Devon - det bedste fra sø og land
Solrige Devon er tyk fløde, friske krabbesandwich på stranden og cider på kajen. Det er salte surfingtimer, camping i det fri på Dartmoor og afslappede køreture på små landeveje kantede af grønne, bølgende bakker på begge sider.
“Hvilket fantastisk grevskab Devon er! Vi surfede på nordkysten, camperede på Dartmoor og kørte mod syd til Salcombe for at sejle. Vejret var nærmest tropisk, sammenlignet med Manchester!”
Familien Marr, Manchester
I Devon kan du træde tilbage i tiden og udforske gamle byer, opdage søfarende originaler som Drake, rammerne for romaner af Agatha Christie og Conan Doyle samt myter og legender. I dag er Devon vært for alt muligt, lige fra fødevarefestivaller til litteraturarrangementer og sejlregattaer.
Kystens, hedens og skovens skønhed er svær at slå. Exeter har desuden en fantastisk Cathedral , Plymouth er et samlingspunkt for søfartshistorie, og du vil finde vidunderlige haver i Castle Hill og Tapeley Park . Den ‘Engelske Riviera' på sydkysten tilbyder traditionelle badebyfornøjelser i Torquay, Paignton og Brixham.
Havet er rammen om sportsoplevelser som surfing, sejling, havfiskeri og stort set enhver vandsport, du kan forestille dig. Inde i landet er der mulighed for storslåede vandreture på Dartmoor eller på let snoede kyststier. Føj til dette cykling og nogle fantastiske golfbaner, og du har det perfekte rejsemål for en aktiv ferie.
|
|
|---|---|
Surf på bølgerne i Croyde, Saunton Sands eller Lynmouth. | Camper i den fri natur på Dartmoor med dets vilde ponyer, stenede landskab og klipper formet af vinden. |
Fang og grill din egen makrel i Brixham, Exmouth eller Appledore. | Nip til det lokale øl i en pub ved vandet i et spektakulært kystsceneri. |
Gå på jagt efter fossiler på Jurassic Coast, som er udnævnt til Verdensarv. | Slap af med et glas vin fra en prisbelønnet vingård. |
Opdag søfartshistorien i Plymouth, hvor Mayflower stævnede ud fra de britiske kyster. | Sæt kurs mod Plymouth, Exeter eller Torquay for en aften i byen. |
Tag på en cykeltur eller gå ad Drake’s Trail, og få mere at vide om Sir Francis Drake. | Se flaming tar barrels blive rullet gennem gaderne i Ottery St Mary i november. |
Devon har til overflod den mest udsøgte mad. Havet leverer den friskeste fisk og regionens berømte 'cream tea' er rejsen værd i sig selv. De berømte kokke John Burton-Race og Hugh Fearnley-Whittingstall har ladet sig lokke hertil, og Devon Celebration of Food i oktober er et af de største arrangementer af sin art.
Måske kommer du til Devon for at slappe af i fred og ro, men landsbypubber, regelmæssige festivaller og de større byer tilbyder alle et fantastisk musik- og natteliv. Festivallen Vibraphonic i Exeter i marts tiltrækker hundredvis af kunstnere, både kendte og dem på vej frem, og de kan høres på spillesteder over hele byen.
For at gøre din tur til Devon nemmere kan du undgå køerne og købe billetter til attraktioner og transport samt meget andet i vores online butik! Gå til VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.