Vi introducerer det nordlige Wales

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

Fra legendariske slotte og fascinerede akvædukter til fantastiske vandreture og maleriske fyrtårne - det nordlige Wales er proppet med skønne ting for alle typer af rejsende. Uanset om du skal bruge en miniferie med masser af action eller en fredelig pause fra hverdagen, så finder du det midt i de naturskønne landskaber i Snowdonia National Park, inden for murene på regionens enorme fæstninger eller langs den malerisk smukke kystlinje. Og hvis du tænker på at planlægge en rejse, får du her en introduktion til nogle af de enestående skatte, som det nordlige Wales gemmer på.

 

En imponerende historie

Caernarfon slot med udsigt over Menai-strædet, Wales.

Caernarfon Castle, Wales

 

Det nordlige Wales er fyldt med historie, og de fantastiske seværdigheder omfatter blandt andet kongelige borge, romantiske slotte og en banebrydende akvædukt. Et af de mest betydningsfulde aftryk i området var ”Jernringen”, et sæt af slotte, der var umulige at indtage. De blev opført af Kong Edward I under hans erobring af Wales i det 13. århundrede. Historienørder kan starte på Caernarfon Castle, et lysende eksempel på militærarkitektur fra Middelalderen som udgør et stykke UNESCO Verdensarv, sammen med andre borge ved Conwy, Harlech og Beaumaris. Slottet er lagt godt til rette ved bredden af floden Seiont, og de mytiske tårne, storslåede døråbninger og interiøret, som nu ligger under åben himmel, giver dig mulighed for at slippe fantasien løs, mens du forestiller dig mere end 800 års historie.

Et andet af Kong Edward Is prægtige slotte blev opført i Conwy, et sted hvor du kan følge i de militære fodspor langs historiske brystværn, mens du nyder den dramatiske udsigt over de barske bjerge og den fredelige havn nedenfor. Selve byen er omgivet af imponerende middelaldermure og kajområdet er hjemsted for det officielt kendte ‘mindste hus i Storbritannien’.

 

Harlech slot blev grundlagt i det 13. århundrede og står på en bakketop. Det er et UNESCO-verdensarvsted og en sandstenskonstruktion.

Harlech Castle, Wales

 

Borgen Harlech Castle ligger på toppen af et dramatisk, stenet klippefremspring med udsigt over klitterne på den walisiske kyst og er endnu en af Kong Edward Is fæstninger, som er et absolut must for historienørder. Selv om det en gang var en nærmest uindtagelig fæstning, kan nutidens opdagelsesrejsende komme ind via en ‘flydende’ fodgængerbro. Det gør det muligt for folk i alle aldre at få adgang til de imponerende stenmure.

Fra en verden med middelaldererobringer til en enestående ruin fra Storbritanniens industrielle fortid – akvædukten Pontcysyllte Aqueduct. Dette ekstraordinære stykke UNESCO Verdensarv er et teknisk underværk fra den hæderkronede arkitekt Thomas Telfords hånd, og bærer Llangollen Canal over grænsen til England. Akvædukten er også kendt som ‘strømmen i himlen’, er 38 meter høj og mere end 300 meter lang. Det gør den til både den længste og højeste akvædukt i Storbritannien. Du kan udforske dette unikke vandløb til fods eller med kanalbåd, alt sammen med en fantastisk udsigt over dalen nedenunder.

 

Fascinerende kyster i det nordlige Wales

Et højt sort / hvidmalet fyrtårn på kysten ved Penmon Point på Menai-strædet med udsigt over Puffin Island. Trwyn Du Lighthouse.

Penmon Point, Wales

 

Ud over de historiske monumenter i det nordlige Wales, byder regionens stærke kyster på alt fra malerisk smukke fyrtårne til victorianske småbyer ved kysten. Hvis du godt kan lide at dagdrømme ved stranden, vil du elske den fredelige fiskerby Porthdinllaen, der putter sig langs halvøen Llŷn. Den godt beskyttede bugt er strøet med fredelige sandstrande, sarte klippepytter og chancen for at opleve de lokale fiskere, mens de arbejder.  

Isle of Anglesey byder på mere end 201 kilometer enestående kystlinje. Det er endnu en af de smukke skatte langs områdets kyst og du kommer nemt dertil via Menai Bridge, som er verdens første moderne hængebro. Med muligheden for fantastiske gåture langs kyststien, samt cykelstierne og en masse vandsport, er Anglesey det ideelle sted, hvis du er ude efter en miniferie med masser af action. Andre højdepunkter omfatter fyrtårnet South Stack Lighthouse, det betagende klippefremspring på Llanddwyn Island, chancen for at spotte søpapegøjer ved deres reder på klipperne og muligheden for at besøge byen med det længste stednavn i Europa –Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch.

Vil du gerne udforske en klassisk victoriansk by ved vandet? Så skal du se den skønne Llandudno, en tidløs badeby med en god blanding af sandstrande, en victorianske promenade og en historisk mole. Der findes mange andre charmerende kystnære seværdigheder at udforske her, blandt andet Great Orme – Llandudnos miniaturebjerg. Det er hjemsted for sporvejen Great Orme Tramway, et system med vintage-sporvogne, der bringer dig ca. 1,6 km op og ind i områdets Country Park med en fantastisk udsigt og gode steder til en picnic.

 

Udendørs eventyr, som du ikke må misse i Wales

Zip World, Bangor, Gwynedd Attractions, det nordlige Wales.

Zip World, Bangor, Gwynedd Attractions, Wales

 

Lige fra de store højder til verdens hurtigste zipline og chancen for at lære mere om landets skiferindustri - når du kommer udendørs i det nordlige Wales kan du blande både action, mindfulness og historie.

Ved en introduktion af regionen kommer man ikke uden om at nævne kronjuvelen, Snowdonia National Park. Den strækker sig over knap 1.325 kilometer med dramatiske landskaber og er hjemsted for den højeste bjergtinde i England og Wales. Her finder du vandreruter på alle niveauer, fra ruter til de dedikerede vandrere og til dem som bare godt kan lide en fredelig spadseretur. Vil du gerne se det skønne Snowdon uden at krydse terrænet? Fremtidige eventyrere kan hoppe om bord på jernbanen Snowdon Mountain Railway og opleve en unik rejse gennem det fantastiske landskab. Nationalparken er også udpeget som International Dark Sky Reserve, et af kun 16 i hele verden, som anerkendes for sin exceptionelle stjernehimmel og de smukke omgivelser om natten.  

 

Snowdonia National Park - Taurus og Pleides Traw, Wales

Snowdonia National Park - Taurus og Pleides Traw, Wales

 

Fra en fortryllende togrejse til en adrenalinpumpende tur gennem luften - det nordlige Wales er blevet til et kendt centrum for åndeløse oplevelser med zipline. Zip World har tre unikke lokationer som folk med action i blodet kan tilføje til deres bucket list – du kan nå op på en tophastighed af 160 kilometer i timen mens du suser gennem banen Velocity 2 ved Penrhyn Quarry, mens Zip World Fforest og områdets berømte skiferhuler også gemmer på en hel masse eventyrlige aktiviteter. Tæt ved skiferhulerne Llechwedd Slate Caverns kan du få mere at vide om Wales’ industrielle fortid ved et besøg på National Slate Museum. Her går du tilbage i tiden mens du vandrer gennem victorianske værksteder, besøger et enormt stenbrud og udforsker et udvalg af genskabte huse til mændene i stenbruddet ved Fron Haul.

 

Smag på det nordlige Wales

Muslinger på Cardigan Bay Seafood Festival, Wales

Muslinger, Cardigan Bay Seafood Festival, Wales

 

Ud over den friske luft, den mørke stjernehimmel og de historiske seværdigheder, kan du også få en smagsprøve på de lokale lækkerier og traditionelle retter i det nordlige Wales - og du bliver ikke skuffet over denne region! En frisk lækkerbisken som du ikke må misse er fisk og skaldyr, herunder håndskrabede Conwy muslinger og østers, der fanges i havet ud for Anglesey.

En anden walisisk klassiker, som du skal holde øje med er Cawl - en suppe, der stammer helt tilbage til Middelalderen og varmer godt i maven. Hvis du gerne vil kickstarte din lidenskab for walisisk kogekunst før du rejser, kan du kreere din helt egen, traditionelle Cawl derhjemme ved at følge denne opskrift.

Din britiske bucketliste med slotte

VisitBritains butik

Zip World – Safari Zip Line and High Ropes

Get the ultimate adrenaline rush on one of the world’s largest high rope and zip line courses
Fra DKK 345,00

Welsh Castles and Brecon Beacons Day Tour (Roam Wales)

Experience the best of Wales including Cardiff Castle and the Brecon Beacons

Adventure Parc Snowdonia

Learn how to surf at Snowdonia Adventure Parc with VisitBritain.
Fra DKK 517,50