Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II Læs om begivenhederne efter Dronningens bortgang

Oplev en anden side af Bristol

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

 

Individualitet ligger i Bristols DNA. Det er en by med fritænkere, fyldt med gadekunst og masser af sjove caféer, små butikker og kreative studier. Den alternative kultur har boblet i årtier og skabt nyt liv i det tidligere industricentrum – men selvom Bristol er blevet mere og mere populær, har byen bevaret sin kant. Når man besøger den nu, finder man mad, kunst og natteliv, som er skarpere end nogensinde, og utallige måder at opleve de ikoniske attraktioner på i et nyt lys.

 

Alternative oplevelser i Bristol

Paddleboarding på SUP Bristol, det sydvestlige England

Paddleboarding på SUP Bristol, det sydvestlige England

 

Bristol er fyldt med usædvanlige tilbud, fra skjulte attraktioner og informative nye rundvisninger til spændende udendørs oplevelser. Du bader måske i den smukke Bristol Lido, en moderniseret victoriansk spa og swimmingpool eller klatrer op i rigningen på skibet Brunel’s SS Great Britain for at opleve byens maritime historie helt tæt på. Det 180 år gamle skib er et af havnefrontens store landemærker, men oppe i rigningen ser du alt fra en helt ny vinkel. Du kan også tage på sightseeing ved egen kraft med SUP Bristol.

Banksy har sat Bristols kunstscene på kortet, men der er mange flere kunstnere at opdage. Tag på gåtur med Where The Wall, hvor du både kan se fantastiske murmalerier og skjulte perler, samtidig med at du hører om de mennesker, der står bag. Eller måske har du lyst til selv at forsøge dig med gadekunst? På Graft’s workshops lærer du, hvordan du selv bruger stencils og spraymaling, og du designer dit eget "tag" og lærred. Underviserne er selv kunstnere, og kurset afholdes i cellerne i en gammel politistation. I maj overtager Upfest Festival byen med live graffitidemonstrationer, lokale bands og mulighed for at købe kunst direkte fra kunstnerne (28.-29. maj). Butikkerne på Gloucester Road sælger også iøjnefaldende ting sammen med retromode og vintageskatte.

 

Bristol International Balloon Fiesta, Bristol, England. En menneskemængde bevæger sig blandt de oplyste luftballoner og fyrværkeri på nattehimlen.

Bristol International Balloon Fiesta, Bristol, det sydvestlige England

 

Hvis du går glip af Upfest, så bare rolig. Bristol byder på utallige andre events og festivaller. Hvis du vil spise på Michelinniveau og høre livemusik, er det Foodies Festival (20.-22. maj), du skal satse på; hvis det er udendørs teater og livebands, der er på programmet, må du ikke gå glip af Bristol Harbour Festival (15.-17. juli); og hvis du mere er til nye smagskombinationer og comedy, skal du besøge Bristol Craft Beer Festival (10.-11. juni). Du kan også komme op at flyve ved International Balloon Fiesta, Storbritanniens største forsamling af varmluftballoner (2.-15. august).

Tilbage på jorden er Bristols varierede sightseeingture til fods fyldt med overraskelser – det kan f.eks. være gysende spøgelseshistorier, skattejagter med pirattema eller en musikalsk minderejse. I september (afventer datoer i 2022) går Bristol Open Doors et skridt videre og giver mulighed for at besøge steder, der normalt ikke er åbne for offentligheden. Sidste år omfatterede turene Redcliffe Caves, klippehuler dybt nede under havnen, og krypten i en kirke fra det 18. århundrede.

Hvis man vil prøve noget endnu vildere, er der højrebsbanen hos Adventure Bristol, eller du kan hænge ud med dyrene i Bristol Zoo Gardens. Denne velgørenhedsinstitution inden for naturpleje er førende i verden og kanaliserer hver en øre tilbage til sine naturprojekter. Alternativt kan du teste dine surferevner i The Wave – et bassin på land, der drives 100% af vedvarende energi og skaber konstante bølger fra morgen til aften. Der tilbydes kurser på alle niveauer. Det er nemt at komme hertil med offentlig transport fra centrum, og de har også deres egen cool surfercamp.

 

Sjove steder at bo i Bristol

Hvorfor bo på hotel, når du kan vælge en sølvcampingvogn i Airstream-stil? Oppe på taget af Brooks Guesthouse finder du fire strålende "Rocket" campingvogne med dobbeltseng, privat badeværelse og masser af små, luksuriøse ting. Glæd dig til tykke håndklæder og gåsedunsdyner samt en fantastisk udsigt ud over Bristols skyline, når du drikker morgenkaffe.

Eller træk indendørs hos Towed Town Camping, som har transformeret en gammel, forfalden lagerbygning til cool glamping med seks vintagecampere, alle tip-top-renoverede, og et lokale med forskellige spil.

Hotel du Vin, som ligger i en tidligere sukkerfabrik, har 40 unikke værelser og suiter, som emmer af luksus. Værelserne med dybe, traditionelle badekar og indre balkoner er fyldt med karakter og specialfremstillede senge med linned af den fineste egyptiske bomuld.

 

Spis anderledes i Bristol

The Lanes serveres hjemmelavet pizza og lokalt brygget øl sammen med karaoke, bowling, poolborde og livemusik. Chance & Counters er en af Bristols bedst bevarede hemmeligheder med mere end 850 brætspil, man kan spille over drinks og en god middag (tænk grillet surdejssandwich, vegansk chili og nachos med topping).

Boxhall, som åbner til juni, er endnu en tilføjelse til Bristols voksende street food-tilbud med små specialrestauranter, lokale bands, filmforevisninger og kunstudstillinger. Hvis det lyder som noget for dig, skal du også prøve Cargo, som med sine græsrodsbistroer og barer ligger i omdannede containere på Wapping Wharf med flot udsigt ud over Bristols havnefront.

Til frokost besøger Bristols indbyggere ofte Glass Arcade, hvor familiedrevne caféer serverer caribiske curries, japanske dumplings, marokkanske taginer og meget mere. Det er en del af St Nicholas Markets, et travlt, historisk område i centrum, hvis alsidige stande også sælger tøj, kunsthåndværk og små delikatesser.

 

Sådan kommer du dertil og rundt

Bristol ligger mindre end to timer med tog fra London og har glimrende forbindelser både med bil og tog til Cardiff, Birmingham og sydkysten. Den betjenes også af Bristol International Airport, og Bristol Flyer-busser kører til og fra byen hvert 10. minut døgnet rundt (med undtagelse af den 25.12.).

Ud over mange busruter har byen to jernbanestationer: Bristol Temple Meads (nærmest centrum) og Bristol Parkway, begge med trinløs adgang. Hvis du vil udforske byen på to hjul, kan du leje cykler fra Bristol Cycle Shack (fra £15 om dagen) eller leje et elløbehjul via Voi-appen.