Top 10 nytårsforsætter for 2021 i Storbritannien

Verden ændre sig hurtigt lige nu, derfor anbefaler vi, at du kontrollerer de nyeste regeringsråd fra Storbritanninen samt danske rejsevejledninger, inden du planlægger en rejse. For den seneste information om covid-19 henviser vi til siden: Know Before You Go. Husk også at forskellige lande og regioner i Storbritannien, kan have forskellige regler og restriktioner.

 

Fra en detox med stil til en ny kontakt med naturen - Storbritannien er proppet med nye og inspirerende måder til at ryste 2020 af dig og se frem mod et lysere nytår.  Fra camping på en klippe i Lake District til et dyk ned i kunstens og litteraturens verden - her er en håndfuld ideer til en bucketliste, der vil booste dine nytårsforsætter og ligger klar og parat til når vi alle kan rejse igen.

1. Tag dig ud af din comfort zone - klippe-camping i Lake District

Honister klippe-camping, Lake District, det nordlige England

Honister klippe-camping, Lake District, det nordlige England.

Hvis 2020 har fået dig til at længes efter en dosis adrenalin, så kan du drømme om at tilbringe natten, mens du hænger mere end 150 meter over en vidtstrakt skifermine i Lake District, med kun en luksussovepose og stjernehimlen over dig. Den unikke oplevelse med Honister klippe-camping er kun tilgængelig via en spektakulær ”uendelig bro” og et sted, hvor du skal rapelle, men på endedestinationen bliver du belønnet til fulde med vanvittigt flotte solnedgange og -opgange. Alt den spænding skaber helt sikkert en stor appetit, og du kan afslutte din oplevelse med en morgenmad med en traditionel bacon sandwich. Der er endda mulighed for en romantisk champagnebrunch og afternoon tea, hvis du foretrækker en kortere ”cliffhanger”-oplevelse.

1
Honister Slate Mine

2. Vælg en detox – privat spatid i Cornwall

Outdoor sauna at The Scarlet, Mawgan Porth, Cornwall, England

The Scarlet Hotel, Cornwall, det sydvestlige England.

Hvis du har besluttet dig for at ryste al stressen fra 2020 af dig og detoxe i det nye år, kan du drømme om et ophold på The Scarlet Hotel, der byder på en portion fred og ro på den barske kyst ved Cornwall. Ud over en fantastisk udsigt over havet, sandet og de romantiske klipper byder dette øko-luksushotel på private sauna-sessions, en naturlig, udendørs pool med siv, et indendørs damprum samt daglige yoga-sessions, så du kan booste den indre velvære. The Scarlet er genåbnet og underlagt et stringent nyt rengøringsreglement. Det er det perfekte tilflugtssted for en detox for to, og er kun for voksne.

2
The Scarlet Hotel

3. Kom i kontakt med naturen igen - Glen Affric, Skotland

Et par, en mand og en kvinde, der går i det nationale naturreservat, Glen Affric, sydvest for landsbyen Cannich i det skotske højland.

Glen Affric naturreservat, sydvest for landsbyen Cannich i det skotske højland.

Store fyrreskove. Blidt rislende vand. Vidtstrakte bjerge. Hvis dit mål er at komme i kontakt med naturen igen, behøver du ikke lede længere end til Glen Affric. Dette udendørs paradis ligger blot ca. 24 km vest for Loch Ness, og byder på mere end 48 km skove, du kan udforske med fred i sindet. Det er det ideelle sted til at beundre fuglene, der flyver til og fra, se på oddere og måske endda nogle majestætiske kronhjorte. Der er masser af både vandre- og hikingstier, og blandingen af søer og kaledoniske fyrreskove er en drømmedestination, hvis du gerne vil have en ægte smagsprøve på den skotske natur.

3
Glen Affric

4. Synk ned i litteraturen – En Jane Austen-rundtur, Bath og Hampshire

Jane Austens hus, Hampshire, det sydvestlige England

Jane Austens hus, Hampshire, det sydvestlige England.

Oplev Jane Austens fiktive verden med et besøg på nogle af de autentiske, romantiske lokationer, der var med i hendes værker. Højdepunkterne langs den litterære rute omfatter mange destinationer som Austen anvendte som inspiration, og hvis du gerne vil rejse tilbage i tiden til den britiske Regency-epoke, kan du tilføje byen Bath på din rejseliste. Byen udgør et vigtigt punkt på pilgrimsruten for mange af forfatterens fans, og dens skatte omfatter arkitekturen på Royal Crescent (som nu er et hotel og en spa), Paragon Georgian Townhouse, der er nabo til forfatterens tidligere hybel, restauranten Pump Room og naturligvis Jane Austen Centre, som du ikke må gå glip af.

Hvis du rejser videre til Hampshire og naturområdet North Wessex Downs finder du den billedskønne herregård, hvor romanforfatteren skrev sine populære bøger. Det er en drøm af en dag for mange bogorme, og Jane Austens hus byder da også på en masse af familiens genstande, som giver dig mulighed for at rejse tilbage i tiden og udforske rummene og haven hvor Austen tilbragte de sidste år af sit liv.

Jane Austen’s House From Home tilbyder desuden en 360 graders virtuel rundtur af huset og haven, komplet med tilhørende audio, hvis du gerne vil udforske den historiske ejendom i ro og mag i din sofa.

4
Jane Austens hus

5. Vær mere kreativ – William Morris’ House, London

Galleriet set udefra på William Morris Gallery, London

William Morris Gallery, London.

Hvis du gerne vil tilfredsstille din kreative side i 2021 kan du planlægge en tur til kunsthåndværkerbevægelsens hjemsted og hjerte og opleve underværkerne fra William Morris’ Storbritannien. Morris var en ledende figur i bevægelsen. Han udfordrede industrialiseringen og kæmpede for integriteten af kunst og design i den victorianske epoke. Selv om han er bedst kendt for sine skelsættende bloktryk, kan påvirkningen fra ham mærkes gennem hele den engelske kunsthåndværkerbevægelse og gennem hele England, inklusiv i hans eget, elskede Red House, i det sydøstlige London. Hvis du længes efter at komme til London, kan du også planlægge at besøge William Morris Gallery, på hans fødested Walthamstow i det østlige London. Det huser mange af hans originale, udskårne bloktryk, smukt dekorerede værelser og helt mytiske blyindfattede ruder.

5
Red House

6. Indsnus lidt mere kultur - Glasgows kunstscene, Skotland

adekunst i Glasgow, dukker malet på stor mur, i centrum, Skotland

Gadekunst i det centrale Glasgow, Skotland.

Vordende kulturgribbe kan slippe fantasien løs, mens de drømmer om gaderne i Glasgow. De er hjemsted for den fantastiske ”street art”, der danner den eklektiske rute med vægmalerier gennem byens centrum. Rundturen til fods blev kåret som ‘traveller’s choice’ ved TripAdvisors prisuddeling i 2020. Glasgow byder på en masse at vælge mellem - fra håndmalede billeder, der pryder siderne af de tårnhøje murstensbygninger, til klassiske og moderne kunstgallerier; uanset om du planlægger et besøg på Kelvingrove Art Gallery and MuseumGallery of Modern Art eller Burrell Collection, der snart skal renoveres, og er sat til at genåbne næste år.

6
Glasgow Mural Trail

7. Lav mere cardio - forskellige lokationer, Wales

Mandlig vandrer, der beundrer udsigten fra Cannon rock ved Tryfan, Ogwen Valley, Snowdonia, Wales.

Cannon rock ved Tryfan, Ogwen Valley, Snowdonia National Park, Wales.

Spirende løbeentusiaster kan planlægge at forene deres nyfundne hobby med nogle af Storbritanniens mest spektakulære landskaber. Wales har et væld af helt unikke løberuter, fra de hyggelige stier ude på landet til den vidtstrakte udsigt i nationalparkerne, med højdepunkter såsom Rhossili Bay i Swansea, Cardigan Bay, Pembrokeshire og Snowdonia.

Hvis du gyser bare ved tanken om en hel almindelig træning, kan du måske blive fristet af en lidt anderledes aktivitet. Coasteering blev angiveligt først opfundet af surfere ved Pembrokeshire surfers i 1980’erne, og kombinerer spring fra klipper med udforskning af havgrotter, kystlinjer og det lokale dyreliv – en fed træningsaktivitet til ferien i 2021, hvis du godt kan lide at træne med spænding!

7
Snowdonia National Park

8. Oplev og udforsk med mindfulness – Riggs Moor, Yorkshire Dales

Riggs Moor set fra Dale Edge, det nordlige England.

Riggs Moor set fra Dale Edge, det nordlige England.

Hvis du gerne vil have chancen for at udforske med mindfulness gennem uopdagede landskaber, vil du få svært ved at finde et sted, der er så fredeligt som Riggs Moor ved Harrogate i Yorkshire Dales. Stedet er kåret som det fjerneste sted i England af British Ordnance Survey (det britiske matrikelinstitut), og dette fredfyldte landskab er da også det punkt, der ligger længst fra en vej i dette land. Hvis du planlægger en tur her, kan du glæde dig til uafbrudt fuglesang, en mild brise og en vidunderlig udsigt så langt øjet rækker, så du får en ægte, mindful rejse ind i naturen.

8
Riggs Moor

9. Spis mere bæredygtigt - Essex og i hele Storbritannien  

Pipe and Glass, berømt britisk mad fra lokale råvarer på en kro fra det 15. århundrede, East Yorkshire, England. Kok iført forklæde stående i haven og holder metalbakke med grøntsager og spiselige blomster.

Pipe and Glass, en kro fra det 15. århundrede, East Yorkshire, det nordlige England.

Foodie-scenen i Storbritannien er fyldt med lokalt indkøbte og dyrkede retter, da flere og flere restauranter tager bæredygtighed med ind i køkkenet. Det er den ideelle måde at smage det bedste fra Storbritannien på, og restauranter såsom Native, på Osea Island i Essex kombinerer fouragerede produkter og kød fra britisk, organisk opdræt, alt sammen med fokus på bæredygtighed og nul affald.

9
Osea Island

10. Få inspiration til dine grønne fingre - parker og haver i hele Storbritannien

Rock Garden at RHS Wisley at sunset, Surrey, det centrale England.

Rock Garden at RHS Wisley at sunset, Surrey, det centrale England.

Kunne du godt tænke dig at skabe et plantebaseret paradis? Spirende gartnere kan glæde sig til at samle ideer fra nogle af de bedste parker og haver i Storbritannien. Og hvorfor ikke starte med at tjekke de adskillige haver i det britiske haveselskab RHS, der findes i hele landet? Fra de strålende blomster i RHS Wisley i Surrey til RHS Harlow Carr i det nordlige Yorkshire - der findes uendeligt mange inspirerende haver på tværs af landet.

Hvis du planlægger en eventyr i London, kan du også finde inspiration til dine blomster i de mange royale parker som ligger strøet rundt i byen, herunder de store vidder i Hyde Park og det ulastelige, perfekt formede grønne landskab i Kensington Gardens.

10
RHS Wisley

Vi anbefaler at du altid tjekker de individuelle seværdigheders websites for den seneste information, da arrangementer og oplysninger kan ændres.

29 Nov 2020(last updated)

Mere inspiration