Opskrift på walisiske kager

Opskrift på walisiske kager

Denne højt elskede opskrift på walisiske kager kommer direkte fra The Market Bakery på Abergavenny Market, så hvis du er ivrig efter at bringe den ægte smag af Wales ind i dit hjem, så behøver du blot at prøve disse traditionelle lækkerier!

Walisiske kager på fad

Ingredienser (giver 10-12 kager)

225 g selvhævende mel

65 g strøsukker

115 g margarine/smør

1-2 håndfulde sultana rosiner

1-2 æg (efter behov)

 

Tilberedelse:

Start med at si melet i en skål, og bland det med margarine eller smør.

Tilsæt sukker og sultana rosiner, til det er helt blandet. Tilsæt så ét af æggene. Hvis blandingen hænger godt sammen, kan du gå til næste trin. Hvis ikke, tilsættes det andet æg, og der omrøres, til blandingen hænger sammen.

Rul blandingen ud på et bræt, der er drysset med mel, til blandingen er ca. 6 mm tyk. Brug en lille rund kageudstikker til at udskære 10-12 runde kager, og bag dem på en smurt plade, til de er gyldenbrune. Det tager ca. fire til fem minutter ved mellemhøj varme. Efter bagning, drys med strøsukker, og nyd dem.

Godt råd: Tilberedningstiden svinger afhængigt af kagernes størrelse – når de er klar, bør kagerne føles spændstige, og ikke våde ved berøring. For denne og andre opskrifter, besøg den dedikerede side Welsh food på Visit Wales, som er fyldt med oplysninger og traditionelle lækkerier, du bør prøve.

 

 

 

Her finder du de bedste boller i Bath

VisitBritains butik

Ullswater "Steamers" cruise with Prosecco

Sit back and relax as you witness the immense beauty of the Lake District on one of the world’s largest heritage vessel
Fra DKK 339,50

Thames Dinner Cruise

Dine in style and see London’s sights from the river on an unforgettable dinner cruise
Fra DKK 696,00

Ravenglass and Eskdale Steam Railway with Cream Tea

See the Lake District’s most beautiful sights on a heritage steam railway followed by a traditional afternoon tea
Fra DKK 478,50