4 ægte royale udflugter i det nordvestlige England

 

Det nordlige England er strøet med slotte, herregårde og aristokratiske familier i rigelige mængder.  Og du vil finde masser af den tumult og storhed og de intriger, der går hånd i hånd med disse.

Udforsk slotte der har haft besøg af royale gæster, fanger og endda mordere og hør fortællingerne, der stadig hjemsøger landets ældste familier. Men pas på du ikke taber hovedet...

1. Bliv helt Austen-agtig på det prægtige Chatsworth House

Chatsworth i Peak District har fortryllet sine gæster i flere århundreder. Det har været familien Cavendish's hjem siden 1549, og de rigt udsmykkede rum og varierede haver er ved at sprænges af den rige historie. Der er mere end 30 rum at udforske, fra den prægtige Painted Hall til de storslåede statsværelser og det stemningsfulde skulpturgalleri.  Den private kunstsamling, The Devonshire Collection, anses for at være en af verdens fineste. Huset er omgivet af et fascinerende tapet af forskellige havebrug med betagende udsigter, strømmende vandelementer og smukt udformede buske. Forfatteren Jane Austen blev så betaget af det hele at Chatsworth menes at have dannet inspirationen for Mr. Darcys residens Pemberly i hendes roman Stolthed & Fordom.

1
Chatsworth House

2. Besøg slottet, der holdt en dronning fanget

Belejringer, en royal fange og hjemsted for kongens eget Royal Border Regiment: Dette slot har nogle helt utrolige hemmeligheder at afsløre. Carlisle Castle knejser stolt i centrum af den cumbriske by, som det har domineret i ni århundreder. Den velbevarede romerske fæstning har nogle historier at fortælle, der får hårene til at rejse sig.  Det kan være den om de mystiske indgraveringer i sten, der udsmykker slotstårnets mure eller de royale soveværelser i Captain's Tower, som er et af de mest velbevarede portnerhuse i landet. Udforsk de middelalderlige slotsværelser og militærbygningerne fra det 19. århundrede og besøg tårnet, hvor Mary, skotternes dronning, blev holdt fanget.

2
Carlisle Castle

3. Udforsk dronningens eneste slot i det nordlige England

Slottet Lancaster Castle fra det 12. århundrede er dronningens eneste slot i det nordlige England. Slottets retslokaler har været vidne til berømte og berygtede rettergange gennem århundreder, herunder sagerne om Lancashires hekse, der blev kendt skyldige og dømt til døden i 1612. Lancaster Castle var også et af de fængsler i Europa, der var i drift i længst tid, indtil det lukkede i 2011. Guidede ture dykker ned i historierne om de tusindvis af indsatte, der blev deporteret til kolonierne i det 17. og 18. århundrede, og tager dig med helt ind i de uhyggelige celler, hvor fangerne blev tilbageholdt.

3
Lancaster Castle

4. Se hvordan livet var oppe og nede

Tatton Park i Cheshire er et storslået gods, der ligger blandt velmanicurerede, anlagte haver og det, der synes at være uendelige, bakkede parkområder. Det overdådigt indrettede palæ afslører århundreder af farverig historie og løfter sløret for realiteterne om det Downton Abbey-lignende liv både oppe og nede. Du kan vandre frit gennem det kuperede landskab og Tatton's pragtfulde haver.  De omfatter en fungerende køkkenhave og spektakulære japanske haver, og du kan møde specialopdrættede dyr nede på bondegården, som også er i drift. Hver juli måned er Tatton Park vært for haveudstillingen Royal Horticultural Society Garden Show, og unikke events såsom koncerter under stjernerne og historiske rekonstruktioner finder sted hele året.

4
Tatton Park
18 Sep 2018(last updated)