Opskrift på Victoriakage

Victoriakage er en klassiker til teen, opkaldt efter Dronning Victoria, som efter sigende nød denne lækkerbisken, når hun opholdt sig på Osborne House, hendes residens på Isle of Wight. Nogle gange kaldes kagen også en victoriasandwich, fordi fyldet bestående af smørcreme eller flødeskum og jordbærsyltetøj ligger mellem to lag sandkage. Opskriften er meget populær blandt nybegyndere i køkkenet og også børn, fordi den er relativt enkel og ikke særligt tidskrævende.

Billed af Viktoriakage med jordbær

 

Ingredienser:

200g blødt smør

200g sukker

½ tsk. salt

4 æg

200g mel 

1 tsk. bagepulver

6 spsk. jordbærsyltetøj

1 tsk. mælk (efter behov)

 

Fyld:

100g blødt smør

1/2dl flødeskum 

200g strøsukker

 

Opskrift:

Ovnen forvarmes til 180˚C. To springforme på 20 cm i diameter smøres. Hvis man kun har en springform, kan de to dele bages efter hinanden. 

Smørret piskes med sukker, indtil det er blandet godt. Æggene piskes og tilsættes blandingen.

Mel, salt og bagepulver vendes forsigtigt i, indtil man får en klistret dej, der er svær at få af skeen. Hvis dejen er for tør, kan man tilsætte en smule mælk, men dejen må ikke blive for tynd. 

Dejen hældes i springformene og glattes ud, og bages så i ovnen i ca. 30 minutter, indtil overfladen er gyldenbrun. Man kan teste kagen ved at prikke i midten med en tandstik – hvis dejen sidder fast, skal kagen blive i ovnen lidt længere.

Lad kagen køle af på en rist med den glatte side nedad. Smørret, flødeskummet og strøsukkeret blandes til en smørcreme. 

Jordbærsyltetøj fordeles over en af de afkølede sandkagebunde, og smørcremen smøres på den anden sandkagebund. De to dele anbringes ovenpå hinanden, således at fløden ligger ovenpå syltetøjet.

Kagen strøs med flormelis og serveres.

Det royale London

VisitBritains butik

Thames Cruise with Afternoon Tea – City Cruises

Relax on a sightseeing tour of the Thames with a traditional afternoon tea
Fra DKK 278,50

The Original Tour Windsor

Visit Windsor & Eton, host town to the 2018 Royal wedding, with the Original Tour
Fra DKK 130,50

Royal Parks and Palaces Bike Tour - (Golden Tours)

Exploring London has just got extra fun with this wonderful bike tour through the capital.
Fra DKK 130,50