gang i 1837, og det var her, han skrev dele af American Notes og En julefantasi, inden han forevigede byen i sin novelle Our English Watering Hole i august 1852.

Selvom Broadstairs Dickens Festival ikke finder sted i år, kan du stadig opleve hans værker og drømme om at følge i hans fodspor ved at lære mere om festivalen. Festlighederne startede i 1937, da Gladys Waterer, en daværende beboer i Dickens House, arrangerede en produktion af David Copperfield for at markere hundredårsdagen for Dickens' første besøg i byen. Folk klædte sig ud i victoriansk tøj for at reklamere for forestillingen og har gjort det næsten hvert år siden da - tidligere har kun 2. verdenskrig sat en stopper for aktiviteterne.

5
Broadstairs Dickens Festival

Dickens House Museum

Dickens House Museum, Broadstairs, Kent, England

Dickens House Museum, der ligger i den hytte, som inspirerede Dickens' Betsey Trotwood i David Copperfield, fejrer romanforfatterens forbindelser til Broadstairs via en eklektisk samling af breve, tryk, kostumer og andre personlige genstande. Bygningen på Victoria Parade har udsigt over Viking Bay, og her har hans skriveboks og et sæt imponerende tryk fra én af Dickens' primære illustratorer, H. K. Browne, hjemme. Bygningens tidligere ejer, Mary Pearson Strong, gav endda inspirationen til den berømte linje i David Copperfield: "Janet! Æsler!" Hvis du er interesseret i at udforske Broadstairs yderligere, kan du opleve mange af dem på en digital rundtur i de områder, der er tilknyttet forfatteren.

6
Dickens House Museum

48 Doughty Street, London

Dickens og hans kone Catherine flyttede til denne adresse i Camden blot få måneder, inden Dronning Victoria indtog tronen i 1837. Her skrev Oliver Twist, Nicholas Nickleby og Pickwick Klubben, og ejendommen bibeholder sin victorianske charme som Charles Dickens Museum. De private sovekamre, tjenerindkvarteringen og forfatterens arbejdsværelse i hans familiehjem er en påmindelse om livet i Victoriatidens England, og de er fyldt med skatte, heriblandt hans skrivebord, breve, manuskripter og endda Catherines forlovelsesring – og mange af dem kan findes på museets interaktive rundtur.

7
48 Doughty Street

Charles Dickens' Birthplace Museum, Portsmouth

Dickens' fødested i Portsmouth, på Old Commercial Road, er nu et museum fyldt med møbler og andre memorabilia, som hjælper med at præsentere livet i Regency-periodens England. Det har spillet en central rolle i festlighederne, der for otte år siden markerede 200 års jubilæet for forfatterens fødsel, og det er hjemsted for hans sofa og hans blækhus samt andre ting, der er en skarp påmindelse om hans talenter. Dickens vendte senere tilbage til kystbyen, og han henviste hertil adskillige gange, da han skrev Nicholas Nickleby. Han er heller ikke den eneste berømte person fra litteraturens verden, som kaldte Portsmouth eller den nærliggende Southsea for sit hjem, da Sir Arthur Conan Doyle, ophavsmanden bag Sherlock Holmes, og den roste forfatter Rudyard Kipling begge tilbragte tid i området.

8
Charles Dickens Birthplace Museum
19 Jun 2020(last updated)