Top 10 Oplevelser i Manchester

1. Opfrisk dine evner med en bold på National Football Museum

National Football Museum

Som hjemsted for to af verdens største fodboldhold, huser Manchester en suveræn samling af fodbold-artefakter. Besøg museet og stå ansigt til ansigt med bolden fra finalen i verdensmesterskabet i 1966 samt en masse ikoniske trøjer, som har været båret af fodboldlegender. Hands on-aktiviteterne omfatter spil som tester din kunnen i at tage straffespark og dine evner som målmand, et hjørne med historiefortælling, og en Discovery Zone, hvor du kan prøve forskellige fodboldsæt.

 

2. Bliv forelsket i kunst og arkitektur 

Det ligger i den smukke Whitworth Park, og Whitworth Gallery udgør en del af det største akademiske campus i Storbritannien. Galleriets samling omfatter historisk kunst fra kunstnere såsom William Blake og Rossetti, såvel som moderne kunst og skulpturer. Hvis du vil se et overflødighedshorn af arkitektoniske genistreger, skal du tage til John Rylands Library. Det er et victoriansk, nygotisk vartegn i røde mursten med en samling, der omfatter belyste skrifter fra Middelalderen og en Gutenberg-bibel.

 

3. Lær om industrien i Castlefield

Det industrielle og romerske hjerte af Manchester ligger i den sydvestlige ende af Deansgate. Du kan se et romersk fort, gamle møller, sjove, nye barer og et netværk af kanaler. Du skal også tage en tur til Museum of Science and Industry så du kan uddybe din erfaring og viden yderligere.

 

4. Få indsigt i både fortiden og nutiden med en rundtur til fods (Walking Tour)

Download appen Official Manchester Walking Tours, sæt dine hovedtelefoner i, og tag på en tur gennem byen, som guides af dig selv. Der findes en tur med arkitektoniske højdepunkter (Architectural Highlights) og en kulturel tur (Cultural Tour), som guides med stemmen fra dj og musikjournalist Mary Anne Hobbs. Hvis du foretrækker noget lidt mere personligt, er der en gruppe af officielle turguides, som laver daglige rundture til fods, der starter kl. 11:00 uden for hovedbiblioteket.

 

5. Tag en sporvogn til Salford Quays

The Lowry

Dette nyrenoverede kvarter ved kajen er hjemsted for de kulturelle vartegn The Imperial War Museum North, en slående moderne bygning designet af arkitekt Daniel Libeskind, og kunstkomplekset The Lowry – der er gratis adgang begge steder. MediaCityUK er også en del af saneringsprojektet, og er hjemsted for store tv-shows fra BBC og ITV, herunder BBC Breakfast, realityshowet Dragon’s Den (kendt som Løvens Hule i Danmark), og den legendariske, britiske sæbeopera Coronation Street.

 

6. Tag på en tur omkring de hæderkronede baner for Manchester United

De besøgende kan se både Old Trafford og Etihad gennem spillernes øjne og fejre 130 år med fodbold på en stadionrundvisning.

Både Manchester United og Manchester City kan prale af en ærefuld historie, som er fyldt med skarpe sving, drejninger og lidenskab. Der bydes på memorabilia og detaljer fra mere end 130 års europæisk og britisk fodbolddominans, og det er et must at se for familier.

 

7. Tag ud til vandet og sejl en tur på kanalen

Mens du fordriver tiden, vil en tur på kanalen i Manchesters centrum give dig et helt unikt perspektiv af denne vidunderlige by. Det som en gang var en travl arbejdsrute, er nu en behagelig måde at rejse på for lokale og turister. City Centre Cruises sejler til Pomona og floden Irwell, og passagererne er vidne til et overflødighedshorn af seværdigheder undervejs.

 

8. Spis alt hvad du kan, og frist dine smagsløg

Northern Quarter Cafe, Manchester

Manchester byder på en unik blanding af moler i den indre by, bjergkæder og bygninger, som aldersmæssigt spænder over flere århundreder, og du nyder det allermest, når det matches med en overdådig middagsoplevelse. Hvis du tager til Northern Quarter i byens centrum for at spise middag, vil du blive begejstret over de mange curry houses i autentisk stil og udvalget af restauranter med sjove temaer. Hvis du søger en udsøgt middag, er der masser af boutique-restauranter med kokke i topkvalitet ved hånden.

 

9. Led efter det der helt unikke - og shop til du segner

Manchesters Northern Quarter er et arnested for kreativitet, nystartede modebrands og livsstilsimperier såsom Afflecks Palace, et tidligere stormagasin som er omdannet til et tempel for alternativ stil i flere etager. Centrum ligger omkring Oldham Street, og andre cool butikker i dette kvarter omfatter Pop Boutique og Junk.

 

10. Mærk påvirkningerne fra The Warehouse Project

The Warehouse Project er en tre måneder lang serie af events med dansemusik, som finder sted på ikoniske spillesteder i hele Manchester. Et huleagtigt, tidligere beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig under togstationen Piccadilly i byens centrum, er det vigtigste spillested, men der arrangeres også events andre steder, herunder på Manchester Academy og Old Granada Studios. Denne event er den perfekte platform for nogle af Storbritanniens spirende dj-talenter såvel som for globalt anerkendte stjerner såsom Fatboy Slim.

Manchester i Dybden

Kulturarv
Familievenligt
Mad & Drikke
Film & TV
Gratis Oplevelser
Skjulte Skatte
En Time Væk...
Shopping