Storbritanniens skøjtebaner på helt uventede steder

Hvert år om vinteren udstyres gårdspladser og omgivelser på nogle af Storbritanniens smukkeste paladser, slotte og ikoniske seværdigheder med glitrende skøjtebaner dekoreret med lyskæder og juletræer. Du får en imponerende baggrund til en uforglemmelig skøjteoplevelse, uanset hvor god du måtte være til at stå på skøjter! Her får du nogle af vores yndlingssteder, hvor du kan stå på skøjter i Storbritannien her til vinter...

Uden for the Tower of London

Tower of London ice rink

Prøv at stå på skøjter ved en af Storbritanniens mest berømte seværdigheder, nemlig Tower of London. Stå på skøjter neden for denne spektakulære normanniske fæstnings forsvarsværker, tårne og brystværn, hjemstedet for kronjuvelerne, historiske våben og rustninger og næsten 1.000 års uhyggelig britisk historie. Gløggen vil snart varme dig op igen.

 

I en storslået gårdsplads i London

Somerset House ice rink London

Somerset House må helt klart være en af de smukkeste baggrunde for en skøjtebane. Bygningen er et nyklassicistisk kunstcenter, som også er hjemsted for Courtauld Gallery. Du finder bygningen mellem Themsen og the Strand i London centrum. Skøjtebanen er anlagt i den imponerende gårdsplads under et gigantisk stort juletræ. Prøv også lidt gløgg eller en kop varm chokolade i Skate Lounge ved siden af skøjtebanen.

 

I en biokuppel

Eden Project ice rink

Få varmen i Edens storslåede drivhuse, før du tager en tur på skøjtebanen ved Cornwalls Eden Project. Edens skøjtebane har gletsjere som tema og er en del af stedets 'Time of Gifts' fejring, som inkluderer lanterneparader, levende musik og fortællekunst.

I Wales' hovedstad

Cardiff ice rink

Cardiff’s udendørsskøjtebane er højdepunktet i Cardiffs fejring af julen. Og hvis du ikke har lyst til at stå på skøjter, kan du altid vælge at sætte dig på tilskuerpladserne, tage en tur i pariserhjulet eller få en tår gløgg fra den nærliggende café.

Neden for Edinburgh Slot

Princes Street ice rink Edinburgh

Stå på skøjter på en af Europas største udendørsskøjtebaner neden for Edinburghs gamle slot og nyd byens unikke skyline, som oplyses til jul. Du kan også nyde en lang række vinteraktiviteter, inkl. julemusik, teater og årstidens mad og drikke.

Ved Hampton Court Palace

Hampton Court Palace ice rink

Du vil ikke finde mange andre skøjtebaner, som har en mere romantisk beliggenhed end Hampton Court Palace. Stå på skøjter under stjernerne uden for Henry VIIIs yndlingsslot ved siden af Themsen i udkanten af London.

We try out the ice rink at the Tower of London

VisitBritain Butik

Tower of London

Explore this beautiful 1,000 year old World Heritage Site – home of the Crown Jewels
Fra DKK 222,00

The Eden Project

The largest indoor rainforest in the world, and one of the UK's most popular attractions
Fra DKK 246,50

Cardiff Castle

Visit the striking neo-Gothic castle in the heart of Wales’ capital city
Fra DKK 118,50