Storbritanniens mest spektakulære haver

Se smukke blomster i Storbritanniens bedste haver.

Kom og oplev den fabelagtige flora i Storbritanniens mest storslåede haver. Se historiske landskabshaver, fulde af eventyrlige lysthuse, beroligende georgianske vandhaver og meget mere ...

 

Studley Royal, Yorkshire, England

Forbered dig på georgiansk elegance, når det er allerbedst. Vandhaverne ved Studley Royal er fulde af beroligende vandelementer, ny-klassiske statuer og bølgende plæner, som binder det hele sammen. Du finder lysthuse gemt væk i det tykke løv, som om du er blevet hvirvlet bort til et magisk sted, fuldt af mystiske bygninger. Oplev tingene i dit eget tempo og nyd udsigten over den omkringliggende Yorkshire-natur. Her finder du også en hjortepark fra middelalderen, og hvis du udforsker videre, vil du finde ruinerne af Fountain’s Abbey fra 1100-tallet i bunden af dalen.

 

National Botanic Garden of Wales, Llanarthne, Wales

Slap af midt i den naturlige skønhed i National Botanic Garden of Wales. Den er fuld af ting, du kan se og gøre, fra Wales’ mest sjældne træ til en stemningsfuld skulpturhave og den enorme kuppel på Great Glasshouse. Børn elsker at kigge på de små dyr i plaskebassinerne og at løbe rundt i oplevelseszonen, mens de forskellige temahaver — specielt den spektakulære Ghost Forest — sikrer, at der altid er noget nyt at se på.

View over a spiral fountain in the National Botanic Garden of Wales
National Botanic Garden of Wales ©VisitBritain / Eric Nathan

 

Kew Gardens, London, England

Londons Kew Gardens blev etableret i 1759 og er i dag en af byens mest populære seværdigheder, og desuden en verdensarv. Haven er som en fest for sanserne, med alt fra de store victorianske glashuse til det imponerende udvalg af træer, planter og blomster fra hele verden. Lær om forskellige planter og hvordan de anvendes i medicin, beundr samlingen af 40 bevaringsværdige bygninger og gå frit omkring blandt træer og planter af alle farver og slags. Den japanske have, arboretum og turen i trætoppene er kun et par af højdepunkterne.

Inside the Palm House at Kew Gardens, Kew, London, England
Inside the Palm House at Kew Gardens, Kew, London, England ©VisitBritain / Joanna Henderson

 

Stowe Landscape Gardens, Bucks, England

Et af havedesigner Capability Browns bedste arbejder, Stowe Landscape Garden, har noget magisk over sig. Den er fuld af vandelementer, smukt formede kurver og lange avenuer, og den bliver gjort levende af en samling ruiner og statuer. Templer og monumenter stiger op i skovklædte områder eller står alene i græsdækkede områder. Sammen giver de en smuk have en mystisk atmosfære - faktisk er det meningen, at de skal fortælle historien om en mands vej gennem livet, men du er nødt til at besøge haven for at opdage mere.

 

Eden Project, Cornwall, England

Hvis du vil et smut til en regnskov, kan du bare tage til Cornwall. Gå forbi vandfald og gigantiske planter, mens du udforsker Eden Projects tropiske jungle, som vokser under enorme geodætiske kupler i de bølgende bakker i Cornwall. Se olivenlunde og citrontræer i middelhavsbiotopen, før du udforsker udendørshaverne for at se smukke, lokale blomster og lære om, hvordan planterne bliver anvendt. Eden Project arrangerer også koncerter og komedieaftener, så dette er stedet at besøge, hvis du kunne tænke dig en aften blandt blomsterne.

Aerial image of The Eden Project, a travel destination and ecological park in Cornwall, England
The Eden Project ecological park in Cornwall, England ©VisitBritain / Jason Hawkes

 

Drumlanrig Castle Gardens, Dumfries & Galloway, Skotland

Gå på opdagelse i 40 acres med fantastiske haver på jorderne til et af Skotlands flotteste slotte. Drumlanrig Castle Gardens kombinerer skovture, et smukt victoriansk glashus og en formel have, som går helt tilbage til 1600-tallet. Hold udkig efter fiskeørne, egern og flagspætter på din vej.

 

VisitBritain-butik

National Trust Touring Pass

National Trust Touring Pass
Fra DKK 256,50
National Trust Touring Pass

Kew Gardens, London

Kew Gardens, London
Fra DKK 143,00
Kew Gardens, London

The Eden Project

The Eden Project
Fra DKK 246,50
The Eden Project

Hampton Court Palace

Hampton Court Palace
Fra DKK 187,50
Hampton Court Palace

Blenheim Palace Tickets

Blenheim Palace Tickets
Fra DKK 246,00
Blenheim Palace Tickets

Gå til VisitBritain-butikken

Se alle produkter
Gå til VisitBritain-butikken