4 køreture i det nordvestlige England, der får dig til at tabe kæben

 

Det nordlige England er knyttet sammen af naturskønne ruter, der får dig til at standse og nyde udsigten. Du kan følge sporene fra hekse, poeter og endda Harry Potter. Forvent at se enorme kunstværker, golfbaner i verdensklasse, imponerende vartegn fra naturens hånd samt slotte og smukke søbredder

Følg Harry Potter gennem nationalparken Yorkshire Dales National Park

Denne køretur vil få dig til at tabe kæben, især hvis du er Harry Potter-fan! Start med en kort spadseretur fra landsbyen Malham til Malham Cove, et 70 meter højt, svagt buet amfiteater af kalksten. På toppen findes et bemærkelsesværdigt område med kalkstensbelægning, som var med i Harry Potter og Dødsregalierne: Del I. Hop tilbage i bilen og kør ad smalle veje omkranset af murværk hen over toppen af dalene. Følg derefter dalen ved floden Ribble nordpå til den imponerende, 400 meter lange Ribblehead-viadukt. Toget til Hogwarts krydser disse 24 enorme hvælvinger på sin vej fra Perron 9 ¾ til Hogwarts. Magisk!

 

Malham

Tøf af sted langs Englands golfkyst

 

Denne 35 km lange kystrute fra Liverpool til Southport er proppet med strande, sandklitter, fyrreskove og nogle af de fineste golfbaner i Storbritannien. Book en tid til at tee ud på Royal Birkdale Golf Club – en af de bedste baner i verden. Og stræk benene ved Another Place, Antony Gormleys surrealistiske og bevægende offentlige kunstværk, der består af 100 støbejernsfigurer i fuld størrelse, som er spredt ud over Crosby Coastal Park. I Southport kan du opleve en viktoriansk boulevard omkranset af træer, og med butikker, restauranter, hyggelige tesaloner og den storslåede Wayfarers Arcade. Afslut turen på golfkysten med en fredelig spadseretur langs molen i Southpier, som er landets ældste jernmole.

Crosby Coastal Park

Kom på sporet af heksene i Pendles sidste rejse

Vandreruten i Lancashire, kaldet Pendle Witches Trail (Heksesporet), fortæller en fascinerende historie om overtro, frygt og religiøs forfølgelse. 10 individer var anklaget for hekseri og blev retsforfulgt og henrettet i 1612. Følg sporet fra Pendle Heritage Centre gennem det fredede område i Bowland-skoven til det historiske Lancaster Castle. Det var her heksene blev fængslet og stillet for retten før de blev hængt på de vilde heder lige uden for bymurene.

Pendle Heritage Centre

Sno dig igennem hjertet af Lakeland

Den snoede, 48 km lange rute fra Kendal til Keswick gennem nationalparken Lake District National Park afslører nogle af Storbritanniens mest spektakulære udsigter. Du vil møde den nordøstligste kant af Windermere, som er den største af søerne. Følg vejen forbi Rydal Water, følg vejen tæt forbi de østlige bredder af den sagnomspundne Grasmere og flyd til sidst langs hele længden af Thirlmere. Sæt tid af til et krydstogt med dampskib på Windermere og besøg William Wordsworths hjem, Dove Cottage i landsbyen Grasmere. Del turen op med et besøg på det nyrenoverede Forest Side Hotel, omkring halvvejs på ruten – det er meget velanset på grund af den fremragende gastronomi.

Kendal
23 Apr 2020(last updated)