Rejs til det gamle keltiske kongerige Wales
Få alt at vide om Wales fra dets smukke sceneri og historiske seværdigheder til de pulserende, kosmopolitiske byer. Her finder du nyttig rejseinformation som kort over Wales, overnatningsmuligheder og information om berømte attraktioner og arrangementer.
"Hvilket smukt land...Vi havde en fantastisk tid og vi så så utrolig meget, at jeg ikke kan sige, hvad der var det bedste. Vi besøgte Cardiff Castle, Rhossili Beach, Gower Peninsula, Brecon Beacons, minerne ved Big Pit og meget mere. Wow!"
Barbara, Canada
Wales, som grænser op til England mod øst, er et lille land, fuld af historie og fantastiske landskaber, heriblandt 3 nationalparker og 5 områder af fremragende naturskønhed. Med blot 275 km fra nord til syd og knapt 100 km fra øst til vest er det ikke mærkeligt, at man aldrig er langt fra hverken havet eller bjergene. Men Wales er også hjemsted for pulserende byer, traditionelle landsbyer og fantastiske turistattraktioner. Walisisk - det indfødte sprog - tales af mange mennesker i Wales og er et af verdens ældste sprog.
Wales er rig på historie, kultur, myter og legender. Kendt som 'the land of castles', er det hjemsted for 641 berømte fæstninger - flere per indbygger end noget andet sted i verden. Wales er også hjemsted for to verdensarv, og skønt hovedstaden Cardiff kan dateres tilbage til romertiden, er den Storbritanniens yngste storby.
Historien og myterne om en af verdens ældste civilisationer har skabt en uforglemmelig række af seværdigheder at udforske: Romerske fæstninger, 641 slotte og utallige steder knyttet til kong Arthur og troldmanden Merlin. Og der er lokale attraktioner at opdage overalt, fra små rolige landsbyer til summende byer med deres pulserende musik og natteliv.
Som de fleste andre hovedstæder er Cardiff et paradis for shoppere. Queen Street er byens vigtigste shoppingkvarter, og her finder du dine yndlingsstrøgbutikker. Hvis du foretrækker alt under ét tag, så sæt kursen mod St David’s Shopping Centre. Ligeledes er The Victorian Arcades et 'must', hvis du er ude efter unikke butikker og caféer.
Ting at gøre om dagen | Ting at gøre om aftenen |
|---|---|
Følg stien Offa's Dyke Path, som løber langs grænsen mellem England og Wales | Tag til Cardiff Bay om aftenen, og se det oplyste Cardiff Bay Visitor Centre. |
Udforsk Cardiff Castle, som dominerede byens centrum | Snup en forestilling på Welsh National Opera. |
Tag en tur til Snowdonia og prøv at bestige Mount Snowdon | Besøg Llancaiach Fawr Manor, et af de 10 mest hjemsøgte stederne i Storbritannien. |
Slap af på en båd som bliver trukket af en hest langs Llangollen Canal |
|
Besøg St David's Cathedral, som er over 1400 år gammel. |
|
Som i det meste af Storbritannien er både fodbold og cricket populært i Wales, men rugby er nationalsporten. Millennium Stadium i Cardiff er det nationale stadion for rugby og fodbold og har plads til 75.000 tilskuere. Det walisiske rugbyhold har kæmpestor succes - det har vundet turneringen Six Nations 24 gange og har kvalificeret sig til alle verdensmesterskaber.
Wales er et himmerige for madelskere - i alle kroge af landet finder du fantastisk lokalt særpræg. Prøv friske hjertemuslinger til morgenmaden, og gå ikke glip af chancen for at prøve 'laverbread' - pandekager af tang stegt med bacon. På de lokale gårde kan du smage lækre hjemmelavede oste, og prøv det verdensberømte oksekød Welsh Black Beef eller bjerglam.
Der er så meget at se og gøre i Wales, så spild ikke tiden med at stå i kø. Køb dine billetter til transport og oplevelser online! Med et BritRail GB Flexi Pass kan du stige på og af toget, hvor og hvornår det passer dig samt udforske landet i dit eget tempo. Og vær sikker på at få set alle Wales' slotte og borge – med et National Trust Touring Pass har du fri adgang til 350 af de fineste slotte, historiske huse og haver i England, Wales og Nordirland. Gå til VisitBritain Shop for at se flere fantastiske tilbud.
SeeWales Tours tilbyder en enestående rundtur med guide til majestætiske ruiner, sandstrande, grønne bakketoppe, romerske fæstninger, ja selv til de dybe walisiske kulminer. Turene kan tages af alle uanset alder og mobilitet. Køb dine billetter til SeeWales.