Oplev historisk charme i og omkring York

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

 

York er en meget gammel by, som har både været under romersk herredømme samt en vikingehovedstad. Senere blev den i middelalderen til Englands bastion imod angreb fra skotterne. Udtryk for den rige historie kan ses overalt i byen blandt den fantastiske rigdom og de historiske bygninger — navnlig den imponerende store York Minster i gotisk stil. De snoede gader er fulde af traditionelle butikker, hyggelige gamle pubber, dejlige tehuse i victoriansk stil, fremragende museer og fantastiske familieattraktioner som York Dungeon.  Husk at tage en spadsereture ned langs den berømte gade, The Shambles, fra det 15. århundrede, som er blevet udnævnt til at være Storbritanniens mest maleriske bygade.

 

Start din rejse med tog fra London eller Manchester

Coal Drops Yard, Kings Cross, London, England

Coal Drops Yard, Kings Cross, London, England

 

Direkte tog til York fra Kings Cross tager 1 time og 50 minutter. Fra Manchester Piccadilly er det 1 time og 20 minutter, og fra Manchester Lufthavn 1 time og 40 minutter. For korte ture som denne her kan du booke dine individuelle togbilletter i forvejen gennem appen The Trainline. Hvis du tager på en længere tur, så er et BritRail Pass en af de letteste og mest afslappende måder at se Storbritannien på, fordi du har et ubegrænset antal togture og friheden til at rejse efter dit eget tempo.

 

Oplevelser og aktiviteter i og omkring York

Par nyder en dag ude i Harrogate, North Yorkshire, England.

Harrogate, North Yorkshire, Nordengland

 

1. Oplev skønheden i York Minster

York Minster, York, Nordengland

York Minster, York, Yorkshire, Nordengland

York Minster. Det er svært at overse det vældige bygningsværk, som er York Minster (en ‘minster’ er en kirke forbundet med et munkekloster, hvor præster får undervisning). Udforsk den storslåede gotiske arkitektur indvendig med et guidet rundvisning, og gå derefter ned i krypten, hvor der findes et interessant og interaktivt museum, som vil tage dig gennem stedets 2.000 års historie. Få mere at vide

 

2. Udforsk Yorks mørke historie i York Dungeon

York Dungeon, York, Nordengland

York Dungeon, York, Yorkshire, Nordengland

York Dungeon. Træd et skridt ind i Yorks grusomme fortid, som bringes til live med skuespillere, teatersæt og uhyggelige lyde! Du kan opleve det hele, lige fra de brutale vikinger til en middelalderlig kro, en henrettelse, tortur og heksebrændinger! Ikke for frygtsomme personer eller dem, som let bliver bange. Få mere at vide

 

3. Tag på spøgelsestur gennem Yorks gader

Spøgelsestur i York. En by så gammel som York har sin del af grusomme fortællinger og spøgelser. Stig ombord på York Ghost Bus, og oplev en gyselig rundtur gennem den uhyggelige bys mest hjemsøgte dele, bl.a. den berygtede landevejsrøver Dick Turpins grav. Du kan forvente at se skuespillere og nogle tekniske fif. The Ghost Bus kører fra busstop RE ved York Station på Station Road i sydsiden af Royal York Hotel. Få mere at vide

 

4. Slentre ned ad middelaldergaden The Shambles

The Shambles er en gammel gade i York, England, med overhængende bygninger i træ, hvoraf nogle går helt tilbage til det fjortende århundrede.

The Shambles, York, Yorkshire, Nordengland

The Shambles er nok den mest velbevarede middelaldergade i verden, og den nævnes endda i William Erobrerens jordebog (Doomsday Book) i 1086. I nogle dele af gaden kan du røre ved bygningerne i begge sider på en gang med udstrakte arme! Gå langs med gaden, og forestil dig selv hundreder af år tilbage til middelaldertiden! Få mere at vide

 

5. Rejs tilbage til vikingetiden på Jorvik Viking Centre

Jorvik Viking Centre viser huse, værksteder og baggårde fra vikingebyen Jorvik, som den så ud for ca. 1.000 år siden. Centret omfatter flere state-of-the-art gallerier og en fantastisk siddende rundtur, så gå ikke glip af attraktionen. Få mere at vide

 

6. Bliv en del af historien i York Castle Museum

York Castle Museum, York, Yorkshire, Nordengland

York Castle Museum, York, Yorkshire, Nordengland

York Castle Museum. Rejs tilbage i tiden, og opdag en genskabt victoriansk bygade, hvor du kan opleve, hvordan beboerne i York i det 19. århundrede levede og underholdt sig selv. Museet er spækket med underholdning, og der findes også en interaktiv chokoladeoplevelse, så det er et sted, hele familien kan nyde! Få mere at vide

 

For de, der ønsker at forlænge deres ophold og opleve andre byer i nærheden, så ligger de nedenstående steder tæt på med tog, og der er normalt regelmæssige og direkte togruter hver dag.

 

Flere oplevelser tæt på York

Par, der nyder en dag ude, cykler nær middelalderlige Ripley Castle and Garden nær Harrogate, North Yorkshire, England.

Ripley Castle and Garden i nærheden af Harrogate, Yorkshire, Nordengland

 

Historie, kultur og charme i Harrogate

Par nyder en dag ude at shoppe i Harrogate, North Yorkshire, England.

Harrogate, North Yorkshire, Nordengland

Harrogate er en by i det nordlige Yorkshire, og den ligger tæt på Yorkshire Dales nationalparken. Den er indbegrebet af den engelske by med mere end 200 hektarer græsarealer kendt som ‘The Stray’ i byens midte, men også et stort udvalg af butikker og attraktioner til at underholde besøgende til byen. Attraktioner omfatter bl.a. Harrogate Turkish Baths and Health Spa, Betty’s Tearooms, Ripley Castle and Gardens, Valley Gardens, RHS Garden Harlow Carr og Royal Pump Rooms Museum. Harrogate er 35 minutter fra York med tog. Få mere at vide

 

Landsbycharme og madoplevelser i Malton

Malton er et fremragende eksempel på en engelsk købstad og et af Yorkshires velkendte rejsemål for madentusiaster med en række fødevarefestivaler, kokkeskoler, fødevaremarkeder og guidede smagsture. En kulinarisk glæde og omkranset af det smukke Yorkshire landskab. Attraktioner omfatter bl.a. Malton Museum, madrejser, The Lanes, St Mary’s Priory Church, The Malton Cookery School, Malton Food Lovers Festival (maj 2017). Malton er 24 minutter fra York med tog. Få mere at vide

 

Kultur og maritime oplevelser i Hull

Yachter og motorbåde fortøjet i Hull Marina på en rolig dag. Havnebygninger.

Hull Marina, Yorkshire, Nordengland

Hull. I 2013 blev Hull udnævnt som Storbritanniens kulturby for 2017 (City of Culture 2017), og den har brugt de sidste fire år på at planlægge en lang række arrangementer, udstillinger og festivaler for 2017. De har deres eget websted med fokus på City of Culture 2017 aktiviteter, og i år vil der fortsat være et væld af arrangementer, som er egnede for folk i alle aldre. Attraktioner omfatter bl.a. The Deep Aquarium, Hull Maritime Museum, Ferens Art Gallery, Hull Old Town, The Humber Bridge og Hull lystbådehavn. Hull er 1 time og 5 minutter fra York med tog. Få mere at vide