Twiggy og Jamie Oliver skal lokke danskerne til Storbritannien

Fredag 01 juli 2011

Stjernekokken Jamie Oliver, Oscarvinderen Dame Judie Dench, supermodellen Twiggy, samt skuespillerne Rupert Everett og Dev Patel er Storbritanniens nye turistambassadører, se www.visitbritain.com/da/DK

På VisitBritains webside kan du nu se den korte film – en invitation fra stjernerne – hvor de fem briter fortæller om deres del af Storbritannien. Oscarvinderen Dame Judi Dench guider besøgende til historiske Hever Castle, Jamie Oliver taler om britisk mad, Twiggy deler ud af sine bedste modetips og Dev Patel og Rupert Everett fortæller om film og teater.

Samarbejdet med de kendte er startskuddet til en af vores største satsninger nogensinde: ”Britain You’re Invited”. Sammen med rejseindustrien satser vi 100 millioner pund på at markedsføre Storbritannien i de kommende fire år. Målet med investeringen er at lokke 4 millioner ekstra besøgende til landet og en øget omsætning på 2 milliarder pund frem til 2014, fortæller Jette Ward.

Storbritanniens nye turistambassadører:

Dame Judi Dench

Hever Castle er Oscarvinderen Dame Judi Dench’s favorit. Her tager hun hen for at koble af og gå ned i tempo, omgivet af den storslåede arkitektur og de smukke haver.

Twiggy

Twiggy elsker London, her er modehusene, Selfridges, Harrods og alle de britiske designere som f.eks. Stella McCartney, Vivienne Westwood og Sarah Burton. Carnaby Street var en af hendes favoritter allerede i 1960’erne.

Rupert Everett

Golden Globe- og BAFTA-vinderen Rupert Everetts største kærlighed er britisk teater og film. Rupert guider dig blandt andet til Londons West End, hvor der ligger over 50 teatre. Og hvis man er interesseret i at rejse i filmens fodspor kan man finde Rupert Everetts locations i Henley-on-Thames og Northamptonshire, eller følge Harry Potter til Oxford University, Durham Cathedral eller Pembrokeshire.

Jamie Oliver

At Jamie Oliver har en passion for britisk mad er ikke nogen overraskelse. Jamie elsker den britiske landsby og det multikulturelle udvalg. De bedste råvarer finder han på de lokale markeder.

Dev Patel

Skuespilleren Dev Patel er måske mest kendt for filmen Slumdog Millionaire. Han er fascineret af Londons og Storbritanniens varierede kulturtilbud, fra de lokale markeder med chilifrugter til den traditionsrige Glastonbury Festival, en af verdens kendteste rockfestivaler. Storbritannien er klassisk opera og poesi. Storbritannien er ”cutting edge” og tradition på samme tid.

Videoerne med de kendte herover kan ses på VisitBritains webside: www.visitbritain.com/da/DK

I 2010 besøgte cirka 532.000 danskere Storbritannien.

Billeder:

For højopløste billeder af personerne herover, klik her.

Presserum med fakta, nyheder, m.m.: http://media.visitbritain.com

For yderligere information kontakt venligst:

Jette Ward, markedschef, tlf. 3375 5005, jette.ward@visitbritain.org

VisitBritain arbejder på vegne af den britiske regering med at stimulere turismen til alle dele af Storbritannien.

Officiel webside med praktiske tips, information om seværdigheder, events og ophold: www.visitbritain.com/da/DK .

Billetter til undergrundsbanen, regionaltog samt entrébilletter til større attraktioner: www.visitbritain.com/shop

For personlige tips og seneste nyt, besøg VisitBritains blog: www.britainbyheart.com.

Vi er også på Facebook og Twitter.

v

For more information contact:

VisitBritain Media Team

pressandpr@visitbritain.com

Assets to download

Download images in this article

Visit website

Download DOC version of this article