Spis britisk

Frås i dejlig, lokal mad, fra skotsk haggis til cornish pasties.

 

Arbroath Smokies, Arbroath, Skotland 

En Arbroath Smokie er en kuller, som er blevet saltet og røget over løvtræ for at få en fisk med intens, fyldig røgsmag og en brunlig kobberfarve. Fisken er i dag beskyttet af Europakommisionen, på samme måde som Champagne – kun kuller, som er røget på den traditionelle måde, inden for 8 kilometers radius fra Arbroath, regnes som den ægte vare. I dag bliver de eksporteret til hele verden, og der er ikke mange producenter, som kan konkurrere med Iain Spink.

 

Gower Salt Marsh Lamb, Gower Peninsula, Wales 

Disse lam græsser på Llanrhidian-vådmarkerne, en del af National Trust's Weobley Castle Farm på Gower-halvøen. Disse lam græsser på Llanrhidian-vådmarkerne, en del af National Trust's Weobley Castle Farm på Gower-halvøen. Det giver Gower Salt Marsh-lammene en karakteristisk, fyldig smag, som efterspørges af kokke og restauratører over hele verden.

 

Haggis, Skotland 

Vi har alle hørt om haggis. Men ved vi egentlig, hvad det er? Opskrifterne varierer, men i grove træk er haggis de hakkede indvolde fra får, svin eller okse, blandet med nyrefedt, løg, havregryn og krydderier, kogt i mavesækken fra det samme dyr, som indvoldene kom fra (eller i en kunstig mavesæk, hvilket er mere almindeligt i dag). Ikke noget for de kræsne, altså, men hvis du finder haggis af god kvalitet, vil du blive overrasket over, hvor godt det smager.

Haggis on sale at the meat counter in Harvey Nichols deli Edinburgh, Scotland.
Haggis on sale at the meat counter in Harvey Nichols deli Edinburgh, Scotland ©VisitBritain / Natalie Pecht

 

Devonshire cream teas, Devon, England 

Takket være de frodige, naturlige enge er Devonshire clotted cream noget af det lækreste, du nogensinde vil smage. For den, der ikke har smagt det endnu, er clotted cream en tyk, fløjlsblød creme, som smager ekstra godt, når den bliver smurt på nybagte scones sammen med rigelige mængder jordbærsyltetøj. Du skal bare have en kande varm te at skylle den ned med, så har du ægte Devonshire cream tea.

Cream tea laid out on a table inside the Lustleigh Tearooms, with scones, jam and cream.
cream tea laid out on a table inside the Lustleigh Tearooms, with scones, jam and cream ©VisitBritain/ David Clapp

 

Britisk ost

Vi har snydt lidt her, og inkluderer stort set alle oste. For ost i Storbritannien er en national besættelse i et forvirrende udvalg af stile og smage. Prøv skarp Blue Stilton, som ifølge loven kun kan fremstilles på 6 mejerier i hele landet; smagfuld, nældeindpakket Yarg fra Cornwall eller den originale og bedste Cheddar fra West Country. Vi fremstiller mere end 700 oste med eget navn i Storbritannien, så du finder garanteret en, du synes om.

Cheese on display at Peckhams Deli and Wine Merchants, Glasgow, Scotland
Cheese on display at Peckhams Deli and Wine Merchants, Glasgow, Scotland ©VisitBritain / Britain on View

 

Bakewell Pudding, Derbyshire, England

Bakewell Pudding, angivelig opfundet ved et uheld, kommer fra byen Bakewell i Derbyshire. Historien lyder, at kokken på White Horse Inn i 1820 misforstod, hvordan kagen skulle laves, og derfor smurte mandel- og æggeblandingen oven på syltetøjet, i stedet for at blande det ind i dejen. Dermed var Bakewell Pudding født, og den blev meget populær blandt værtshusets kunder. Men tro nu ikke, at de kommercielt producerede Bakewell-tærter med glasur, som du finder i butikkerne, har noget som helst med originalen at gøre.

 

Gingerbread, Grasmere, Lake District, England

Ja, vi ved det godt: Du kan få gingerbread, eller peberkager, mange steder. Men ikke som det her. Sarah Nelson’s Grasmere Gingerbread løfter det hele til nye niveauer. Opskriften er uændret, siden hun skabte den engang i 1850'erne, og den lille butik, hvor du kan købe dem, er det samme hus, hun boede og arbejdede i. Sæt tid af til at udforske landsbyen, mens du går rundt og nyder dit gingerbread. Det var her, den anerkendte engelske digter William Wordsworth slog sig ned efter at være blevet fortryllet af landskabet i Lake District. Hans hjem, Dove Cottage, er i dag et populært museum.

 

Pork pies, Melton Mowbray, Leicestershire, England  

Det er svinepies, og så er der gyldne, håndformede skattekister af dej, som omfavner de bedste udskæringer fra svinet i den fyldigste gelé. Og hvor er så det bedste sted at afdække disse guldklumper af ren perfektion? Melton Mowbray i Leicestershire. Besøg piebutikken Dickinson and Morris i centrum af byen og find den originale og bedste pie. Derefter kan du prøve at lave din egen.

Close up shot of Melton Mowbray's famous pork pies., Melton Mowbray, Leicestershire, England.
Close up shot of Melton Mowbray's famous pork pies., Melton Mowbray, Leicestershire, England ©VisitBritain / Gary Latham

 

Cornish Pasty, Cornwall, England

Cornish Pasty: Endnu en lokal madlegende, som har lidt skade af masseproduktion. The Cornish Pasty Association slår fast, at ”en ægte Cornish pasty har en tydelig ’D’-form og er foldet i den ene side, aldrig på toppen. Fyldets konsistens i en pasty skal være grov, lavet af rå køddej eller grovhakket råt oksekød (ikke under 12,5 procent), kålroe eller roe, kartofler og løg, samt et let drys peber.” Nu ved du det. Afvis alle forsøg på kopier, rejs til Cornwall og smag den ægte vare.

 

Welsh Cakes, Wales 

Når du rejser til Wales, er der stor sandsynlighed for, at du i løbet af dagen bliver tilbudt Welsh Cake. De serveres ofte varme, sammen med et stort krus med te. Folk har gerne deres egen familieopskrift, men standardversionen er en beskeden, rund kage, proppet med tørret frugt og med flormelis på toppen. Lokalt sker det, de bliver kaldt bakestones, fordi de oprindelig blev stegt på bagesten – en slags tidlig version af en bageplade. På Maddocks’ tea room, tæt på Swansea, kan du købe gaveæsker med 20 styk i. For lidt ekstra luksus kan du prøve deres Welsh Whisky Welshcakes, med Penderyn single malt whisky.

 

VisitBritain-butik

Afternoon Tea in London

Afternoon Tea in London
Fra DKK 216,50
Afternoon Tea in London

Drink London! – London Pub Walk

Drink London! – London Pub Walk
Fra DKK 246,50
Drink London! – London Pub Walk

Gå til VisitBritain-butikken

Se alle produkter
Gå til VisitBritain-butikken