Den skotske slotsegn

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

Med mere end 260 slotte, herregårde og ruiner spredt rundt i landskabet, er det ikke nogen overraskelse at Aberdeenshire er kendt som 'Scotland's Castle Country' (den skotske slotsegn).  Der er flere slotte pr. hektar end noget andet sted i Storbritannien, og du kan opleve 19 af de mest berømte og dramatiske slotte i regionen på ruten Scotland's Castle Trail.

Find inspiration i forslagene fra VisitScotland til en seks-dages rejseplan; du skal bare følge de særskilte brune og hvide vejskilte på slotsruten gennem hjertet af Aberdeenshire.

Day 1 of 6

OVERSIGT: STONEHAVEN, BANCHORY, DRUMOAK

Der er masser af slotte i nærheden af Aberdeen, så du kan med fordel have din base i byen på din første dag på ruten, som fører dig til de imponerende ruiner af Dunnottar Castle, videre til eventyrslottet Crathes Castle og endelig til Drum Castle, et smukt jacobinsk palæ.

STOP 1 - DUNNOTTAR CASTLE
location icon
Dunnottar Castle
Dunnottar Castle, Skotland

Start ved Stonehaven, som du kommer til ved at tage sydpå fra Aberdeen på hovedvej A90/A92, og så støder du på de velbevarede ruiner af Dunnottar Castle, der troner på en dramatisk klippe ca. 49 meter over Nordsøen. William Wallace og Oliver Cromwell kæmpede om denne borg, og den blev brugt som film set til Franco Zeffirellis film Hamlet fra 1991. Hvis du er heldig, kan du endda se nogle søpapegøjer eller delfiner oppe fra slottets volde.

STOP 2 - CRATHES CASTLE
location icon
Crathes Castle
Crathes Castle, Skotland

Når du tager nordpå fra Stonehaven på hovedvej A957 kommer du til Crathes Castle, der ligger nogle få kilometer øst for Banchory. Crathes er et klassisk eventyrslot, der ligger på en imponerende grund og byder på et stort udvalg af skovstier, så du kan udforske området på egen hånd. Indenfor på slottet fører flotte vindeltrapper op til rummene, der er berømte for deres loftsmalerier i jacobinsk stil og slottets spøgelse, Den Grønne Dame. Udenfor byder parken på høje hække af taks og en dobbelt kant af urter i mange farver. Resten af ejendommen byder på seks separate vandrestier som du frit kan benytte, samt en Go Ape!-oplevelsespark i trætoppene og en aktivitetslegeplads til børnene.

STOP 3 - DRUM CASTLE
location icon
Drum Castle
Drum Castle, Skotland

Ca. 8 kilometer øst for Crathes Castle, i nærheden af Drumoak, ligger Drum Castle, der byder på et tårn fra slutningen af det 13. århundrede, en smuk jacobinsk herregård og tilføjelser fra den sene, victorianske epoke. Her udstilles der overdådige møbler og malerier, og ejendommens skovstier og enestående, indhegnede rosenhave er bestemt også værd at udforske.

Day 2 of 6

OVERSIGT: SAUCHEN, TARVES, METHLICK

Dag to på ruten tager dig med ud vest og nord for Aberdeen. Tag til Castle Fraser og nyd det pragtfulde interiør på dette storslåede slot før du drager nordpå gennem det smukke landskab i Grampian til Tolquhon Castle og videre til Haddo House, som er en elegant herregård.

STOP 1 - CASTLE FRASER
location icon
Castle Fraser
Castle Fraser, Skotland

Omkring 26 kilometer vest for Aberdeen, i nærheden af Sauchen, troner Castle Fraser, der er et af de fornemste slotte i Mar. Denne storslåede bygning indeholder en stemningsfuld sal, Great Hall, samt udsøgte møbler og malerier. Du kan nyde den smukke, ugenerte og indhegnede have, en spadseretur i de vidtstrakte skove med en flot udsigt over slottet, plus en aktivitetslegeplads for børn. Besøg tesalonen og smag de hjemmelavede kager i slottets stemningsfulde køkken fra det 19.århundrede, før du shopper lidt i butikken.

STOP 2 - TOLQUHON CASTLE
location icon
Tolquhon Castle
Tolquhon Castle, Skotland

Tolquhon Castle ved Tarves er et af de smukkeste slotte i landskabet i Grampian. Størstedelen af slottet er opført i det 16. århundrede af Forbes-familien, og huser gravkammeret Tolquhon Tomb, som er et af de bedste eksempler på de såkaldte jacobinske 'Glorious Tombs’ (prægtige gravkamre). Husk at lede efter det hemmelige rum i godsejerens bolig, hvor han gemte sine værdigenstande.

STOP 3 - HADDO HOUSE
location icon
Haddo House
Haddo House, Skotland

Haddo House i nærheden af Methlick er en elegant herregård, der byder på et overdådigt victoriansk interiør inde under et klokkerent georgiansk eksteriør. Den historiske ejendom er designet af William Adam. Den er berømt for sine fine møbler og malerier, herunder kunstværker af Sir Thomas Lawrence og James Giles, og byder også på en flot have med terrasse. Udforsk grunden og den tilstødende park med søer, vandrestier og monumenter.

Day 3 of 6

OVERSIGT: TURRIFF, DELGATY, FRASERBURGH

På den tredje dag af din tur rejser du fra Aberdeen til Fraserburgh, som ligger på den glitrende kystlinje ved Moray Firth. Turens stop inkluderer Fyvie Castle, hvor du kan se et skatkammer af fascinerende genstande, Delgatie Castle, som byder på storslåede loftsmalerier, og Kinnaird Head Castle, der er hjemsted for det skotske fyrtårnsmuseum, Museum of Scottish Lighthouses.

STOP 1 - FYVIE CASTLE
location icon
Fyvie Castle
Fyvie Castle, Skotland

Start dagen ved Fyvie Castle, Turriff, cirka 50 minutter nord for Aberdeen. Fyvie er et enestående eksempel på skotsk baronialsk arkitektur. Det blev grundlagt som et simpelt slot i det 13. århundrede, og fem magtfulde familier har hver især suppleret det betydeligt, indtil det nu har opnået sin nuværende form. Inden døre er den storslåede, fejende smukke trappeopgang den mest dramatiske detalje, og adskillige skatte er udstillet herinde, herunder en fantastisk samling af våben, rustninger og malerier. Du kan også spadsere omkring søen eller tage forbi racketball-banen og bowlingbanen.

STOP 2 - DELGATIE CASTLE
location icon
Delgatie Castle
Delgatie Castle, Skotland

Heading north on the A947, you encounter Delgatie Castle at Delgaty. The castle dates from the 11th century and is steeped in Scottish history yet still has a surprising lived-in atmosphere. It has some of the finest painted ceilings in Scotland and also boasts an award-winning restaurant and coffee shop.

STOP 3 - KINNAIRD HEAD CASTLE
location icon
Kinnaird Head Castle
Kinnaird Head Castle, Skotland

Afslut din tredje dag på det dramatiske Kinnaird Head Castle, der nu er hjemsted for det fascinerende fyrtårnsmuseum Museum of Scottish Lighthouses. Slotte blev opført af familien Frasers fra Philorth i 1570 og blev ændret i 1787 for tilbygningen af et Stevenson-fyrtårn, der er bygget lige gennem slottets hjerte. Tag en rundtur på museet og oplev Kinnaird Heads fantastiske transformation fra slot til fyrtårn og til museum.

Du kan enten tilbringe din aften i Fraserburgh eller tage vestpå langs den strålende kystlinje til Banff, hvor din rute begynder i morgen.

Day 4 of 6

OVERSIGT: BANFF, HUNTLY, ELGIN, DUFFTOWN

På den fjerde dag af din rejse vil du besøge en pragtfuld historisk herregård, Duff House, før du tager ud på en rundtur omkring tre storslåede ruiner: Huntly Castle, Spynie Palace og Balvenie Castle.

STOP 1 - DUFF HOUSE
location icon
Duff House
Duff House, Skotland

Dagens første stop er Duff House i Banff, et af Skotlands arkitektoniske mesterværker. Dette historiske palæ i Adam-design er et ægte skatkammer og et kultur- og kunstcenter, der drives af et unikt samarbejde mellem foreningen Historic Environment Scotland, sammenslutningen National Galleries of Scotland og byrådet i Aberdeenshire. Det byder også på en stor grund og en skov, hvor du kan tage på en dejlig spadseretur ved floden Deveron.

STOP 2 - HUNTLY CASTLE
location icon
Huntly Castle
Huntly Castle, Skotland

Huntly Castle fungerede som en baronialsk residens for familien Gordon i fem århundreder, og udmærker sig ved sine imponerende arkitektoniske træk, der omfatter udsøgte heraldiske skulpturer og indgraverede stenfriser.

STOP 3 - SPYNIE PALACE
location icon
Spynie Palace
Spynie Palace, Skotland

Spynie Palace ligger nogle få kilometer uden for Elgin og var residens for biskopperne i Moray i 500 år. Paladsets mægtige beboelsestårn, David's Tower, var et af de største i Skotland. Det havde også en bowlingbane og angiveligt, ifølge en anekdote, en tennisbane. De smukke omgivelser og dyrelivet gør paladset til et vidunderligt sted at besøge.

STOP 4 - BALVENIE CASTLE
location icon
Balvenie Castle
Balvenie Castle, Skotland

Næsten 24 kilometer vest for Huntly på hovedvej A920, Balvenie Castle ligget et af de ældste stenslotte i Skotland. Det var oprindeligt hovedsæde for de magtfulde jarler af Buchan i Comyn-familien, og blev senere hjemsted for John Stewart, der var jarl af Atholl. Stewart-familien omdannede den frygtindgydende middelalderfæstning til en behagelig renæssance-residens.

Day 5 of 6

OVERSIGT: HUNTLY, ALFORD, CORGARFF

Dag fem byder på tre meget forskellige slotte. Leith Hall er proppet med skatte, som du kan opdage, Kildrummy Castle byder på en fantastisk udsigt over de utæmmede landskaber ved Strathdon, og Corgarff Castle giver dig et indblik i livet på en kaserne i 1700-tallet.

STOP 1 - LEITH HALL
location icon
Leith Hall
Leith Hall, Skotland

Leith Hall ligger ca. 11 kilometer syd for Huntly, og er et typisk, skotsk gods, der er fyldt med familieskatte, som har ophobet sig gennem 10 generationer i familien Leith-Hay. Huset blev brugt som et hjælpehospital under Første Verdenskrig, og en udstilling fortæller historien om soldaterne og den rolle de spillede i slagene gennem årtierne. Tag ud og se på den smukke park med masser af særpræg, herunder en stenhave, der nu bliver restaureret til sit oprindelige design fra 1900-tallet.

STOP 2 - KILDRUMMY CASTLE
location icon
Kildrummy Castle
Kildrummy Castle, Skotland

Tag sydpå ad hovedvej A97 for at komme til det store slot Kildrummy. Denne fæstning tilhørte jarlerne af Mar og dominerer landskabet omkring Strathdon. Selv om den ligger i ruiner, har den bevaret mange fine træk, herunder den flotte hall og kapellet.

STOP 3 - CORGARFF CASTLE
location icon
Corgarff Castle
Corgarff Castle, Skotland

Beboelsestårnet Corgarff Castle ligger i et slående hedelandskab ca. 29 kilometer sydvest for Kildrummy og er omgivet af en markant, stjerneformet ydermur. Se de rekonstruerede rum i kasernen og fornem atmosfæren fra livet på slottets kaserne i 1750, da regeringens Rødfrakker var udstationeret her.

Day 6 of 6

OVERSIGT: BRAEMAR, BALLATER, CRAIGIEVAR

Den sidste dag på din tur bringer dig gennem hjertet af Royal Deeside. Start ved Braemar Castle og se de interessante detaljer på denne fæstning fra det 17. århundrede. Tag videre til Balmoral Castle, kongefamiliens storslåede skotske feriebolig, og afslut dagen på eventyrslottet Craigievar Castle, som er dekoreret med tårne og gargoiler.

STOP 1 - BRAEMAR CASTLE
location icon
Braemer Castle
Braemar Costle, Skotland

Start din dag i den charmerende by Braemar og besøg slottet Braemar, som er hovedsæde for Farquharson-klanen. Det blev senest møbleret med mange interessante og spændende genstande i 1950’erne af godsejerens første, meget flamboyante kone, og slottet er mest kendt for sin usædvanlige, stjerneformede ydermur. Tag på en guidet tur på slottet med en af de lokale frivillige eller opdag mere med en lydguide.

STOP 2 - BALMORAL CASTLE
location icon
Balmoral Castle

Tag tilbage mod øst ad hovedvej A93 og udforsk Royal Deeside, der er hjemsted for det berømte Balmoral Castle, en fasttømret favorit i kongefamilien. Ejendommen har været i familiens eje siden 1848, efter at den blev købt af Dronning Victoria. Nyd en spadseretur i slottets park, se den store balsal og særudstillingerne, eller slap af med lidt at drikke i kaffebaren og gavebutikken.

STOP 3 - CRAIGIEVAR CASTLE
location icon
Craigievar Castle
Ballater Castle, Skotland

Omkring 45 minutter øst for Ballater ligger et af Skotlands mest ikoniske og højtelskede slotte, Craigievar. De mange tårne, gargoiler og kragstensarbejder skaber det fortryllende look, der siges at have inspireret Walt Disney. Du kan også gå rundt på den flotte grund og de markerede vandrestier omkring den.

01 Apr 2021(last updated)

Abonner på vores nyhedsbrev