Ting at se og gøre | Fritid og underholdning |Top 10 naturoplevelser

Top 10 naturoplevelser

Born to be WILD!

Storbritannien har en fantastisk afvekslende natur, som vrimler med dyr af alle slags. Besøg zoologiske haver i verdensklasse og haver og parker fyldt med et utal af planter og naturoplevelser fra hele verden.

Uanset om du har lyst til en delfinsafari med båd eller en vandring gennem en regnskov, finder du det hele i Storbritannien.

Red Kite Feeding Station

Hvor: Rhayader, Powys, Wales
Se de elegante fugle, når de svæver gennem luften og dykker for at æde. Gigrin Farm Red Kite Feeding Station midt i Wales er åben hele året og tiltrækker op til 400 af de fantastiske fugle til hvert fodringstilfælde. Den røde glente er en af Storbritanniens smukkeste rovfugle med kastanjebrun fjerpragt og et vingefang på næsten 2 m.

Eden Project

Hvor: Cornwall
Vi har alle set væksthuse i botaniske haver, men intet kan forberede en på det enorme Eden Project. Her finder man verdens største, overdækkede væksthuse (Biomes) i en stor, gammel lergrav i Cornwall. Du kan vandre gennem en tropisk regnskov med vandfald eller Middelhavszonen med parfumerede citrustræer, vinranker, skråninger med forskellige afgrøder og et væld af farverige blomster. Besøg Eden Projects hjemmeside for at købe billetter og få flere oplysninger.

Richmond Park

Hvor: London
Hvis du er i centrum af London og har brug for lidt landlig afslapning, kan du tage til Richmond Park, Londons største, åbne område. Parken har kun ændret sig lidt i århundredernes løb, og selvom den er omgivet af boliger, giver det afvekslende landskab med bakker, skovbevoksning og græsklædte områder et indtryk af, at man er ude på landet. Men den største overraskelse er de 300 stykker kronvildt og 350 dådyr, som lever vildt i parken. Tag til Richmond i efteråret for at opleve kronhjortenes brunstperiode eller om sommeren for at se de søde, små rålam.

Hval- og delfinsafari

Hvor: Moray Firth, Skotland
Tag en sejltur langs kysten ved det skotske højland, og se verdens nordligste delfinkoloni. Prøv Ecoventures eller Dolphin Trips Avoch, som arrangerer ture, hvor man kan se delfiner, vågehvaler, marsvin og sæler.

Scottish Seabird Centre

Hvor: North Berwick, Skotland
Tag en tur til de hvide sandstrande ved North Berwick og øerne ved Firth of Forth, og besøg Scottish Seabird Centre. Centret er det største i verden, hvor man kan betragte dyrene i naturen via kameraer, som er placeret på de omgivende øer. Herfra kan man også tage sejlture ud for at se den berømte Bass Rock, hvor verdens største koloni af suler holder til. Det fantastiske syn af hundredvis af suler, som kaster sig i havet med 90 km i timen, er af naturforsker David Attenborough blevet kaldt et af naturens undere.

Edinburgh Zoo

Hvor: Edinburgh
I Skotlands største zoologiske have kan man komme tæt på mere end 1000 sjældne og truede dyrearter, bl.a. løver, tigre, jaguarer, røde pandaer, koalaer og isbjørne. Gå ikke glip af den berømte pingvinparade, hvor pingviner kommer ud fra deres indhegning og vralter rundt i Edinburgh Zoo efter deres dyrepassere.

National Arboretum

Hvor: Westonbirt, Gloucestershire
Westonbirt Arboretum er en af de mest imponerende parker i verden. Her finder man Storbritanniens største samling af japansk ahorn, som om efteråret lyser op med flammende nuancer. Her er også fantastiske eksempler på naturligt hjemmehørende træer og eksotiske arter fra hele verden. Parken kan besøges på alle årstider, hvor man kan følge årstidernes skiften i en af verdens store samlinger af træer.

The Deep-akvariet

Hvor: Hull, England
Udforsk dette avancerede akvarium, som ligger i en enestående, moderne bygning ved vandet i Hull nær York. The Deep fortæller historien om verdenshavene gennem enorme tanke fyldt med mere end 3.500 fisk og 40 hajer. Udforsk de dybeste have og det koldeste vand og se, hvad der lurer under overfladen – uden at blive våd!

Wildlife and Wetland Centre

Hvor: Llanelli, Wales
Dette 182 hektar store område ved Burry er en mosaik af søer, bassiner og laguner, hvor man finder et utal af vilde arter, fra guldsmede til silkehejrer. Her er også mulighed for at se 600 af verdens mest spektakulære ænder, gæs, svaner og flamingoer. Mange af dem er så tamme, at man kan fodre dem med hånden.

Få mere at vide om Wildlife and Wetlands Centre.

Longleat Safari Park

Hvor: Wiltshire, England
Kom tæt på nogle af verdens mest sjældne dyr, når du kører gennem Longleat Safari Park. Du deler vejen med store giraffer og nysgerrige aber samt zebraer, næsehorn, tigre og løver. Børnene elsker kæledyrshjørnet, hvor man kan komme tæt på bl.a. oddere, slanger, firben, skildpadder, wallabier og mange flere.


Tilbudog rabatter

Spar tid og penge før du rejser!

Vi har over 150 britiske produkter i vores netbutik. Vi har alt på lager, fra transportbilletter til populære attraktioner og sightseeing pas.

View all products
London Zoo

Release your inner child at magical London Zoo - a day out with a difference

London Zoo
From SEK241

Culture 24: Animals

Destinationer
  • Storbyferier
    • Belfast Castle Source:© etrusia_uk (Flickr)
      Belfast

      Nordirlands smukke hovedstad er en fantastisk weekendby og det perfekte udgangspunkt for at opdage resten af Nordirland. 

    • View of the City from banks of the River Clyde, Glasgow, Scotland Source:© Britainonview / - Britain on View
      Glasgow

      Glasgow er kendt som Skotlands stilhovedstad med sine art deco brasserier, stilfulde butikker og kulturelle centrum. Her findes over 30 museum og...

    • Wales Millennium Centre Source:© Britainonview / David Angel
      Cardiff

      Cardiff, Wales' pulserende hovedstad, har fantastiske shoppingmuligheder, livligt natteliv, en blomstrende kunst- og kulturscene og en historie,...

    • Tate Liverpool Source:© e-peps (Flickr)
      Liverpool

      Liverpool er hurtigt ved at blive et af Europas mest populære mål for en storbyferie. Den var europæisk kulturhovedstad 2008 og...

    • Views to Tower Bridge from the south side of the River Thames at night, London, England Source:© Britainonview / James McCormick
      London

      London behøver ikke megen introduktion. Denne levende, multikulturelle hovedstad er en rejsedestination i verdensklasse. London er fuld af...

  • Naturoplevelser
    • Ring of Brodgar, Orkney Source:© Shadowgate (Flickr)
      Orkneyøerne

      Øgruppen Orkney giver mulighed for at udforske forhistorie, dyreliv og kystområder og på samme tid nyde et afslappet liv og...

    • Sunset in Cornwall Source:© midlander1231 (Flickr)
      Cornwall

      Cornwall har mere end 500 km af verdens fineste kystlinje, vidunderligt landskab, fine parker og haver samt turistattraktioner i...

    • Royal Pavilion at night, Brighton Source:© Britainonview / - Britain on View
      Brighton

      Englands yndlingsby ved havet, Brighton er historisk, elegant samt utraditionel og det perfekte sted at holde ferie.

    • Mountain Y Garn in Snowdonia Source:© Richard0 (Flickr)
      Snowdonia

      Snowdonia er en af Wales’ mest berømte regioner, kendt for sine stejle bjerge, dystre naturlige landskaber og forrevne kystlinje...

    • The Cotswolds Source:© Christopher Chan (Flickr)
      The Cotswolds

      The Cotswolds er et område med bløde bakker, som ligger mellem de spændende byer Stratford-upon-Avon, Bath og Oxford.

  • Arv og historie
    • Thermae Bath Spa is Britain's original and only thermal bath spa set in the busy city of Bath, England © Britainonview / Jon Spaull Source:VBimages - 21974131
      Bath

      Bath, en udsøgt georgiansk by, kendt for sine Roman Baths, the Royal Crescent og Thermae Bath Spa. Grundlagt af romerne og nu på...

    • Shakespeares birthplace © floato (Flickr)
      Stratford-upon-Avon

      I William Shakespeares hjemby Stratford-upon-Avon, kan du blandt andet besøge forfatterens fødested eller Anne Hathaways hus.

    • East Gate Clock Tower, Chester Source:© Britainonview / Ingrid Rasmussen
      Chester

      Chester er ældgammel, dynamisk, traditionel, spændende og et af Storbritanniens bedste feriesteder. Byen byder på klassisk...

    • Eton College, Windsor Source:© Reverend Dan
      Windsor

      Windsor kombinerer historie, god shopping, restauranter, fritidsaktiviteter, begivenheder og sport. Hjemsted for 13 attraktioner heriblandt...

    • York Minster Source:© Nick Garrod
      York

      Yorks historie er Englands historie. I denne smukke by i North Yorkshire, findes historie fra 2000 år tilbage i tiden.