Rejse rundt i Storbritannien

Rejse med tog

Reizen met de trein in GB

Storbritannien har en privatiseret jernbane, som dækker hele landet, med mere end 2500 stationer. Systemet er opdelt i regionale sektioner og er generelt effektivt og pålideligt. Dele af jernbanen er af og til lukket på grund af reparation, især i weekenderne, så forhør dig på den lokale station eller på nationalrail.co.uk, inden du rejer. Rejser over hele landet kan medføre flere skift, eftersom de fleste strækninger går via London, hvor der er syv store terminaler. Via Eurostar er der også togforbindelse til det europæiske kontinent, fra King’s Cross St Pancras i London og Ebbsfleet og Ashford i Kent.

 

Billetter

Store rejsebureauer og alle togstationer sælger billetter. Første klasse koster omkring 30 procent mere end standardbilletter. Nogle gange er det billigere at købe tur/retur med det samme, i stedet for at købe billetterne hver for sig.

Giv dig god tid, når du køber din billet, og spørg altid efter specialtilbud og nedsatte priser. Det er oftest billigere at købe i forvejen i stedet for samme dag, som du rejser, men sådanne billetter har ofte restriktioner med hensyn til ombooking eller afbestilling.

Forbrugerne kan købe billetter direkte fra togselskabet, National Rail, og en hjemmeside, som sælger billetter. thetrainline.com er den mest populære, og den bør man altid tjekke først. På raileasy.co.uk kan man finde forkøbsbilletter med rabat, og virgintrains.co.uk dækker hele Storbritannien, uden bestillingsgebyr.

Inspektører kan uddele bøder på stedet, hvis du ikke har en gyldig billet, så køb altid en, inden du stiger på toget. Mange stationer har billetautomater. I landområder kan billetkontoret være lukket i weekenden, så hvis du ikke kan købe en billet, kan du købe en af konduktøren om bord.

 

Togpas

Hvis du planlægger at rejse meget med tog i Storbritannien, kan det betale sig at købe et såkaldt Brit Rail Pass. VisitBritain sælger en række forskellige togpas til fordelagtige priser via sin onlinebutik.

Medbring altid dit pas, når du rejser med et Brit Rail Pass (til identifikation).

 

Generelle tips

Storbritanniens hurtigste og mest komfortable tog er dem, der kører på hovedstrækningerne. De er meget populære og bliver hurtigt fyldt. Derfor er det altid klogt at booke sin billet i forvejen, især hvis man skal rejse på populære tidspunkter som fredag aften. Tog på hovedstrækningerne har spisevogne og airconditioning, og de er hurtige – at rejse fra London til Edinburgh tager for eksempel kun lidt over fire timer.

Portierer er sjældne på britiske togstationer, men der er ofte vogne, så passagererne lettere kan håndtere deres bagage. Hvis du er handikappet og har brug for hjælp, ring til National Rail Enquiries for at booke assistance. Ring mindst 24 timer inden din rejse.
En gul linje over togvinduet signalerer første klasse. Bemærk, at selv om de almindelige vogne er fulde, må du ikke sidde i første klasses-vogne uden at betale fuld pris.

Nogle gange bliver tog delt under rejsen, med forskellige sektioner af toget, som kører i forskellige retninger. Derfor skal man tjekke, hvilken sektion af toget man skal være i. Tog standser kun et minut ved hver station, og dørene lukker 30 sekunder før afgang, så saml dine ejendele sammen og vær parat, når du skal på eller af.

Visse stationer ligger et stykke fra byens centrum, men vejen dertil er sædvanligvis forsynet med skilte, og ofte kan man tage en bus dertil. På søndage og helligdage kan togene køre langsommere og sjældnere end sædvanligt.