Storbritanniens Historiske Shoppingkvarterer

Kombiner en shoppetur med en smule sightseeing med et besøg til en af Storbritanniens historiske shopping-kvarterer. Det kan godt være at landet har en moderne modesans og utroligt nytænkende storcentre, men hvis du ønsker at finde noget en smule anderledes, tage tilbage i tiden og udforske butikker med sjæl og karakter, så har vi her samlet nogle af de bedste steder.

 

The Shambles, York, nordlige England

I midten af York ligger Shambles, en af de bedst bevarede middelalder-gader i verden. Første gang gaden blev nævnt var i den såkaldte Domesday Book fra 1086! Mange af bygningerne i dag er dog fra det 14 og 15 århundrede. Den smalle brostensgade har bygninger der strækker sig ind over hovedet på fodgængere og var tidligere slagterbutikker (du kan stadig se nogle originale kødkroge på butikker). I nogle områder er det muligt at røre begge sider af gaden samtidig med udtrækte arme. Området er nu fyldt med særlige gavebutikker og caféer.

Kom dertil: York er 2 timers togkørsel fra Londons King’s Cross station, eller en time og 15 minutter fra Manchester.

 

Clifton Village, Bristol, sydvestlige England

En kort gåtur fra Bristols ikoniske Clifton Suspension Bridge er Clifton Village en moderne forstad med et spændende shopping distrikt. Mange af butikkerne ligger i skønne Georgianske bygningerne og sælger alt fra spændende møbler og underlige gaveidéer til madkurve og legetøj. I hjertet af området ligger Clifton Arcade, et center fra Victoriansk tid fyldt med bittesmå butikker. Der er også nogle historiske pubs hvor man kan tanke op med noget lokal cider.

Kom dertil: Der er direkte fly til Bristol fra København med Easyjet op til 3 gange om ugen.

 

Victorianske arkader Leeds, nordlige England

Leeds har en fantastisk shopping scene med en række kendte butikker, et moderne mega-mall og en række storcentre. Dets Victorianske arkader bugner af karakter og har en god blanding af butikker, fra design til hippe caféer. Thornton’s Arcade er den ældste, opført i 1878 og har en fantastisk facade. Indenfor finder du indie butikker som fx OK Comics og den hippe herretøjsbutik Chimp. Queen’s Arcade har 4 etagers facade og er hjemsted for designerbrands som Levi’s, Office og Jones the Bootmaker. Den mest kendte arkade er dog Victoria Quarter. Skabt af den kendte designer Frank Matcham (kendt fra Londons Palladium og Coliseum) er der gyldne mosaikker og marmorgulve. Under det malede glasloft finder du designer materiale fra Mulberry, Vivienne Westwood og Louis Vuitton.

Kom dertil: Leeds er 2 timer og 15 minutter med tog fra King’s Cross I London, eller under en time fra Manchester.

 

The Lanes, Brighton, south-east England

Tæt på Brightons havnefront ligger the Lanes, en labyrinth af smalle gyder der bugner af butikker, caféer, resturanter og pubber. Engang var området hjertet af fiskebyen Brighthelmstone, langt inden området blev Storbritanniens hippeste havneby. Mange af bygningerne daterer tilbage til det 18 århundrede og de farverige butikker sælger alt fra mode og smykker til kunst og ting til hjemmet. På solrige dage kan du spise udenfor og lytte til gademusikerne der underholder i gaden. North Laine har over 300 små butikker og noget imponerende gadekunst, blandt andet en udgave af Banky’s ikoniske Kissing Policemen.

Kom hertil: Brighton er kun en halv time med tog fra Gatwick lufthavnen.

 

Merchant City, Glasgow, Scotland

Den historiske Merchant City bydel i Glasgow blev skabt i 1750erne da rige handelsmænd (kendt som ”tobacco lords”) byggede boliger og varehuse der. Det er nu en af byens mest fashionable områder da de Victorianske bygninger er blevet konverteret til cool butikker og spisesteder. Ingram Street er en del af byens Style Mile og er hjemsted for designerbutikker fra Mulberry, Armani og Ralph Lauren. Andetsteds finder du brudebutikker, vintage tøj og juvelerer. Merchant Square er en stilistisk indendørs område med en gård omringet af barer, caféer og restauranter. Der er en ugentlig håndværks marked med omkring 70 stande.

Kom dertil: Glasgow er en times togtur fra Edinburgh hvor du kan flyve direkte til med både Norwegian og Ryanair.

 

Castle Quarter, Cardiff, Wales

I skyggen af Cardiff Castle ligger Castle Quarter der har tre smukke arkader der har historie tilbage til 1885. Castle Arcade er delt i to og har en fantastisk balkon og gangstier, High Street har gotisk arkitektur, mens Duke Street Arcade er en beskyttet Edwardiansk bygning. Alle arkaderne er fyldte med butikker der sælger gaver, juveler, bøger og tøj.

Kom dertil: Cardiff er under en time fra Bristol hvor du kan flyve direkte til fra København. Alternativt kan du tage fra London Paddington med tog på 2 timer.

Best of British | Shopping

VisitBritain Butik

York Pass

A single pass for free entry to 30+ top attractions around Yorkshire
Fra DKK 355,00

London Travelcard

A daily or weekly paper ticket for unlimited travel on all of London's public transport
Fra DKK 59,50

BritRail England Pass

A pass for unlimited travel on rail services in England.
Fra DKK 1.114,50